Secret Sphere – Scent Of Human Desire [Nuclear Blast/VME 2003]

Så er der en gang sjovt musik på programmet. De seks mennesker som udgør Secret Sphere har åbenbart hver deres opfattelse af musik, og det får man en smag på i løbet af 11 skæringer på skiven.

Grundlæggende stor den på tungt heavy metal, som bliver krydret med en masse thrashede ting. Deroveni ligges en udmærket hovedvokal og så er et par elendige backup vokaler. Hvis det da bare blev ved det, men nej. Der bliver også leveret elementer fra gotikkens verden, der bliver bragt nogle stoner rock ting frem, der bliver fyret noget godt power metal af og så videre.

Umiddelbart så virker musikerne til at være udmærkede uden at være prangende, de leverer hvad de skal. Men kompositionsmæssigt er bandet ikke helt oppe i gear. Efter min smag bliver der blandet alt for mange ting sammen, uden at der er en rød tråd i det. Det er sgu forvirrende at lytte på. Når bandet rykker af sted med deres thrashede heavy metal så er de sgu bedst.

Hornene som engang imellem bliver taget i brug, samt kvindekorene kunne jeg sgu også godt være foruden. Det giver remiscancer til 80’ernes charity projekter, føj. Og så den latterlige "skjulte" slutning er med til at gøre oplevelsen endnu dårligere. Der er sgu lidt for meget forvirring over denne skive til at det bliver rigtigt godt. Og de fede ting der er at finde herpå er sgu ikke lige originale.

4/10