Eisheilig – Die Gärten Des Herrn [Napalm/Target 2003]

Så er der gotisk rock på programmet, eller i hvert fald rock. Dette er det tyske bands andet album og mit første møde med dem.

Hele vejen igennem skiven her, står den på velspillet rock, med en mørk atmosfære og en lækker og kraftfuld produktion. Dog er det hele så dræbende kedeligt og forudsigeligt at man ofte tager sig selv i at gabe. Musikalsk er det velspillet, men kompositionerne er hørt før, alt for mange gange før. Der er især mange kommercielle elementer inde over musikken, der er egentligt meget her på albummet der er decideret radiovenligt.

Bandets bedste asset er vokalisten mørke og betagende vokal. Den passer godt ind i den mørke rock, men lidt variation ville ikke skade.

Mest imponerende herpå skiven, er den mørke men meget kraftfulde produktion. Den passer rigtigt godt til musikken og lyder meget dyr og professionel.

Men selv den gode indpakning musikken har fået, kan ikke fjerne den kendsgerning at det ikke rykker nok. Der mangler noget gnist og uforudsigelighed i Eisheilig’s univers. Det kan godt være at det hele er mørkt og dunkelt, men derfor behøves det vel ikke at være kedeligt.

4/10