Myriads – Introspection [Napalm Records/MNW 2002]

Wauw, det her er et hårdt album! Ikke i den egentlige forstand, men i den forstand at det er hårdt at lytte til. Den står på en blanding af klassiske stemningsstykker, til tider lidt aggressiv guitar. Fede vokal præstationer fra de 3 vokalister og masser af progressivt avantgardisme.

Tempoet er for det meste dræbende langsomt og da de forskellige elementer bliver udfoldet med sneglefart, kræver dette album lang tid at komme ind på. Det er svært at fatte alle de fede elementer som man som lytter bliver udsat for i løbet af de 9 tracks. Dog skal man nok lige have lyttet til "Introspection" 20 gange før man virkelig begynder at nyde nordmændenes udfoldelser.

Der er mange fede musiske momenter i løbet af albummet. Den kvindelige vokal er helt suveræn og spillet imellem den mandlige skønsang og den mandlige grimme vokal, er også virkelig fed. Desværre er musikken ikke interessant hele tiden. Alting bliver hel tiden trukket i langdrag og det gør at albummet bliver kedeligt at lytte til.

Albummet er 75 minutter langt og skæringerne ligger fra 4 minutter op til 15 minutter. Prøv at lytte denne skive igennem fra en ende til anden, du falder i søvn på halvvejen. Det er en skam at et band som Myriads, hvori de enkelte medlemmer besidder så mange talenter, som de viser ikke kan komponere bedre musik. Det hele er simpelthen for langtrukkent og stillestående. Der bliver budt på så mange fede vokalpræstationer, keyboard/piano stykker samt meget fedt guitarspil, men i længden holder det bare ikke. Bandet skulle tage at analysere deres arbejde og komme op med nogle bedre kompositioner til næste gang, de viser at de musikalsk og vokalmæssigt sagtens kan være med i eliten.

4/10