Lacuna Coil – Comalies [Century Media/Nordic Metal 2002]

Dette er mit første møde med en Lacuna Coil fuldlængde skive, og har den oplevelse været så slem som jeg havde regnet med?

Umiddelbart tror jeg at bandet har ændret sin stil lidt op til dette album. Det kun jeg har hørt med bandet, har været den typiske sød-suppe gothic, og det som er på "Comalies" er meget mere kompleks end det.

Udgangspunktet er i den mørke rock, men der bliver budt på masser af afdæmpede elektro pop indslag, fede tunge rockede guitar stykker. Godt samspil imellem den mandlige kraftfulde vokal og Cristina Scabbia’s smukke og lettere skrøbelige vokal.

Musikken er komponeret på en meget god måde. Den er letfordøjelig samtidig med at der er en masse små finurlige stykker. Som et eksempel kan tages de små samples som ligger godt gemt i baggrunden af nummeret ’Tight Rope’, det giver sgu en fed og fortryllende atmosfære.

Også den ligefremhed der bliver hyldet i nogle af numre spiller max. Bare tag åbneren ’Swamped’, hvor der bliver budt på kraftfuld guitarspil og suverænt samspil imellem vokalerne, det virker også.

Lyden som er lavet af Waldemar Sorychta er også helt i orden. Jeg synes det er ved at være et stykke tid siden at han har lavet en unik og rigtig fed produktion. Han må have gemt det hele til disse italienere. Får der er sgu spark under hele seancen og alle instrumenterne er pakket ind i deres særpræg. Vokalerne står suverænt overfor hinanden og så har alle de små elektroniske indslag fået en fed mørk og lidt kold lyd.

Der er masser af mainstream over dette udspil, men der er også masser af besnærende smukke og mærkelige ting, som nok skræmmer mange væk. Bare tag det eksperimenterende intermezzo ’Aeon’, det er sgu lækkert at lytte på. Men også de bratte breaks og elektronikken i den førnævnte ’Tight Rope’ virker suverænt. Med tiden er jeg godt nok gået hen og blevet meget glad for denne skive, og det ville være en stor løgn at kalde bandets stil for gothic, for den niche har de bevæget sig væk fra og byder nu på så meget mere. Sandt er det dog at Lacuna Coil leverer et mesterværk af mørkt rock med masser af fede atmosfæriske elektro pop indslag. Dog synes jeg til tider at det kan blive lidt for stillestående og kedeligt, som blandt andet søvndysseren ’The Ghost Woman And The Hunter’, hvis de 2-3 suverænt kedelige numre var blevet barberet væk, ville 9 tallet have været hjemme i min bog.

8/10