Rage – Unity [SPV/Nordic Metal 2002]

rage_unity.jpg (6425 bytes)

Så er Peavy Wagner endnu engang klar med et stjerneskud på Rage himlen. Jeg må nok indrømme at jeg ikke har fulgt ret meget med i den sejlivede tyskers karriere. Men efter at have grovlyttet til denne skive, bliver det helt sikkert ændret.

Lige fra den sing along metal hymne ’All I Want’, som skiven åbnes med. Til det progressive instrumentale nummer ’Unity’, som lukker albummet. Er interessen komplet fanget og fokuseret på hvad der kommer ud af højtalerne. Mainman Wagner og guitar virtuosen Victor Smolski har en utrolig evne til at skrive fængende og lytteværdigt musik. Om det er storsvingende power baskere, de ultra fængende hymner, de progressive tracks eller rent heavy metal, så er niveauet meget højt. Alting er på deres rette pladser, de fede leads, soloerne, melodierne, vokalen, breaksene, ja alt klapper 100%, det er satme fedt.

De 3 musikere som bandet består af gør også deres arbejde solidt. Peavy’s tyngde i basspillet og hans fantastiske vokal, ligger både bunden i musikken, samt glasuren på toppen af kagen. Smolski’s spader lyner det ene fede riff efter det andet af. Der er masser af gode melodier og masser af lækre leads. Mike Terrana bag tønderne leverer også et røvsolidt stykke arbejde, og disker også op med masser af lækkerier.

Når alt skal opsummeres, som det jo skal. Må det siges at denne skive er suveræn fed, og den byder sgu på alt det som er fedt indenfor heavy metal og power metal. Det er svært at fremhæve enkelte skæringer, da de alle holder suverænt. Men hymnen ’Set The World On Fire’ og tracket ’Dies Irae’ hvorpå det hviderussiske operakor medvirker er sgu i toppen. Den meget tekniske men stadig pisse fængende ’You Want It, You’ll Get It’ rykker også godt. Hvis du endnu ikke har fattet det, så er alle 11 skæringer alt for fede!

Lyden er også fed og så er der korsang fra Hansi Kürsch og D.C. Cooper på alle numrene, undtagen et, det er sgu hårdt nok. De 3 herrers musiske og kompositoriske kunnen overskygger mange andre, og de viser med "Unity" at de sagtens kan skrue et album sammen, som slår det meste andet på scenen!

9/10