Broken Arrow – Abyss Of Darkness [Scarlet Records 2003]

Så har vi fat i et band der lever højt på at guitaristen Nick Savio, fra White Skull, styrer de seks strenge. Jeg har aldrig rigtigt forstået hvordan en enkelt mand, kan løfte et helt band og Broken Arrow er da også det perfekte eksempel herpå.

Bandet byder på ærketypisk power metal med episke stemningsflader og det er sgu det. Der bliver ikke budt på det mindste der ikke et hørt tusinde gange før. Guitararbejdet er da fedt nok, Savio har da helt sikkert styr på de seks strenge.

Resten af musikerne er også kompetente nok og jeg synes faktisk vokalen er lidt mere end hæderlig. Og drengene viser især hvad de kan når bandet alt for sjældent går over og leverer noget neo-klassisk rock.

Produktionen er som tidens standard ren og klar og besidder en del kraft. Ganske udmærket og især guitaren har en stor og fed lyd og masser af plads at boltre sig på.

Skiven her byder på det samme som de fleste andre skiver indenfor genren. Den er meget hæderlig og kan sagtens høre nogle gange. Dog flyver indtrykket ind ad det ene ører og ud af det andet. Musikken besidder ikke nogle distinktive kendetegn eller noget der skiller det ud fra andet. Et kort og udmærket bekendtskab, men slet ikke mere.

4/10