Nocturnal Rites – Shadowland [Century Media/Nordic Metal 2002]

Jeg har aldrig brudt mig ret meget om Nocturnal Rites og kan derfor heller ikke forstå hvorfor de er blæst så meget op. Nu er deres nyeste udspil havnet i min postkasse og så er det med at få anmeldt lortet.

Bandet byder på klassisk power metal uden de alt for store dikkedarer. Der er halvfede riffs, masser af kor og storslåede stemninger her og der. Der er meget godt solo arbejde på skiven og det er nok en af de eneste grunde jeg kan finde til at investere i den. Nils Norberg leverer en del fede, men klassiske guitar soloer, han gør ikke meget for at forny sig, men hvad helvede strengene flytter sig godt.

Noget af det jeg ikke kan lide ved bandet er vokalen. Ofte lyder Jonny Lindqvist’s ganske okay, men aldrig fed. Men nogle af de ting han gør lyder ganske forfærdelig og det ødelægger sgu en del. Desværre er musikken mange steder på albummet meget kedeligt og stillestående. Bare tag en lytter til den tunge ’Underworld’, som er utroligt sløv, med nogle få aggressive parter, men i sidste ende falder tracket fuldstændig sammen. Det samme gør sig gældende for albummet, det er ganske enkelt for kedeligt.

Lyden er lavet af Daniel Bergstrand som ikke ligefrem er kendt for at lave power metal lyd. Umiddelbart er produktionen også en del tungere end de gængse power metal udspil. Om det er det som sætter en dæmper på musikken kan godt tænkes. Der mangler i hvert tilfælde en masse af den energi som gør power metal fedt.

Det fedeste ved "Shadowland" er det ultra seje cover artwork, men CD’er er sgu lige dyre nok til at købe dem på grund af et cover. Jeg må nok indrømme at jeg havde forventet noget mere af dette udspil, men i sidste ende ender det med at være for kedeligt og forudsigeligt. Gutterne styrer deres instrumenter rigtigt fedt, og der er også en del fede elementer. Helheden mangler bare, og det er en rimelig vigtig ting at mangle.

5/10