Nostradameus – The Third Prophecy [AFM Records/Nordic Metal 2003]

Typisk skandinavisk melodisk heavy metal er hvad disse 5 svenskere byder vore sarte ører på. Deri blander de typiske start 90’er amerikanske speed metal ting og en del fedt guitarlir.

Svenskerne har styr på deres instrumenter, det ligger sgu straks klart. Især de 2 guitarister leverer rigtigt mange fede ting i løbet af de 10 skæringer. Derudover så leverer rytmesektionen solidt spil, uden nævneværdige indslag, dog kunne jeg godt undvære trommernes overdrevne plastik lyd.

Vokalisten har en halvtynd og til tider træls stemmeføring, og han ødelægger sgu mere end han gavner. Dog passer hans vokal leje perfekt til musikken og atmosfæren, men godt synger han ikke.

Der er også visse problemer med kompositionerne, de er sgu for kedelige i længden. Der er mange gentagelser i strukturerne og der er mange ting der er hørt før i samme kontekst, i disse dage med alt for mange udgivelser af denne stil, skal der sgu mere til.

Det er med skiver som denne at man indser at der er alt for mange bands til i verden. Albummet er ikke dårligt, slet ikke, men det er heller ikke godt. Det er bare en kedelig standardiseret metervare som ikke rigtigt kan bruges til noget. Et enkelt lyt hver år kan den overleve, men så heller ikke ret meget mere. Og hvad skæring nummer 11, en tynd liveversion af nummeret ’One For All, All For One’, laver herpå fatter jeg ikke. Kedelig og intetsigende livelyd som virkeligt udstiller Persson’s manglende kraft i vokalarbejdet.

5/10