Symphorce – PhorcefulAhead [Metal Blade/Nordic Metal 2002]

Dette album er af Metal Blade udråbt til at blive et af dette års største ting på metal scenen. Normalt tegner sådanne udtalelser ikke godt og når man ikke selv kender bandet i forvejen, bliver man sgu lidt skeptisk.

Albummet starter meget lovende og der bliver sgu leveret en del interessante ting i løbet af skivens 10 tracks. Musikalsk står den på symfonisk power metal med masser af fede guitar soloer og harmonier. I det er der blandet tonser thrash á la Megadeth og tidligt Testament, og det gør det jo ikke dårligere. Til min store fortrydelse så tager Symphorce også elementer fra den ulækre nu-metal og blander det i musikken, og det er sgu lidt af et turn off.

Bandets vokalist Andy B. Franck er benådet med en helvedes stemme. Umiddelbart rangerer han højt på en top 20 liste over verdens bedste vokalister. Der er masser af melodi, saft og kraft bag hans vokal, det lyder satme godt. Hans Dave Mustaine og Chuck Billy vokaler er sgu også fede og giver en pæn variation til hans normale power vokal.

Albummet er i sin helhed rigtigt fedt. Men jeg savner den ligefremhed som bliver lovet i titlen. Der er sgu lidt for meget stilstand, hvor musikerne skal vise hvad de kan osv. Hvis der havde været mere smæk på albummet i sin helhed og det var blevet leveret mere ligefrem, så ville det ryge helt til tops. Der bliver bare spillet lidt for meget pik efter min mening, så det hænder at man keder sig lidt under gennemlytningen. Dog er jeg sikker på at skiven nok skal sælge som varmt brød, det er musikken tilpas blød og moderne til, især når Andy krænger sin sjæls inderste følelser ud, bliver der brug for lommetørklæderne.

7/10