Thy Veils – The Diaphanous Depressions [Nonnut Muzic 2001]

Dark wave er hvad rumænske enmands band Thy Veils byder på. Storslåede smukke fortryllede stemninger. 19 elegante stykker elektronisk musik er hvad denne skive byder på.

Mange af numrene er lidt for korte efter min smag, jeg kan godt lide at stemningerne bliver bygget op, stille og roligt som i det fortryllede nummer ’Hunt At The Hunted Forest’ eller det rigtigt fede ’Night Desert’. Men også repeterende numre som for eksempel ’Wind Anywhere’, hvor der bliver kort i det samme stemnings moment igennem hele nummeret er suverænt fedt at lytte til.

Daniel Dorobantu som er kreatøren bag Thy Veils har formået at opbygge nogle fede numre, som byder atmosfærisk genialitet. Der bliver ramt rigtigt i næsten alle sammenhænge, musikken udtrykker sig flot og stemningsfuldt.

Det ville være suverænt med nogle flere lange numre, for det er der at jeg at synes at Thy Veils’ kreativitet og atmosfære dannelse virker bedst. Det er ikke det fedeste album indenfor genren jeg har hørt og man skal også være i en speciel stemning for at lytte til musikken. Men en mørk stormende aften som denne med dæmpet lys og noget godt vin i glasset, så virker musikken godt.

7/10