Endnu engang har jeg ændret karakter givelsen angående demo udspil. Nu bliver der givet en karakter fra 1 til 6, hvor 6 er det absolutte bedste. Et 6 tal svarer til kvaliteten af et godt udspil fra et label!!! Og hvis du ser karakteren et, så er lortet ikke værd at bruge som ølbrik!
Februar 2003
Blackhorned – Troops Of Death [Grindcore Productions 2002]
Ikke et øjebliks fred kan vi få fra den fynske lyd terrorist Atziluth, altid skal vores sarte ører hærges af hans sorte metal. Vi er nu nået til de tredje demo udspil fra en-mands bandet.
Stil-mæssigt er der ikke sket noget siden sidste udgivelse "Demonic Domain", der bliver stadig budt på grimt black metal. Dog er det tydeligt at høre at bandet har udviklet sig. Der er kommet mere struktur i kompositionerne og sangene har fået et bedre flow. Det lader også til at der er ved at komme styr på de seks strenge. Der bliver i hvert fald eksperimenteret mere med guitaren og det gør egentligt ikke noget.
Vokalen er stadig stor leverandør af brutalitet og had, det er satme en grim vokal præstation, sådan! Der er bare det satans ekko som den er smurt ind i, det bliver til tider lidt for meget.
Selv lyden er blevet forbedret, og nu står den lige pludselig på en meget fed og kraftfuld lyd, der kaster musikken ud af højtalerne. Det gør også at musikken omklamrer det stakkels offer på den anden side af lydmuren og sætter dybe ar på sjælen.
De 4 numre på dette demo har bragt megen ondskab indenfor mine 4 vægge, og det egentligt også det jeg forventer når jeg smider black metal i afspilleren. Blackhorned begynder stille og roligt at bevæge sig op i eliten, hvad angår grimt undergrunds black metal. Det er sgu en fornøjelse at være vidne til dette bands rumsteren, her er sgu dømt ondskab af rette støbning og alle såkaldte black metal hoveder, skal sgu være med her!
4
Eternity Of Darkness – Ship Of Fools [Christcrusher Productions 2002]
Så har mægtige England født et nyt black metal band, som har masser af mørke og had på hjertet. Bandet består af Typhon, som med dette første demo udspil, er på vej ud for at erobre verden.
Stilen er mørk, beskidt og larmende black metal. Guitar muren er massiv og bliver godt båret på vej af en mur af støj. Riffene er intelligente, men ikke videre originale. De lyder godt og gør sit til at kreere en lettere uhyggelig og ubehagelig stemning. Stemningen er en af de ting der er lykkedes hundrede procent. Den mørke frygtindgydende atmosfære ligger som en tyk tåge over hele udspillet og gør de endnu mere ildevarslende.
Vokalen er mørk og grim, ligesom den skal være. Der er masser af følelse bag præstationen. Følelse er et andet vigtigt ord i denne sammenhæng. Det virker som om at det er sande følelser for den sorte metal der driver værket. Energien der ligger i musikken skinner igennem, ligesom hadet.
Trommerne er leveret af en maskine og den er udspillets svage punkt. Lyden er så grim og mørk, at alt man hører er det sporadiske dunken fra stortrommen og lidt lilletromme engang imellem. Selvom det virker godt som det er her. Ville det ikke genere med en mere detaljeret indsats på trommerne.
Alle 6 numre som er på dette demo er stærke på hver deres måde. Udspillet viser også at kompositionerne er gennemtænkte og veleksekverede. Der bliver gået direkte til stålet og der bliver leveret en stålnæve i fjæset på krist. Dette er undergrunds black metal når det er bedst, og hvis man betragter sig selv som die hard black metal kriger, skal man sgu til at holde øje med Eternity Of Darkness, det bliver et af fremtidens toneangivende bands.
5
Feculence – 2002 Promo Demo – For Vomit Bastards Only [Human Cesspool prod 2002]
Så er de amerikanske porn gore bastarder klar med en ny demo CD. Som altid er bandets materiale ikke for svage sjæle. Der bliver budt på beskidt og larmende death/grind med gutturalt vokal arbejde. Larmende guitarer og enkelt trommespil. Der er masser af støj i sporene og ofte virker det også som om at bandet gør det her for at leverer larm.
Selvfølgelig skal musikken være grim, og det er den så sandelig også. Men man kunne godt ønske sig noget mere substans til tider. Det er ikke mange banebrydende ting som bandet byder på, ofte bliver der kørt lidt for meget i det samme hul, og det gør det ikke mere interessant.
Efter min mening bliver der også brugt lide for lange samples som stemnings opbyggere. Det er godt nok med en lyd sekvens fra en gore eller pornofilm, men ofte overskygger de musikken, og det er sgu ikke så optimalt.
Dog er bandet kommet langt siden deres fuldlængde debut "Shitfaced" som byder på en sørgelig gang lort. Med tiden er der nu chancer for at der kommer noget godt ud af dette band. Men et promo anno 2002, der musikalsk mest af alt minder om Necrophagia anno 1985 er sgu ikke godt nok.
2
Januar 2003
Demon Realm – Upon The Altar Of Darkness [1998]
Dansk black metal har været inde i en rivende udvikling det viser dette demo fra 1998. Her bliver budt på 6 numre af den sorteste skuffe.
Inspirationen er hentet fra godt gammelt heavy metal, hvis man dømmer ud fra riffenes opbygning. Spillet er meget fedt, selvom der ikke er meget nyskabende over det. Ideerne er gode og virkningsfulde. Men man kunne godt ønske at der var skruet lidt mere op for guitar lyden, det ville slet ikke have gjort noget.
Vokalen er grim og grum, så der er ikke noget at komme efter der. Den er meget virkningsfuld og det er fedt at mange af udtalelserne er til at forstå.
Demoet her viser et band med rigtigt mange gode ideer og de fleste bliver også fremført med høj klasse. Musikken er efter min mening lagt rigtigt an kompositionsmæssigt og så er der sgu mange fede temposkift lagt ind i numrene. Atmosfæren er også helt i orden, der bliver sgu delt ud af ondskab og had. Som sagt et godt udspil men en lidt bedre miksning og noget mere tight trommespil ville sgu have gjort underværker, men helt klart et demo som alle black metal fans burde anskaffe sig, Demon Realm griber satme stilen an på den rigtige måde og sparker en del signede bands ad helvede til med deres sort metal.
3
http://darkmetal.com/demonrealm
Demon Realm - …Of Chaos, Damnation and War [Drakkar Productions - 1998]
Når først den mildest talte elendige intro er overstået, så bliver der budt på noget som man kan forstå. Demon Realm er klar med et nyt angreb på porten til himlen og der vil ikke blive sparet et eneste liv.
Der er kommet mere fokus på guitararbejdet, da den er kommet længere frem i lydbilledet og da der er kommet noget mere kraft bag lyden. Kompositionerne er også blevet mere sammenhængende og kraftfulde.
Ondskaben bliver stadig dyrket igennem vokalen, inde bag … må der sgu gemme sig en enorm dæmon, den vokal er ikke menneskelig.
Der bliver også rykket godt op for power chords’ene i nummeret ’Derelicts Of A Forgotten Race’, som starter ud dyster og doomy og skifter over og bliver hæsblæsende black metal. Det nummer er sgu fedt opbygget og er højdepunktet sammen med ’Locus Sigilli’.
Lyden er også på dette demo lidt tynd og guitaren lider lidt af at kun ligger på et spor. Et spor mere ville have givet noget mere kraft bag det meget fede spil. Også trommerne mangler noget kraft og præcision, for trommespillet virker sgu også herpå lidt utight og uinspirerende.
Bandet har gennemgået en rimelig stor udvikling siden mit sidste møde med dem. Numrene er mere lige på og direkte og slår noget hårdere. Det her er satme et klasse udspil og under den tynde lyd og det halvdårlige trommespil, der gemmer der sig metal af meget høj klasse.
5
http://darkmetal.com/demonrealm
Dome Service – Promo 2002 [2002]
Så er der igen nyt guf fra den danske scene. Nu er det death metal bandet Dome Service som er begyndt at røre på sig og lave seriøst metal.
Hårde old schools riffs ruller hårdt fra guitaristernes spader godt krydret med melodiske heavy metal soloer. Groove spiller en står rolle for i bandets verden, for når der ikke bliver budt på melodi og lead, så får nakkemusklerne en ordentlig omgang massage af de storrykkende riffs som får meget plads.
Det dybe og stemningsfulde growl gør atmosfæren godt og variationen imellem det dybe og det lettere aggressive growl er sgu fedt.
Kompositionerne spiller sgu max. Numrene er bygget intelligent op og leverer overraskelse på overraskelse. Samtidig med at det hele bliver holdt enkelt. Tempoet kommer sjældent helt op at ringe, det her sgu mid-tempo metal og det holder også hårdt. Et groovende riff med stortrommernes stille og rolige march i baggrunden virker rigtigt godt.
Skiven er indspillet i Starstruck med Anders Lundemark ved roret. Lyden er helt i orden, stor og rimelig organisk. Især den tunge rytmeguitar og stortrommerne lyder godt.
Dome Service er et band vi nok skal komme til at høre mere til. Måske er alting ikke lige originalt, men det virker sgu og det er egentligt det der er vigtigt. Bandet virker meget seriøs med denne udgivelse og hvis stilen bliver fortsat er der sgu nok en der bider på. Men efter min mening er der sgu lidt for meget melodi inde over materialet og det tager lidt af broden af indtrykket.
3
Horrid Sleep – Dark Obsession [2002]
Et nyt svensk er trådt ind på black metal scenen. En-mands bandet Horrid Sleep leverer ondt og lige på og hårdt mørk-metal efter den gamle nordiske skole.
Guitarlyden er kold, skinger og går efter det gamle mørke hjerte. I numre som ’Dark Obsession’ giver den sgu isnende trækninger ned ad ryggen. Vokalen er også grum og kold og besidder megen smerte, fed vokal præstation.
Trommerne på 3 af de 5 spor er programmerede og det er egentligt på dem at spillet er fedest. Især på det førnævnte titelnummer, virker de aggressive og til tider blastende beats godt til den kolde sort metal.
Kompositionerne er meget fede og hænger ved efter første lyt. Stadig er der dog masser af mørke og ondskab over dem. Der er også læssevis af melankoli inde over numrene, Micke Moberg har fået skabt sig en rigtig fed atmosfære, over sin musik.
Lyden på skæringerne svinger lidt, da de består af min bedste overbevisning, 3 forskellige indspilninger. Men lyden er i alle tilfælde hæderligt. Men især på titel tracket virker lyden sgu, men det stammer også fra den seneste indspilning.
Der er masser af kvalitet på dette demo, og hvis vi ikke kommer til at høre mere fra Horrid Sleep, så er der sgu noget galt. Musikken er mørk og kold og variationen imellem hurtige blastende stykker og langsomme parter er godt sat op. Det her virker sgu, og på en kold vinterdag som i dag kommer musikken til sin fulde ret. Originaliteten er ikke så stor, men metallen på skiven bliver leveret med overbevisning, den rette attitude, masser af følelser og så er vokalen og kompositionerne sgu fede.
4
Infernal Goat – Bestial Passion [Sqauwk Records/Dark Side Promotions 2001]
Black metal undergrunden blomstrer i Italien og når der ikke bliver budt på underskønt keyboard inficeret pseudo black metal, så står den på brutalt og svinsk black metal af den gamle skole, ligesom Infernal Goat leverer den.
Dette demo byder på 2 nye tracks og 3 bonusnumre, som hvis man dømmer efter lydkvaliteten stammer fra nogle tidligere indspilninger. Men lad os først koncentrere os om de 2 nye tracks, for der er satme skrald på drengen. Stilen er hurtig og koldt black metal med en masse influenser fra start halvfemsernes nordiske scene. Vokalen er djævelsk og rigtig fed, der ligger noget ondskab bag Lord Goat’s bestialske brøl. Der er egentligt ikke så meget i musikken, den er rimelig enkel, men gør sit job. Den indgyder en stemning af kaos og brutalitet og det er jo det der er meningen.
Lyden på de 2 nye numre er i top, når vi snakker undergrunds demo optagelse. Alle instrumenter kommer klart frem i lydbilledet, ja selv bassen pulseren kan høres igennem støjmuren.
Efter et par minutters ventetid efter track nummer 2 er endt, kommer de 3 bonusnumre op fra dynet. Og kvaliteten er sgu næsten på højde med de 2 første. Især tracket ’Total Conflict Of War’ er suverænt fedt og fortjener sgu en plads på en rigtig udgivelse. Lyden er noget mere rå og upoleret, til grænsen til at man ikke kan høre hvad der foregår hele tiden, men der er satme kvalitet i Infernal Goat’s sort-metal, så meget kan jeg høre.
Dette demo kan varmt anbefales til alle undergrundsfreaks, der er satme kvalitet for knasterne, og lur mig om Infernal Goat ikke snart bliver signet. Det er de sgu ved at have kvaliteten til.
5
Loits – Ei Kahetse Midagi [2001]
Det er ikke meget man hører til metal fra Estland på disse kanter, så det vakte glæde da jeg modtog dette fede demo fra Loits.
Stilen er en fed blanding af fed heavy metal og mørke elementer fra death og black metal. Vokalen er mørk og dyb og med masser af følelse. Tempoet befinder sig midt på skalaen og indgyder en hvis stemning i bandets episke univers.
Af og til bliver vi præsenteret for lidt keyboards og tilhørende gejl. Der bliver også gjort brug af lidt folkemusik her og der, bandet formår faktisk at skabe en meget fed stemning. Ikke meget ulig den Twin Obscenity har været i stand til at skabe på deres skiver, der er faktisk lidt lighedspunkter med det nævnte band.
Uden at kunne forstå meget af der står i den tilhørende booklet, så er bandet hvis meget glade for deres nationale arv, og der et eller andet der siger mig at udspillet er lagt an på national romantisme. Lige meget hvad så har Loits leveret et kvalitets demo med ene af fede numre, som indgyder en rigtig fed stemning. Om den står på heavy metal eller mere black inspirerede parter, så ligger der en tyk atmosfære over bandets musik. Lyden på skiven er også ganske udmærket og klæder musikken perfekt. Det her endnu et demo band jeg gerne ville se noget mere materiale med, det her er sgu klasse musik.
5
December 2002
7Th Nemesis – Promotional CD 2002
Igennem årene har der været et par interessante franske death metal bands, men jeg må indrømme at det ikke er ofte at man hører om nye dødspatruljer fra landet. Normalt handler nyt fransk metal om ondt black metal, så det er rart at høre et nyt death metal band med kæmpe boller.
Det må man sige at 7Th Nemesis har, det viser med disse 3 skæringer at de skal op på toppen af death metal tronen og forhåbentligt blive der et godt stykke tid. Dette handler om rendyrket brutalitet og ondskab. Musikken er tungt og fremadstormende og byder i det 2 første numre ikke på så meget variation. Men i nummer 3 bliver der inkorporeret noget tungt og stemningsfyldt guitarsnask, imens vokalisten stille i baggrunden hvisker vokalen frem og trommerne leverer hvirvlerne med militant præcision.
Riffene er måske i verdens mest originale, men de virker og er godt sat sammen. Især i det første nummer ’7th Banner’ går alt op i en højre enhed og smadrer alt på sin vej. Der er masser af blastparts, som bliver krydret med et par tunge tonser stykker. Derover ligger den grumme vokal, som ligeledes knuser alle trommehinder som kommer i vejen. Det eneste negative punkt jeg lige kan komme i tanke om er trommelyden. Spillet i sig selv er upåklageligt fedt og med masser af kraft. Og lyden er sgu også umiddelbart lyder det okay, men stortrommerne er meget slappe og mudrede og det virker sgu ikke når der skal spilles stærkt.
Jeg er sgu lidt imponeret over disse franskmænds gåpåmod og ligefremhed. Sådan et band har jeg sgu savnet. Masser af traditionelt death metal med en lidt anderledes approach virker sgu. Jeg ser frem til næste udspil fra disse drenge og lur mig om de ikke bliver signet og snart udgiver en kanon debutskive.
5
Nahasu – Nocticula Hecate – Demo 1994
Lettere melodisk black metal er hvad dette band byder på. Demoet er som i kan se ikke helt nyt men ganske interessant, så det fortjener sgu en plads på disse sider.
Først må det siges at lyden er meget god til at det er et demo fra 1994. Det er lige før at den er bedre end mange af de black metal demoer som dukker op nu om dage. Musikken må have været temmelig original dengang den blev skrevet, men den er sgu lidt ud dateret, når man tager alt i betragtning. Den står på mørkt og koldt black metal i bedste nordiske stil med en meget beskidt og noisy kant. Vokalen er godt smurt ind i ekko og det er nok det som gør den lytteværdig, uden ekkoet ville den sgu ikke være ond nok.
Det er guitarspillet som opretholder interessen igennem udspillet. Det er ikke fordi det er ret originalt, men minder en del om Euronymous’ spil for Mayhem og det er da også det første band man tænker på når man hører Nahasu’s musik. Dog er bandet slet ikke en direkte kopi, der er masser af originalitet og personlighed over musikken.
Hvis denne demo var fra år 2001, ville den gå ubemærket hen. Men når man tager i betragtning at den er 8 år gammel, er det ufatteligt at man ikke har hørt mere til bandet. Skelettet til at bygge videre på er her i hvert fald og der må være en stor chance for at bandets nyere materiale er meget interessant.
3
Throcult – Hunted [Demo 2002]
Så er der endnu et nyt amerikansk band på banen med et demo udspil, som gerne skulle sparke gevaldigt røv. Jeg kender kun bandet af navn, så dette er mit første møde med deres materiale.
Musikalsk bliver der budt aggressivt metal som stilmæssigt befinder sig imellem death og nordisk black metal. Der er knald på drengen fra start til slut og det er sgu fedt at sidde og ryste håret til drengenes til tider hæsblæsende tempo. Selvom der ofte er ful knald på motoren, så har bandet en tendens til at lade det samme hook gå igen og igen, og det giver mulighed for at være med på numrene fra første gennemlytning. Der er fedt at der indarbejdet andet end fart i udspillet, de fede hooks gør sgu musikken mere end lytteværdigt.
Der er rigtigt meget fedt guitar arbejde i løbet af de 3 numre. Også vokalen spiller hårdt. Skriget fra mr. Vigil er ondt og koldt og der er masser af kraft bag det. Det at bandet bruger omkvæd kan jeg også godt lide, det er fedt med nogle holdepunkter i denne ultrabrutale musik.
Lyden på udspillet er også fed og gennemarbejdet. Guitarerne skurrer ondt øverst i lydbilledet sammen med vokalen. Under den ligger bassen og det stemningskeyboard der af og til bliver brugt. Og lidt indimellem det hele befinder de rigtigt fede trommer sig. Hold kæft hvor den hårdt spændte lilletromme lyder godt.
Det her et rigtigt lækkert bekendtskab som jeg kun kan anbefale jer alle at tjekke ud. Der er masser af fede, kolde og onde black metal parter, tonsende death metal og fedt vokal arbejde, som til tider er ultra manisk og sindssygt som i titelnummeret. Alt det bliver leveret med en kraft og energi uden lige, det her band er klar til en del. Jeg vil have en fuldlængde nu!
5
Valefar – Prigus Ex Tenebris Venit – Demo 1995
Endnu et af de gamle støvfyldte demoer er dukket op i postkassen. Denne gang fra bandet Valefar som leverer black metal blandet med folkemusikagtige ting. Den blanding fungerer faktisk rigtigt, det er faktisk noget rigtigt fedt musik som bandet har fået smækket sammen.
Der er mange fede melodier i sangene, den vekslende vokal fungerer også optimalt, både den skrigende black metal del og den nærmest messende skønsang. Der bliver også gjort brug af spidsfindige trommebreaks, som kører kanon i spænd med den grumme rytmeguitar og den lidt lysere leadguitar.
De 2 instrumentale darkwave mellemstykker som efter alt at dømme bliver leveret af en synthesizer er også fede og bygger godt op til de efterfølgende numre. Musikken er godt sammensat og man sidder spændt og følger udviklingen i de enkelte sange. Desværre er lydkvaliteten på demoet meget lav. Mildest talt er lyden pisse elendig og det er synd for musikken. Dog kan man sagtens høre hvad der foregår og det ligger med det samme klart at Valefar leverer kvalitet fra start til slut.
Jeg har virkeligt nydt at lytte til dette demo, også selvom lyden ikke er ret god. For det er sgu ikke lyden det handler om, det vigtigste er kvaliteten af musikken, lyden kan med tiden udbedres. Og Valefar leverer klasse metal med masser af fede og spændende elementer. De onde og kolde stykker er farlige at lytte på og de smukke er henrivende, kanon demo som skal ejes af det sorte følge.
6
November 2002
Blackhorned – Satan [2001]Dette demo er med som en bonus til "Demonic Domain" som er anmeldt herunder. Bandet består af Michael Huhle, som nogen nok kender fra Ravishing. I hovedbandet står den på grimt melodisk death metal, men når Huhle eller K. Atziluth som han kalder sig i denne sammenhæng, svinger instrumenterne. Så står den på old school black metal med mange elementerne fra Darkthrone og ældre bands af samme skuffe.
Som mange nok allerede har udledt ud fra ovenstående smøre, så er det ikke verdens mest originale udspil vi har med at gøre her. Alt hvad vi bliver præsenteret for er mere eller mindre genbrug. Heldigvis så er dedikationen i orden, det lader til at Atziluth brænder for sin sort metal.
Musikken er meget enkel og grim og det samme kan siges om kompositionerne. Det gør ikke nødvendigvis et udspil dårligt, hvis det bliver opfulgt af den rette atmosfære. Desværre sker at den onde atmosfære forsvinder når der skal vises hvor grimme og lange soloer man kan spille, og det virker ikke altid sammen med resten af udtrykket.
Lyden er som den skal være på et demo, grim og dunkel. Hvis alting var som det skulle være, så ville lyden som Blackhorned har skabt sig, være standard på alle black metal udspil. Det er den desværre ikke, så det er godt at vi kan vende os imod den mørke undergrund for at få opfyldt behovet for grimt metal.
Det er ikke verdens fedeste og mest lovende band jeg har med at gøre her, men det er sgu heller ikke dårligt. Jeg er personligt pjattet med grimt black metal af denne skuffe. Så jeg håber da at Huhle holder ved og bliver ved med at kreere ondt black metal, for selvom det ikke er noget man gider at høre hver dag, så er det sgu fedt at finde frem når stemningen skal være dyster.
3
Blackhorned – Demonic Domain [2002]Så er det fynske enmands Blackhorned endnu engang på banen med en gang møgbeskidt sortmetal. Der bliver fulgt godt op på bandets demo fra 2001, som er anmeldt herover. Der er sket et par ting i løbet af det halvårs af tid der gået siden det sidste demo indspil blev smidt på bånd.
En af de fede ting er at musikken er komponeret bedre og det gør egentligt Blackhorned meget lytteværdigt. Dog har musikken slet ikke mistet sit grimme præg, det er da heldigvis bibeholdt. Der er også kommet bedre styr på lyden og det klæder egentligt også musikken. Inspirationerne stadig de samme som var at finde på det første demo og hvis mine ører ikke snyder mig, så synes jeg at jeg kan høre elementer fra Vital Remains alt for fede debutskive, sådan!
Atziluth er også begyndt at skrive nogle længere numre og det er uden tvivl det 8 minutters lange ’Curse Of The Pale Wintermoon’, som aspirere til det fedeste Blackhorned nummer.
Jeg er meget positivt overrasket over dette udspil, da jeg havde på fornemmelsen at bandet ville sidde fast samme sted, som "Satan" demoet. Men det er dejligt at høre at der er sket lidt udvikling og med lidt videre udvikling, bliver Blackhorned helt sikkert en kandidat til at få en deal, det her er dansk black metal på rette vej.
4
Kiss Of Death – Promo 2K2 [2002]
Selvom dette italienske band har en rimelig lang baggrund blandt andet med 3 tidligere udgivelser. Så har jeg aldrig hørt om Kiss Of Death, og det er jeg sgu egentligt lidt ked af, efter at have grovlyttet til deres 2002 promo CD.
Skiven består af 3 fede numre som byder på velspillet thrash metal med lidt svensker melodi. Derudover er der også lidt klassiske heavy metal influenser over musikken, som især kommer til udtryk i den stille og rolige, men lækre guitarsolo, som er i det første nummer. Der god kraft bag musikken. Der især en del power bag guitar arbejdet og bassen bakker det godt op. Det resulterer i et meget pågående og medrivende drive.
Vokalen ligger meget op af det som vi normalt hører fra svenskerdøds scenen og det er både godt og dårligt. Den passer pisse godt til musikken og er også tilstrækkelig kraftfuld til at få materialet til at rykke. Men på den anden side tror jeg at en "normal" thrashet vokal ville have passet bedre til musikken og det ville også udelukke en del uheldige sammenligninger!
Bassen og groove spiller en central rolle i skæringerne. Der er mange catchy stykker som bliver fremmanet af det let genkendelige lettere groovy basspil. Det kommer sikkert ikke som en overraskelse til dem som før har læst mine anmeldelser, at en fremtrædende bas er positivt i min bog.
Er du på udkig efter noget fedt og ekstremt lækkert thrash metal med lidt moderne influenser, så er Kiss Of Death dit band. Selvom der stadig hænger en tyk nostalgisk tåge over bandets materiale, så der også lidt nymodens skidt over det. Heldigvis ikke så meget at det ødelægger materialet. Musikken som vi bliver præsenteret for i løbet af de 3 numre her på skiven, er ufatteligt stærkt og dette er noget som man vil lytte meget til. Musikken er god og gennemtænkt, vokalen hænger ved, det samme gælder numrene, efter en enkelt gennemlytning kan man huske hooksene. Og så er der de lækre soloer, de er enkelte, men stil- og virkningsfulde. Kontakt bandet og få fat i denne perle og så er det tankerne om de bands som er signet og dem som ikke er går i gang igen!
6
September 2002
Ingraved – From The Eyes Of Pain [Demo/Dark Side Promotions 2002]
Så er der old school death metal på spillen. "From The Eyes Of Pain" er bandets første demo og det viser at der lidt håb forude. Tempoet er ikke verdens højeste, til tider er det faktisk lidt dræbende. Udover den traditionelle death metal er der også lidt thrash inde over guitar riffningen og sangopbygningen. Der er især lagt stor vægt på hooks, selvom det ikke altid virker efter hensigten.
Umiddelbart virker det heller ikke som om at drengene i Ingraved er verdens bedste musikere, men det stopper dem sgu ikke. Det hele lugter meget af genbrug og originaliteten kan ligge på et meget lille sted. Noget andet som bandet mangler er intensitet og brutalitet, noget som jeg finder meget essentielt for death/thrash.
Det første nummer ’Disconnect-Dead’ er ligefrem dårligt, det næste ’Dark-Messiah’ er bare kedelig, hvorimod der er lidt håb i det tredje og sidste ’ErotiKrist’. Men det bliver sgu aldrig fedt og lysten til at ryste med håret indfinder sig aldrig.
Lyden er også meget dårlig, når man tænker over hvor professionelle de fleste demo udspil er i dag, så vækker Ingraved’s forsøg nok ikke lysten i mange. En lille lytter i nu og næ kan skiven godt tåle, men alt for mange gange om året har den ikke standarden til.
Om der er håb for bandet kan jeg ikke rigtigt finde ud af, da de 3 spor irriterer mig mere og mere for hver gang jeg lytter til dem. Der her udspil er i hvert fald ikke godt nok til at markere sig på en for tiden stærk death metal scene, prøv igen!
1
Lost Soul’s Cry – Age Of Forthcoming Chaos [Demo 2001]
Wauv, dette demo fra det hollandske en-mands band Lost Soul’s Cry er godt nok noget af en mundfuld. Der bliver budt på virkeligt varieret metal i løbet af de 5 tracks som er på skiven. Tag bare det første nummer hvor starten lyder som svenske Obitus, derefter går det over i noget Autopsy lignende death metal, ja hele tiden kører det rundt.
Manden bag bandet Frank K. Douwel virker som en ganske udmærket musiker, især guitaren og keyboardet lader til at være hans fortrukne instrumenter. Det eneste ved musikken som genrer mig lidt er trommemaskinen, som til tider lyder lidt overdrevet.
De 2 første skæringer på demoet er klart de fedeste, der sgu noget gang i death/black metallen. Der er masser af stemning og atmosfære over musikken. Det er der hele vejen igennem og den melankolske stemning som er i det Mortiis prægede ’Piece Of Mind’ er sgu helt suveræn.
Selvom der er mange fede momenter på "Age Of Forthcoming Chaos", er der sgu også noget lort en gang imellem. Til tider virker musikken meget utight og ude af kontrol. Vokalen er heller ikke altid lige fed, men heldigvis fejl som kan arbejdes på, og da dette er bandet første demo, er det jo kun småting.
Hvis man skal putte musikken ind i en kategori må det blive symfonisk black metal, da det er det som optræder mest på skiven. Hvis Frank kunne få sig en deal med dette band og vise den polerede verden, hvor grimt symfonisk metal kan lyde vil det være fedt. Dette er ikke en skive jeg ofte vil finde frem, men det vil ske nu og da. Derudover er der meget at se frem til, jeg tror sgu at Lsot Soul’s Cry går en lovende fremtid i møde.
3
The Prophecy – To End All Hope [Demo 2002]
Hvem sagde at Doom/death metallen var død??? Selvom der er lidt for stille på scenen, er der stadig væk nogle bands som rører sig i den mørke undergrund. Engelske The Prophecy viser her med deres anden udgivelse at stilen fortsat lever i bedste velgående.
Det er ikke svært at høre at bandet er engelsk, de har nemlig afsæt i halvfemserne engelske doom/death bølge hvor især de 3 store My Dying Bride, Anathema og Paradise Lost udgjorde den hårde kerne i starten af halvfemserne. Musikken er tung og melankolsk og indgyder en fornemmelse af at mørket lurer lige på den anden side af døren. Den stemning som bandet formår at opbygge er fantastisk og den er tilstede på alle 4 skæringer.
Guitarlyden er virkelig fantastisk, rå og pågående en rigtig garage lyd, som klæder musikkens mørke atmosfære. Der er også en del fede solo indslag, som lyser lidt op på den efterårsmørke himmel. Vokalen er også i top, growlet er tungt og dræbende og rammer én direkte i rygmarven. Også den klynkende del, som jeg personligt godt kunne undvære, virker også fint og giver lidt til melankolien. Violin spillet som bliver brugt går også i fint spænd med resten af musikken og den kolde intro til nummeret ’Till Light Enshrouds’ er også okay, og så giver den mig en eller anden King Diamond-agtigt følelse, sådan!
Hvis jeg styrede et label, havde jeg signet The Prophecy med det samme. Det er sgu et af fremtidens bands indenfor den tunge doom/death, de styrer satme showet. De leverer noget rigtigt godt metal, med fede vokalpræstationer. De har masser af gode ideer og så rykker musikken, det er fremtidens band vi har her… Arvtagerne til My Dying Bride’s trone!
6
Juli 2002
Putrid Pile – Bleed For Me - Demo 2001
Så er der satme hidsigt gore/grind på programmet og det er noget som plejer at glæde mit kolde hjerte. Putrid Pile er et enmands band, som har et godt navn i den amerikanske undergrund, men jeg har på fornemmelsen at flere og flere kommer til at kende bandet indenfor den nærmeste fremtid. Mainman Shaun LaCanne er nemlig en del af Earthburner, som med rette kan kaldes fortsættelsen af Broken Hope, vi må da bare håbe at det ikke kommer til at gå ud over Putrid Pile.
Der er virkeligt klem på guitarerne i løbet af de 5 skæringer som vi bliver præsenteret for på dette demo. Der bliver budt på et sandt mekka af fede grind og death metal riffs, og så er guitar lyden tyk og fed, samtidig med at den er pisse hidsig og nærmest bider efter ørene. Bas sporet er også overraskende fedt, de tunge strenge pumper frem og tilbage inde bag guitar muren og gør udspillet meget tungt. Man kunne nærmest gå så langt at sige at visse dele af skiven ligefrem er groovy og aldeles velegnet til headbanging.
Vokalen er også i top, der veksles imellem den dybe motherfucker growlen og så det hidsige og sindssige grindcore skrigeri. Det kan egentligt kun siges at Shaun mestrer begge facetter til perfektion. Hvis man skulle putte fingeren på noget så skulle det være det programmerede trommer, som til tider lyder lidt repetative. Men deres lyd er forholdsvis naturligt og der er en del fede detaljer og breaks, samt detaljer med de samplede bækkener som gør at det egentligt er noget meget fedt trommespil.
Hvis man endnu ikke har læst sig frem til det, så vil jeg da godt indrømme at jeg er blevet meget glad for dette 12 minutters demo. Shaun LaCanne leverer satme noget af det fedeste og mest intense grindcore/gore som jeg længe har lagt ører til. Lyden er kanon, kvaliteten af musikken er endnu bedre og der en pæn afveksling i materialet. Dette demo skal sgu i samlingen hos enhver med hang til møgbrutalt death metal og grindcore, og lur mig hvis Putrid Pile ikke snart bliver signet af et respektabelt label!
6/6