Dionysus – Signs Of Truth [AFM Records/Nordic Metal 2002]

Power metal scenen er pt. bestrøet med bands der består af diverse store navne enten eks-medlemmer eller folk der har mange jern i ilden. Svensk/tyske Dionysus er ingen undtagelse, det største navn er vel vokalist Olaf Hayer fra Luca Turelli’s solo band. Resten af bandet er svensk og her er det trommeslager Ronny Milianowicz (ex-Sinergy) og guitarist Johnny Öhlin (ex-Nation) som er de store navne.

Musikalsk bliver der budt på gedigent tysker power metal med en del symfoniske/neoklassiske elementer. Uden tvivl er Öhlin stor fan af Yngwie’s suveræne spillestil, selvom han dog ikke helt kan følge med. Men der bliver sgu leveret en del fed spade i løbet af skiven, men svenskerens force er ikke hans leads, men derimod hans melodier.

Hayer leverer en rigtig fed vokal indsats og hans store og klare vokal er sgu lækker at lytte på. Til tider meget skrøbelig, men stadig fuld af kraft. Rytmesektionen leverer også en gedigen indsats, som dog ikke byder på helt usædvanlige ting.

Det er svært at finde et udspil nu om dage med dårlig eller helt suveræn lyd, de fleste bands for hvad der skal til. Dog synes jeg at der er noget charmerende over Dionysus’ lyd. Den er organisk og tilpasser sig de forskellige momenter og instrumenterne har den plads de skal have, især guitar og trommer er tilgodeset.

Hæderligt er dette debutudspil fra Dionysus, men noget ud over det sædvanlige leverer bandet sgu ikke. Det er selvfølgelig også svært at genopfinde den dybe tallerken, samtidig med at 1000 andre bands prøver det samme. Men fed power metal med masser af symfoni, progressivitet og neoklassiske lækkerier og suveræn vokal er hvad man får med "Signs Of Truth". Derudover er hymnen ’Anthem (For The Children)’ sgu alt for fed!

7/10