Pathos – Katharsis [Massacre Records/Nordic Metal 2002]

Selvom dette er den tredje skive fra disse svenskere, så er jeg temmelig sikker på at jeg ikke før har hørt om dem. Stilen er en sjov blanding af progressivt power metal og nogle tunge thrashede ting. Fungerer stil mikset så? Ikke altid, ofte bliver blandingen kedelig og træls. Det er helt sikkert at svenskerne håndterer det progressive aspekt bedre end de tonsende thrash elementer. Så hvis der blev fuldt ud fokuseret på det, ville det sgu være fedt.

Derudover kan vokalisten godt være lidt belastende. Den meget brugte power vokal er sgu egentlig meget fed og okay kraftfuld. Men når der skal leges med de store melodiske udsving á la Messiah Marcolin, så falder det hele pladask til jorden.

Spillet er til tider fængende og spændende at høre på. Men der bliver for ofte vendt tilbage til alt for letfordøjelige opskrifter. Det er som om at bandet ikke tør at tage skridtet fuldt ud og lave sindssygt progressivt metal, men umiddelbart er det der bandet har sin force. Det er nemlig når melodi linierne og breaksene bliver kastet rundt imellem hinanden og alle instrumenterne følger deres egen impuls at musikken er fedest. Bare tjek nummeret ’Violated’, det spiller sgu max.

Der er en del fede parter på skiven, men der er desværre også alt for meget uinteressant lort at finde i løbet af de 12 numre. Jeg er helt klart tilhænger af bandets progressive aspekt, da det er fedt og temmelig innovativt, men som skrevet der er for meget standard fyld.

6/10