Satellite – A Street Between Sunrise And Sunset [Metal Mind/Pitchfork 2003]

Den polske progressive scene blomstrer sindssygt for tiden. Det her er første album fra Collage mastermind Wojtek. Godt nok havde den gode Wojtek et solo projekt i tankerne. Men det blev åbenbart for vildt for ham selv, så han har skaffet ikke mindre 10 mennesker (hvoraf 3 dog kun gæsteoptræder) til at hjælpe sig med at indspille denne herlige skive.

Satellite byder på drømmende progressivt metal af højeste klasse. Det er ikke fordi musikken er det vildeste og mest prangende man har hørt. Men hold kæft hvor spiller kompositionerne max! Det er Wojtek der har komponeret det meste af skiven. Og at det han er trommeslager gør det helt fantastik, manden har sgu evner. Ofte bærer kompositioner præg af det instrument komponisten spiller. Det gør musikken ikke på denne skive. Her spiller alt sammen til en støre enhed.

Selvfølgelig får de enkelte musikere lov til at vise hvad de kan. Der er lidt vildt trommespil, der er rigtigt fede guitarlege og så får keyboarderne også lov til at fyre den af på tangenterne. Det er faktisk noget af det fedest keyboard spil jeg har hørt i et stykke tid. Typisk futurisk lyd, men ikke så lynhurtigt som det plejer at være, meget mere gennemtænkt og flot.

Bandet har også et stort asset i vokalist Amirian. Han har en stor blød og behagelig vokal. Den smyger sig om de hårdt plagede ører og falder fløjlsblødt på trommehinden, lækkert vokal arbejde.

Den bløde og organiske lyd klæder musikken perfekt. Det er masser af tyngde bag både rock delen og de mere stille og rolige jazz parter, som bandet også mestrer perfekt. Instrumenterne og vokalen har altid det perfekte leje. Og selvom der ofte er mange elementer i lydbilledet, virker det aldrig rodet og kaotisk.

Jeg har brugt en del tid på denne skive. Musikken er blød og let at komme til. Men med flere numre på over 10 minutter, så er der noget musik at knække. Selvom de fleste kompositioner er lange, så er de fantastiske. Der er ikke et kedeligt øjeblik på skiven. Man er ligeså fanget og imponeret af nummeret på 14:51 som man er af nummeret på 4:59. Den skive er tæt på perfekt. Og til det er en debutskive, kan man jo kun se frem til den næste ofring fra bandet. Det bliver vel endnu større!

9/10