Oratory – Beyond Earth [LMP/Nordic Metal 2002]

Så er der satme melodisk heavy metal på drengen. 11 stille og rolige numre med lækker kvindevokal og udmærket musik.

Oratory smider ikke om sig med store armbevægelser. De har valgt at levere let spiseligt heavy metal med associationer til popgenren, og det er de gør. Guitararbejdet et i sig selv habilt nok, grundriffene er ikke verdens mest opfindsomme. Men når der bliver leget med lidt neoklassisk lir bliver det sjovt nok, uden at man bliver ophidset.

Den kvindelige vokal er meget behagelig at lytte på og gør sgu ingen fortræd. Det gør derimod den mandlige vokal, der af og til blander sig i legen. Det lyder mildest talt elendigt og ødelægger noget mere end det gavner.

Musikken er pakket ind i en ganske pæn produktion, der løfter de rigtige detaljer frem og virker meget organisk og blød.

Der kan ikke siges meget om denne skive, udover at den er udmærket. Der bliver ikke leveret nogle vilde ting og udover er den mandlige vokal er der ikke noget som er decideret ringe. Perfekt skive til baggrundsmusik, det går ind af det ene øre og ud af det andet, det eneste man ligger rigtigt mærke til er den lækre kvindevokal. Covernummeret af en kunstner som jeg ikke lige kan komme på, er også udmærket og viser at bandet har sit udgangspunkt i 80’ernes hård rock/pop storhedstid.

5/10