Falconer – The Sceptre Of Deception [Metal Blade/Target 2003]

Fucking helte metal er hvad ex-Thyrfing mastermind Stefan Weinerhall byder på med sit nye band Falconer. Dette er bandets 3. skive og mit første møde med dem. Derudover er det også skiven hvorpå en ny forsanger bliver introduceret.

Fra første tone ligger stilen fast. Heavy metal med både symfoniske og power metal elementer. Storslåede vokaler og gribende atmosfærer. Guitar arbejdet er klassisk for stilen og godt bygget op. Guitar, bas og trommer spiller godt sammen og opbygger den nødvendige episke atmosfære, uden brug af keyboards.

Vokalen er ganske udmærket. Vokal linierne er godt opbyggede og de mange kor stykker der bliver brugt, understreger atmosfæren.

Desværre er den eneste fejl på skiven, at denne slags metal er hørt mange gange før. Derudover så er der ikke brugt mange forskellige skabeloner til at opbygge musikken med. Man skal ikke meget længere end halvt ind på skiven, før det hele bliver kedeligt. Mange numrene bliver bygget op på den samme måde og ender med den samme storslåede atmosfære. Det er også fedt nok men alting med måde. Bandet besidder gode musikere og en okay vokalist, men lidt mere variation og innovation i sangskrivningen ville gøre underværker.

6/10