Anvil – Still Going Strong [Massacre Records/Nordic Metal 2002]

Endeligt en titel som passer til indholdet på den tilhørende skive. Fra første færd står det klart at canadierne er tilbage med ufortrøden styrke og har sat sig det mål, at sparke gevaldigt røv.

Power og dynamik er hvad Anvil anno 2002 byder på, det er svært at høre bandet har været i gang i 23 år, der bliver gået til stålet med en vild ungdommelighed. Guitarriffene fra Lips og Ivan Hurd smadrer igennem lydmuren. De er vilde og kraftfulde. Thrashede og rockede og fulde af galskab. Leadsene fra de 2 herrer er også for fede, der bliver budt på ufatteligt meget fedt guitarspil på denne skive.

Måden som numrene er bygget op på spiller også. Instrumenterne bakker hele tiden hinanden op. Når guitaren fader, så ligger den tunge bas parat til at smadre ind og når vokalen forsvinder klasker Reiner til tønderne. Musikken og instrumenterne er flettet helt suverænt sammen, alle numrene er virkeligt velkomponerede.

Nu var jeg inde på Robb Reiner før og hvad den mand leverer bag trommesættet. Hele vejen igennem er trommespillet fedt og af teknisk høj klasse, samtidig med at det er hårdtslående. Men trommesoloen i nummeret ’White Rhino’ er sgu for fed og viser at manden kun bliver bedre og bedre. Jeg var i sin tid forundret over trommesoloerne på bandets debut "Hard ’N’ Heavy", men denne nye solo sparker sgu røv.

Dette er skiven som sætter standarden før hård rock/røvballe heavy metal i 2002. Hele vejen igennem sparker musikken tænderne ud på konkurrenterne. Lips leverer fed vokal, guitarerne rykker, bassen pumper og trommerne leverer klasse. Anvil is still going strong, det er der ingen tvivl om.

9/10