Thunderbolt – Demons And Diamonds [Facefront/VME 2002]

Thunderbolt et nyt men fucking dejligt bekendtskab for mig. Den norske kvintet leverer høj oktant heavy metal, lige som jeg kan lide at høre det.

Guitarernes arbejde er alt for fedt. Dynamisk og fuld af energi. Der bliver leveret alt fra gode gamle klassiske riffs til nyere og mere innovative indslag og så er der sgu en del fedt lead arbejde. Bassen har fået en del plads i baggrunden af lydbilledet og leverer suveræn vellyd. Sjældent at den laver det store væsen af sig, men leverer en bund solid grundrytme. Dog skal der nævnes at den tager sine egne veje engang imellem. Trommernes spil er kontant og direkte, ikke så prangende men passer perfekt ind i Thunderbolt’s univers.

Vokalen kan også sagtens tåle at få nogle ord med på vejen, den er sgu også fed. Høj og kraftfuld, der er en god bund bag de høje skrig. Vokalen besidder også en ganske pæn dynamik og bliver varieret ganske udmærket, den bliver man ikke træt af med det samme.

Lyden på albummet er også meget flot. Lydbilledet er klart og gengiver alle instrumenterne dejligt, det er fedt at høre hvad alle medlemmerne i bandet hører. Alt går sgu klart igennem og det er en kæmpe fordel, når der bliver leveret lækkert spil fra alle kanter.

Hvis du ikke allerede har forstået budskabet, så kommer det lidt kontant her: Køb denne skive, den rykker for vildt. Heavy metal revolution fra Norge, er vel ikke for lidt at kalde Thunderbolt, det er lang tid siden at Norge har præsteret sådan et klasse heavy metal band som dette. Udspillet er meget professionelt, men besidder stadig masser af sjæl, tro mig, man bliver aldrig træt af at lytte på "Demons And Diamonds".

9/10