Freedom Call – Eternity [Steamhammer/Nordic Metal 2002]

Melodisk tysker snask for alle pengene er hvad Freedom Call byder på. Vi er nu nået til 3. album i bandets eventyr og det er der sikkert mange som har set frem til.

Der bliver lagt ud med albummets fedeste nummer, den lange og fede kraftfulde ’Metal Invasion’, det er sgu et nummer der holder. Som sagt står den på melodisk power metal i bedste tysker tradition, dog er der snert af NWOBHM inde over her og der. Derudover ligger der en tung og fed episk atmosfære over hele albummet.

Fedt guitarspil er der også en del af, Cede Dupont som er ny i bandet, har nogle fede, men meget klassiske ideer og fremgangsmåder. Det er ikke nyskabende men velspillet. Rytmesektionen fungerer også upåklageligt, det holder rytmen i et hårdt greb og viser lidt lækkerier engang imellem. Det eneste ved den musikalske side som kan forekomme lidt irriterende, den til tider for voldsomme brug af blæseinstrumenter. Ofte lyder det godt og passer til musikken, men mange gange som i ’The Eyes Of The World’ bliver det sgu for meget og for plat.

Lyden er lavet af Chris Bay og Dan Zimmermann fra bandet og så legenden Charlie Baurnfeind. Så den er selvfølgelig i orden. Der er kraft og energi bag udladningerne og det hele er poleret og pænt.

"Eternity" er i det store hele en lækker skive, der er masser af lækkert spil og gode sange med vægt på de rigtige ting. Der er de store episke kor, hvor bandet har fået hjælp af Tobias Sammet fra Edguy og Oli Hartmann fra At Vance, så salgssuccesen burde være hjemme. Dog synes jeg at det hele ender med at blive lidt for kedeligt, poleret, tilpasset og uoriginalt. Men denne her stil sælger jo som varmt brød i Tyskland og jo lettere tilgængeligt (Læs kommercielt), jo flere mennesker uden for metal scenen vil købe lortet. Et okay udspil, som desværre går hen og bliver lidt for langvarigt og uinteressant.

6/10