Zero Hour – Metamorphosis [Sensory/Intromental 2003]

Dette er amerikanske Zero Hour’s selv finansierede debut skive fra 1998, som deres nuværende label, har fået lov til at udgive. Skiven udkom da også kun i 2000 eksemplarer i 1998, så grundlaget for genudgivelsen er mere end legitim.

Musikken er svær. Ved første lyt er det hele sukkersødt og musikken sætter sig på rygraden med det samme. Men så snart man går i dybden med musikken, begynder frustrationerne at melde sig. Bandet gør brug af nogle meget fede og fængende melodi linier. Men flettet ind i dem, er noget meget teknisk progressivt metal. Og det er ikke altid at det er let at afkode.

Nogle af sangstrukturerne er sindssyge uortodokse og derfor svære at komme ind på og blive fortrolige med. Den tekniske del af gamet er meget komplekst og suverænt fedt, hvis man ser bort fra den hovedpine man får af at afkode musikken.

Drengene i bandet laver nogle utrolige kompositioner, som ikke kun henvender sig ørerne, men så sandelig også til hjernen. Der er ikke meget baggrundsmusik over dette udspil, det kræver fuldt opmærksomhed hele vejen igennem.

Selvom skiven har 5 år på bagen, så er det noget af det mest spændende musik jeg har hørt længe. Graden af fængende musik blandet med sindssygt utilgængelighed passer mig perfekt. Selvom jeg efterhånden har hørt skiven intenst igennem 20-30 gange, så er jeg slet ikke inde på livet af den endnu. Derudover så består bandet af 3 habile musikere og en meget god og varierende vokalist. Som bonus er der smidt 2 demo numre med i pakken. Det fede ’Eyes Of Denial’ som også åbner skiven og så det noget Dream Theater lydende ’Jaded Eyes’. For at yde retfærdighed mod denne skive, skulle jeg skrive et par sider mere. Men det ville ikke gøre det, så køb skiven og brug den fornødne tid med den, du vil ikke fortryde det. Jeg må slutte nu, Zero Hour kalder på mig igen…

9/10