Into Eternity – Buried In Oblivion [Century Media/Target 2004]

Nu er canadiske Into Eternity ved at være oppe i den liga, de fortjener. De har signet med Century Media og er nu klar med deres tredje album. De 2 første, som udkom på hollandske DVS Records, har begge været under kærlig behandling af undertegnede. Så jeg havde da set lidt frem til at høre denne nye skive.

Bandet fortsætter da også den stil, de igennem tiden har opbygget. Altså progressivt symfonisk metal, hvor både mere rockede parter, samt halv brutale thrashede stykker til tider optræder. Bandet har altid haft øre for at skrive gode sange. Men man må sige at de hele tiden udvikler sig. Og numrene på den nye skive, er da helt klart også de mest helstøbte bandet har lavet.

Den tendens der før har været til at den røde tråd, blev tabt under de mange stil og temposkift, er væk. Det hele flyder nu, mere eller mindre naturligt over i hinanden. De varierede vokal føringer er også blevet mere afdæmpede end før. Der er ikke så meget brutalt growl og skrig, i sin helhed er albumemt faktisk pænere end tidligere. Riffningen er også pænere end før hørt. Der er brugt mere tid på de progressive og tekniske parter, og det klæder faktisk helheden i sidste ende.

Produktionen "Buried In Oblivion" har fået, lever endeligt op til bandets formåen. Lyden passer godt til alle bandets facetter og instrumenter og vokaler, ligger i et godt niveau i forhold til hinanden.

Dette er helt klart den stærkeste skive canadierne har leveret. Det gør faktisk ikke så meget, at mange af de mere brutale elementer er droppet. Det passer fint ind i helheden og gør egentligt musikken lettere at lytte på. Kompositionerne er gode og helstøbte, meget gode og fængende sange, på trods af det høje tekniske niveau, samt de mange stil og temposkift. Guf for fans af progressivitet, ja det tror jeg nok!