Rain Fell Within – Refuge [Dark Symphonies Records 2002]

En mørk symfoni er det der er tale om her. Det som amerikanske Rain Fell Within leverer for os igennem 10 skæringer er smukke, mørke og symfoniske sange med stor vægt på sangerindens smukke vokal.

Det er Dawn’s vokal som er midtpunktet i alle skæringer minus den instrumentale ’Winter’s Embrace’. Det er der en rigtig dog grund til, den er nemlig smuk og bjergtagende. Om kvinden har studeret opera kunsten, eller om han bare er benådet med en suveræn vokal ved jeg ikke, men hun leverer i hvert tilfælde en sublim præstation.

Musikken som er vel komponeret støtter vokalens facetter godt og går fint i spænd med albummets stemninger. Der er vel tale om gotisk metal, med en del progressive og symfoniske elementer, som krydrer den til tider kedelige baggrund. Til tider bliver lagene mange og der bliver det virkeligt interessant, da alting passer sammen i en helhed, det er smukt lavet. For et godt eksempel på det tjek 2’eren ’In The Knowing Of You’ ud, der formår bandet virkeligt at flette mange elementer suverænt sammen på en gang.

Musikerne kan deres kram og sangskrivningen har de også styr på. De tekniske detaljer forstyrrer aldrig det overordnede billede, alting passer sgu sammen på den her skive. Lyden på albummet er også god, dog lidt for neutral efter min smag. Hvis der til tider havde været mere punch i lyden, ville det nok have løftet energi niveauet betydeligt.

Albummet er meget let at komme ind på, på grund af de gode og mange gange catchy kompositioner og Dawn’s fløjlsbløde stemme. Men i længden bliver det et problem at opretholde interessen. Selvom om der bliver varieret meget både musik-mæssigt og på vokal siden, er det som om at man efter ikke ret lang tid har hørt det hele en gang. Der er nogle virkeligt smukke tracks på denne skive, men i sin helhed er den rigtig lang, den føles meget længere end de 58 minutter den egentligt varer. Det er en skam at bandet ikke har brugt deres evner bedre, men dette er kun andet fuldlængde udspil, så det kommer vel næste gang. På vokal siden har bandet i hvert tilfælde fået endnu en kvindelig vokalist ind til at støtte Dawn. Den nye sangerinde synger på albummets sidste nummer og det gør hun sgu godt, så selvom om denne skive føles lidt kedelig, ser jeg frem til Rain Fell Within’s næste album.

6/10