Pagan’s Mind – Celestial Entrance [LMP/Nordic Metal 2002]

Der er vist nogle nordmænd der har set alt for meget Stargate og lyttet til for meget Dream Theater. Pagan’s Mind er Norges nye progressive håb og dette er deres skive nummer 2. Jeg har aldrig lagt øre til deres første udspil, så hvordan udviklingen har været kan jeg ikke fastslå.

Dog kan jeg fastslå at den meget benyttede melodiske power metal her på skiven er pisse kedelig og ligegyldig. Det samme kan siges om vokalen. Jeg kan slet ikke forene mig med Rue’s stemmepragt, sjældent passer den til musikken. Selvom den besidder et vidt spekter, så er det slet ikke min vokal stil.

Nu hvor alt det dårlige er overstået kan vi komme til de fede momenter på pladen. De progressive er helt i top og de dominerer heldigvis. Der er utroligt meget Dream Theater over progressiviteten. Det skyldes især guitarlyden og tangenternes spil, men også strukturmæssigt kan der findes lighedspunkter. Det gør dog ikke så meget da musikken besidder høj klasse.

Lyden er også fed. Bassen er kæmpestor og Krokmo leverer også ganske fedt spil, så det er berettiget. Derudover så stor instrumenterne rimeligt klar frem og der er et drømmende udtryk over hele lydbilledet.

Det helt klart fedeste nummer er den 2-delte instrumentale ’Back To The Magic Of Childhood’, det er et nummer der viser bandets og musikernes høje klasse. Men også den glade melodiske og episke ’Through Osiris’ Eyes’ rykker sammen med den alt for fede ’Aegean Shores’. Pagan’s Mind har kreeret et album der byder på rigtigt meget fedt musik. Desværre bliver det skæmmet af den frygtelige vokal. Tag konsekvensen og lav et rent instrumentalt album! Det her band skal vi nok komme til at høre mere til.

8/10