Passenger – Passenger [Century Media/Nordic Metal 2003]

Sverige har altid leveret rigtigt mange bands, et af dem er Passenger som har rødder tilbage til 95/96, men først nu er klar med sin debut fuld længde.

Stilen er lagt an på tunge grundrytmer blandet med lettere poppede elementer og Anders Fridén’s bløde vokal med lidt spor af svenskerdøds growlet, men ikke meget.

Der bliver hele tiden vekslet imellem de tunge grundrytmer, de melodiske poppede og meget fængende melodier. Vokalen ligger sig op ad samme spor. Med de poppede og meget fængende linier og en blød og melodisk vokal. Efterfulgt af mere voldsomme og grimme udbrud.

Albummet er meget bittersødt og vekslen imellem det poppede og det mere metalliske er med til at udpensle kontrasten rigtigt godt. I det aspekt har bandet fået kreeret nogle rigtigt gode kompositioner, som både er spændende og temmelig holdbare.

Skiven er indspillet i Studio Fredman og det resultat er blevet meget godt. Både pop delen og den metalliske del er understøttet godt og vokalen ligger i et godt leje inde i musikken.

Ved første lyt kan albummet godt være lidt svært at komme ind på, på grund af kontrasterne imellem de bløde og hårde parter. Dog er det de bløde ting som dominerer denne skive, hvis den gik ind på en hitliste eller 2 i disse nu-metal tider ville det ikke undre mig. Men som tiden går og man finder sig til rette i Passenger’s univers, bliver skiven sgu meget fed. Især Fridén’s vokal arbejde er godt. Dog er det som om at skiven med tiden bliver lidt trættende at høre på, da mange kompositoriske elementer går igen.

7/10