Lacrimosa – Echos [Nuclear Blast/VME 2003]

Så slår Tilo Wolff og hans opera inspirerede gothic orkester Lacrimosa til igen. Deres sidste udspil "Fassade" bød på høj atmosfære og kunne sagtens klare mange gennemlytninger. Dog med det mente at man skulle være indstillet på at lytte til den noget særprægede musik.

Det samme gør sig gældende på denne nye skive. Musikken er bombastisk og stemningsfyldt, til tonerne af klassiske kompositioner, opera lignende atmosfærer, gotisk rock og særpræget vokal arbejde.

Tilo synger nemlig stadig selv en del af vokal linierne, og det er stadig væk ikke toppen. Manden har en noget særpræget og tør vokal. Den bliver temmelig hurtigt belastende, for at sige det mildt. Musikken fungerer meget bedre instrumentalt, med den smukke kvindevokal eller med de sagte kor.

Kompositionerne er næsten i top, der bliver altid bygget op imod stemningsmomenter og det er sjældent at man keder sig under musikken. Dog er musikken meget speciel med sine indslag af klassiske momenter, opera og gothic, det er ikke det letteste at lytte til. Slet ikke når man ligger Tilo’s vokal oveni.

Det er en meget fed skive bandet har fået stykket sammen. Dog giver Lacrimosa os ikke mere end vi havde forventet. Der bliver bygget videre på stilen, som bandet efterhånden er blevet kendt for. Dog er der en del fedt kor arbejde og så er integrationen af kirkeorgelet også fedt, det har nu en fed lyd. "Echos" er et sikkert køb for Lacrimosa fans og andre skulle sgu tage og give det en lytter, det er specielt men spændende.

7/10