Perzonal War – Different But The Same [AFM Records/Nordic Metal 2002]

Hvem savner ikke den fede speed/thrash som huserede i midten og slutningen af 80’erne. Tyske Perzonal War gør i hvert fald, så derfor har lyttet godt og grundigt til deres gamle skiver og lånt lidt her og der.

Selvom bandet af og til leverer noget meget fedt musik, er det hele sgu lidt for kedeligt, der mangler sgu nogle boller. Der er masser af fedt guitararbejde, trommerne leverer da også hvad de skal og bassen pumper nådesløst. Vokalen er sgu også fed, den gode Matthias Simmer leverer en rigtig fed vokal det meste af tiden. Det er bare ikke nok!

Alt på den her skive er hørt før, og mange gange meget bedre, der mangler sgu noget indlevelse. Det nytter ikke noget at lave noget fedt musik og så blande det med noget kedeligt materiale for at få 10 skæringer. Resultatet bliver at det hele falder sammen. Skiven her er slet ikke dårlig, der er sgu en del fedt materiale herpå. Man skal bare nøjes med et par numre ad gangen, hvis man lyttet svinet igennem kommer man sgu til at grovkede sig.

Lyden på albummet er også okay, der mangler efter min mening bare noget kraft. Men instrumenterne har masser af plads og der er også en udmærket dynamik på udspillet.

Sidste år roste jeg finske Divine Decay som leverede musik meget lig dette. Der var bare fuld fart over feltet, masser af følelse og kæmpe energi udladninger. Det er det denne skive mangler, Perzonal War leverer deres moderniserede speed ting udmærket, men der mangler sgu noget følelse og energi.

5/10