Closterkeller – Graphite [Metal Mind/Pitchfork Promotions 2003]

Så har vi fat i et band der har eksisteret siden 1988 og har 11 udgivelser på bagen. Dog har bandet været mest aktiv i hjemlandet Polen. Så spark ikke dig selv alt for hårdt, hvis du ikke har hørt om Closterkeller før nu. Dette er den engelske version af bandets femte fuld længde udgivelse som udkom i dem originale polske version i 1999, og solgte ikke mindre end en halv million eksemplarer i hjemlandet.

Bandet byder da også på denne skive. På en gang letfordøjeligt poppet gothic rock med smuk og fortryllende kvindevokal. Musikalsk gør bandet ikke de store armbevægelser. Musikken har 2 funktioner. Først og fremmest skal den skabe minimalistiske mørke, mystiske, ambiente atmosfærer og derudover bakke vokalen op.

Fordi mit indtryk er at Closterkeller først og fremmest drejer sig om vokalist Anja Orthodox. Det er ikke så slemt som det kunne lyde. Hun har nemlig en ganske fed og charmerende vokal. Derudover er der lidt vekslen og hun formår at tilpasse vokalen ti de forskellige stemninger. Hun gør det rigtigt godt.

Selvom gothic ikke er min fortrukne genre, så er dette sgu en skive jeg godt kunne finde på at hive frem igen. Den byder på meget mere end de typiske skiver indenfor genren. Der er noget vilje og fremsynethed. Selvom denne skive er fra 1999, lyder materialet frisk og lidt længere fremme end de fleste bands. Alle fans af gothic genren burde anskaffe denne skive, den byder på en masse fede atmosfærer og en dejlig vokal.

7/10