Tenebre – Electric Hellfire Kiss [Regain Records/Nordic Metal 2002]

Den mørke rock er ved at tage magten fra den lidt smukkere gotiske metal. Paradise Lost og Danzing er hvad pladeselskabet beskriver Tenebre’s nyeste udgydelse som tættest på. Det er da også til dels rigtigt nok. Dog synes jeg at de har glemt Type 0 Negative, fordi den nye vokalist Victor ligger sgu ofte op ad Peter Steele’s stemmeføring.

Heldigvis byder svenskerne på mere end et plagiat af de ovennævnte. Men derfor behøves det jo ikke at være interessant. For oftest så går Tenebre’s musik sgu hen og bliver lidt halvkedeligt. Mange elementer går igen og igen i numrene, der er ikke den store variation i sangenes opbygning. Ja der sgu lidt stilstand over det.

Bandets force er nok vokalisten, men selv hans dybe stemmeføring bliver med tiden kedelig at lytte til. Pete Steele/Lemmy bastarden klarer sig godt nok, men der skal sgu mere til.

Produktionen virker også lidt tam og ligegyldig og så er bandets kendetegn, den høje distortede lead, som der kommer lidt af i næsten hvert eneste nummer, også belastende at lytte på, når det nu optræder så ofte.

Tenebre formår heller ikke at tilføre deres musik så meget mørk atmosfære som de nok gerne ville. Det mørkeste på albummet er den mørke, men tamme produktion og den tæller på minus siden. Det her er et udspil jeg ikke kommer til at bruge mere tid på, det er sgu for tamt. Selv det fede bluesy guitar i nummeret ’At The Mountain’ kan ikke rede udspillet.

3/10