:Green Carnation – A Blessing In Disguise [Season Of Mist/VME 2003]

Hold kæft hvor Tchort og kompgani fået et fedt album skruet sammen her. Den tunge og doomy atmosfære fra "Light Of Day, Day Of Darkness" er næsten væk og et rock eventyr åbenbarer sig i løbet af de 9 skæringer der er at finde på "A Blessing In Disguise".

Guitar arbejdet er storslået og meget fængende. Fede og meget rockede riffs bliver slynget ud af højtalerne, et efter et. Den sprøde guitarlyd passer også perfekt ind i bandets nyfundne univers. Trommerne ligger en god bund med deres hårdtslående og uimponerede spil. Meget organisk og drivende fremad hele tiden. Bassens klimpren er også til at komme over. Igen en stor og organisk lyd og så er bassen, ligesom trommer og guitar meget dynamisk.

Vokalen som ligger på toppen af lydbilledet er også intet mindre end fantastisk. Den passer perfekt til musikkens stemninger og til kompositioner. Sangskrivningen viser også høj klasse. Fed rock med tilsnit fra 70’ernes progressive rock, en lettere melankolsk feel og så ellers lidt fee Hammond her og der. Produktionen som skiven har fået passer også som fod i hose, til Green Carnation’s materiale. Den er fed, kraftfuld og besidder masser af dynamik. Den er organisk og så har alle instrumenterne al den plads de har brug for. Hele tiden kan man høre de enkelte detaljer helt klart, det er sgu lækker lyd.

Denne skive holder for hårdt og er vel en rimelig hård kandidat til 2003’s fedeste rock udgivelse. Den besidder så mange momenter, rigtigt fedt musik og suveræne sange, det her er bare godt!

9/10