Qwestion – Y [Selv finansieret 2002]

Så er der progressivt tråd på spillen. Og tråd er det gennemgribende emne på denne skive. Det handler nemlig om guitarmusik og endnu mere guitar. Vokalen er slet ikke til stede, her handler det om de 6 strenges udfoldelse og de 4 strenges pulseren.

Bandet består af en guitarist og en bassist og deres trommemaskine. Og jeg kan ligeså godt ligge det fast fra starten. Trommemaskinen er ofte en belastning for musikken, dens lyd ødelægger ofte meget. Ideerne og udførelsen af trommespillet er meget fedt, men nogle af trommernes lyde spiller slet ikke, en menneskelig trommeslager ville gøre bandet rigtigt godt.

Når nu det er lagt fast, så kommer vi til det positive. Guitarspillet er af virkelig høj klasse, der bliver satme leveret nogle lækkerier. Ofte er riffene tonstunge og rykker godt i nakkekødet, andre gange bliver der fyret lead på lead af. Der er masser af effekt indsmurte stykker, jeg må sgu ligge hovedet på blokken og sige at John Hall styrer guitaren for hårdt. Nu er dette både guitarorienteret og progressivt og så er det jo før hørt at der slet ikke er noget struktur over skidtet. Men det er der sgu her, der er masser af hooks, så det er sjældent at man farer vildt i Qwestion’s musikalske univers, selvom det da godt kan ske.

Bassen leverer også sine dybe toner godt, oftest som opbakning til guitaren, lidt mere leadspil og vildskab fra dens side ville ikke gøre mig noget. Men som det er nu fungerer musikken sgu godt.

Lyden er tung og lidt rå og klæder bandets musikalske budskab rigtigt godt. Dette er en skive som alle guitarfreaks burde investere i, der er sgu klassespil for alle pengene. Udover den lidt irriterende trommemaskine og de meget generende scratch’s som optræder af og til, så er dette sgu habilt progressivitet med tunge boller. Så selv om bandet udforsker noget rigtigt fedt fusionsjazz og noget funky stuff, som begge dele virker og så derefter spilder tid på en sekvens hvor man hører en mand i bad! Så virker skiven og det her er et band vi kommer til at høre meget mere til.

8 /10