Marble Arch – Another Sunday Bright [Century Media/Nordic Metal 2002]

Endnu en gang gotisk rock er landet i bunken af skiver som gerne vil have et par ord med på vejen. Mærkeligt nok så er bandet svensk og leverer noget meget letfordøjeligt gotisk rock, som ikke skræmmer nogle væk.

Det er sgu ikke fordi der er så meget i drengens musik. Den står på meget letfordøjeligt rock, som aldrig bliver for mørkt. Selvom der ofte hænger et tykt tæppe af melankoli over musikken, så er det sgu aldrig nok til at kalde tårerne eller det sorte sind frem. Der er alt for mange glade elementer i musikken, men det er jo det der sælger.

Vokalen er meget fed, stille og rolige og af og til lige lidt for klynkende efter min smag, men jeg må indrømme at det passer til musikken.

Marble Arch har fået en rigtig flot lyd, som er kreeret i Finland i Astia Studiet. Lyden er klar og rimelig styr og pakker alle instrumenterne fløjlsblødt ind, det er sgu vellyd der kommer ud af højtalerne. Bassen har også fået en del spillerum og deler lyd fronten med vokal og lead guitaren.

Et eller andet sted henne er denne skive sgu for letfordøjelig og kommercielt i sit udtryk. Det som Marble Arch præsterer er lavet før, bandet har ikke noget som gør "Another Sunday Bright" specielt. Det fedeste ved skiven er vokalen, men kompositionerne holder sgu ikke længden, så alt i alt er det for kedeligt.

4/10