Probot – Probot [Southern Lord/VME 2004]

Da forlydenderne om Dave Grohl’s Probot projekt kom frem, lød det spændende. Da det blev offentliggjort hvilke vokalister der skulle medvirke på skiven, blev alting meget mere spændende. Nu sidder jeg så med det færdige resultat imellem hænderne og har brugt meget af den sidste tid, på at lytte på mandens værk.

Musikalsk står den på tung metallisk rock, oftest tilpasset vokalisten. Der er masser af fede, dog temmelig klassisk guitar spil. Grohl styrer de tunge toner fedt og ville styre de 6 strenge i de fleste doom bands uden problemer. Kompositionsmæssigt er der heller ikke noget galt med skiven. Sikre numre der støtter vokalisternes arbejde godt. Det er dog også albummets svaghed. Der bliver spillet for meget på det sikre. Hvorfor skal nummeret med Lemmy lyde som Mötörhead? Hvorfor skal nummeret med Kurt Brecht, være en gang crossover som han selv kunne have lavet med DRI? Også videre…!

Det er ikke fordi skiven ikke er fed. Masser af fed musik og endnu flere fede vokale højdepunkter. Især numrene med Cronos ’Centuries Of Sin’, Lee Dorian ’Icecold Man’, Wino ’The Emerald Law’, Eric Wagner ’My Tortured Soul’ og ’Sweet Dreams’ med King Diamond ved roret er alt for fede. Produktionen på skiven er også på toppen. Fed detaljeret lyd, med masser af kraft og dynamik.

Men, jeg savner et eller andet der kunne have gjort skiven unik. Der er 11 fede skæringer med 11 fede vokalister, selvom numrene med Max Cavelera og Thomas (Tom G Warrior) Fischer ikke helt holder i længden. Og jeg vil da også komme til at høre denne skive en million gange i fremtiden. Men Grohl har godt nok valgt den sikre sti, i stedet for at eksperimentere med sine vokalister. Det er da også fair nok, når man ser på det resultat der er kommet ud af det, men med den besætning kunne det jo heller ikke rigtigt gå galt.

8/10