Moonspell – The Antidote [Century Media/Target 2003]

Så er de mørksindede portugisere klar med en opfølger til den meget fede "Darkness And Hope" fra 2001. Bandet har denne gang valgt at bygge deres musik op til noveller af den upcoming portugisiske forfatter José Luís Peixoto.

Man må sige at resultatet af at bygge kompositionerne op omkring novellerne, har givet en meget varieret skive. Gennemgående er de mørke stemningsfalder som altid har kendetegnet bandet. Men skiftende imellem tempi, håbløshed, håb og mørke svinger meget. Desværre synes jeg ikke bandet har været så gode til at binde leddene så godt sammen, som de plejer.

Musikalsk står den på et sammensurium af bandets tidligere værker. Både de aggressive og meget mørke sider, samt de stille og gennemsyrede gotiske aspekter er præsenteret. Den ellers fede vokal fra Fernando Ribeiro er ikke helt i topform. Han synger stadig godt, men den afdæmpede spoken word ting, han kører igennem meget af albummet falder til jorden. Musikalsk står den mest på udmærket afdæmpet gotisk rock, uden de store armbevægelser.

Lyden er lavet af Waldemar Sorychta i Finnvox Studios. Og han har godt noget fået noget liv hevet ud af instrumenterne. Både guitar og trommer lyder meget afdæmpede og amputerede, i alt for mange tilfælde.

Godt nok er atmosfæren mørk og dunkel, men forsøget på at lave musikken afdæmpet er slået fejl og det hele er blevet lidt for afdæmpet og virker derfor slapt. Ideerne er da helt sikkert i orden, men stemningerne bliver ikke formidlet ordentligt ud i stuerne. Ideen har været svær at udføre og Moonspell er da også tæt på at dø i forsøget. En halvkedelig gang gotisk rock, med alt for få highlights.