Zandelle – Twillight On Humanity [LMP/Nordic Metal 2002]

Dette band vil sørge for at placere USA på power metal kortet igen, det er i hvert fald hvad bandets label mener. Jeg har nu for vane at lade hånt om selskabernes store og i stedet lade musikken tale for sig selv, og det har jeg også tænkt mig i dette tilfælde.

Der bliver lagt an med storladet heavy metal med masser af kraft bag. Kompositionerne er opbygget på en fornuftig måde og der er masser af energi bag musikernes præstation. Der er suverænt meget fedt guitarspil, det bliver man aldrig træt af at lytte til.

Bandet har i George Tsalikis noget af en kapacitet. Når han trykker den af på vanlig heavy metal vis, styrer hans stemme for vildt, men til tider bliver den sgu for hysterisk og kællinge-agtig. Bare tag en lytter til ’Eternal Love’, det leje hans vokal ligger i den sang, ødelægger mere end den gavner, og desværre bruger han sine høje toner for ofte.

Numrene har en ufattelig dejlig naturlig og ligefrem lyd og i et nummer som det rigtigt fede ’Warlords Of Steel’ er det fedt at høre guitarer og vokal arbejde suverænt sammen. Og alle de fede breaks leveret af trommerne, det er satme kraftfuldt.

Hvis bandet koncentrerede sig fuldt om at leverer de power fyldte smaskere, i stedet for at bruge tid på at lave numrene lange og snørklede. For når de prøver på det, gør det ofte galt og det hele bliver en mudret masse af obskøn progressivitet og ender langtrukkent og kedeligt. Men når bandet klapper derudaf er der ikke mange der kan følge med, og heldigvis er deres ligefremhed dominerende.

6/10