Medication – Prince Valium [Locomotive Music/VME 2002]

Hård rock ladet med grunge og nu-metal er vel hvad man kan kalde Medication’s bastard af musik. Bandet byder på et par prominente folk i form af tidligere Ugly Kid Joe skråler Whitfield Crane og den tidligere Machine Head øksesvinger Logan Mader.

Der bliver lagt ud med en gang Nirvana med nummeret ’Loaded Gun’, ikke en god start for et band der vil tages seriøst. En gang grunge med Nirvana lydende akkorder, spiller sgu ikke helt i år 2002. Igennem hele udspillet bliver der vekslet imellem hårde rock parter, som fungerer meget godt for bandet. Grunge delen som er lidt for kedelig og noget tungere thrash/nu-metal-agtigt lydende sjov.

Det jeg havde glædet mig mest til ved dette udspil var Crane’s fabelagtige vokal. Hvem husker ikke den glade ungdom med masser af Ugly Kid Joe, øl og skrålen med på Crane’s hæse vokal linier. Bonderøvs-rock vokalen er forsvundet til fordel for en mere nuanceret og følsom vokal. Det virker ikke optimalt efter min mening. Selvfølgelig er det godt med en varieret vokal præstation. Men Crane’s vokal virker nu bedst når den er aggressiv som i ’Prince Valium’ og ’Inside’, på andre tidspunkter lyder den for meget som Crane’s idoler.

Guitar arbejder fra Mader og B-Blunt er sgu lidt uinteressant og ligger og kører i det samme som mange andre bands for tiden. Og igen kan det siges at spaderne er fedest når de leverer aggressivitet.

Medication virker som et band med masser af fede ideer, men på dette materiale har der sneget sig ligeså mange dårlige ideer ind. Der er nogle få numre der skiller sig ud og sparker røv, men i sin helhed er albummet alt for langt og for kedeligt.

5/10