cov-epica-175.jpg (7726 bytes)

Kamelot – Epica [Noise Records/Nordic Metal 2003]

Jeg må blankt erkende at dette er mit første møde med Kamelot, men hvilket et, sjældent er mine ben blevet fejet sådan væk.

Dette er bandets sjette studio album, og hvis de andre holder standarden fra dette er jeg sgu gået glip af en hel del. Det bliver budt på symfonisk/melodisk heavy metal med masser af tryk på og storslåede stemninger. Bandet har en kompositorisk evne uden lige og numrene er bygget op, så der er levnet masser til både smukke episke stemninger og masser af slagkraft.

Hovedkræfterne i bandet nordmanden Roy Khan med den fortryllende vokal og mange facetter og guitarist og komponist Thomas Youngblood. Vokalen er fantastisk, nogle kender måske Khan fra hans tid i Conception. Han leverer så mange fede ting med sin stemme, som både er stor, kraftfuld og følsom.

Lyden er lavet af Miro og Paeth, og de 2 har som altid givet sig fuldt ud og givet albummet en overordentlig lækker lyd. Instrumenterne står stjerneklart frem og der er masser af fokus på hver enkel detalje. De fede leads/soli kører ind i ørene som en lind creme, trommerne leverer de lækre detaljer med passende kraft. Bassen tonser sine rytmer af sted og vokalen svæver i universet som en musvåge på jagt. Derimellem er det drømmende keyboard som diskret giver sit til stemningen.

I sin helhed virker albummet helt suverænt. Konceptet som er bygget op over Faust er kædet fint sammen og stemningen er veltilrettelagt. Melodierne er fede og fængende og når den stor på hård heavy/rock rykker det i nakkekødet. Hvorimod at alle ører er rettet imod højtalerne når der bliver skruet op for de storslåede episke momenter. Monster skive at starte året med, her er sgu så meget mere end ord kan beskrive!

9/10