Invictus – Black Heart [LMP/Nordic Metal 2003]

Det der først springer i ørene når denne skive fra franske Invictus bliver smidt i spillen. Er den sindssyge kontrast imellem det velspillede musik og den mildest talte ringe vokal præstation.

Musikken er udmærket, en god blanding af melodisk power metal med progressivitet indblandet. Det er ikke den dybe tallerken som bandet har genopfundet. Men der er masser af fedt guitarspil på skiven. Riffene er habile, men leads og guitareffekter er endnu bedre. Og også legen med aggressive speed metal riffs virker godt ind i helheden.

Kompositionerne er også gode, bandet formår at opbygge fede stemnings momenter. Med deres progressive og lidt anderledes indgang til musikken. Men ofte sker det at numrene bliver kedelige halvvejs igennem, da der ikke er flere nye ideer at finde.

Den rå vokal, der ikke besidder meget melodi og finesse bliver meget hurtigt trættende at lytte på. Sådan cirka halvvejs inde i det første nummer med vokal, er man ved at brække sig over Glo’s særegne vokal arbejde.

Der er lagt i kakkelovnen til et rigtigt fed band her. En god ting ville være at smide vokalisten på porten. Enten for at finde en ny eller for at levere instrumentalt metal. Det sidste ville jeg personligt foretrække, da de 3 musikere leverer forrygende metal med høj teknisk klasse og fede strukturer. Dog ville en mindre rodet og mere klar lyd gøre underværker. Invictus bliver rigtigt fede en dag.

6/10