Helloween – Rabbit Don’t Come Easy [Nuclear Blast/VME 2003]

Så er vi nået til første fuld længde udspil fra disse elskede tyskere, siden at Grapow og Kusch røg ud i kulden. Ind i bandet er kommet guitarist Sascha Gerstner og trommeslager Schwarzmann. Dog er det Mikkey Dee der klasker til tønderne her på skiven.

Som altid er guitar arbejdet fedt og ultra fængende. Det fængende bliver dog en kende for meget i løbet af den time skiven varer. Musikken er sgu efterhånden blevet for blød og kommerciel til min smag. Sangskrivningen er god og numrene er da også temmelig holdbare, hvis man er til denne type metal.

Deris leverer også en okay vokal indsats. Han har aldrig været min favorit vokalist, men jeg må indrømme at han leverer en pæn varieret og kraftfuld indsats her på albummet. Dee smadrer også godt til trommerne og leverer noget virkeligt fedt spil. Han har en meget dynamisk stil og har altid den rigtige feature til at peppe et nummer op.

Produktionen er ganske fed. Klar og pæn som det hører sig til og så er der godt med kraft bag instrumenterne.

Det er en okay skive som Helloween her har fået smækket sammen. Men det er tydeligt at bandet ikke længere er i blandt forgangsmændene indenfor metallen. Umiddelbart skulle man tro at der satset mere på hitliste en kvalitet. Da alle numrene byder på meget syng med venlige omkvæd og meget fængende guitarspil. Det kan også være okay, men i dette tilfælde bliver det for udtalt og for kedeligt i længden. Men som altid så er det muiskalske helt i top og hvis man har lydt til at høre rigtigt fedt spil fra alle instrumenter, så er Helloween stadig bandet. Men Helloween har sgu ikke været det samme efter "Keeper Of The 7 Keys Part "!

5/10