Silent Edge – The Eyes Of The Shadow [DVS Records/Intromental 2003]

Hollandske DVS Records har øre for bands, der går hen og udvikler sig til at blive store. Silent Edge er et forholdsvist nyt hollandske progressivt metal band, og dette er deres første fuld længde skive.

Bandet leverer pompøst progressivt metal med masser af stemningsopbyggende keyboard. Uden keyboardet, ville dette udspil egentligt have været meget kedeligt. For sang strukturerne er oftest meget standard og ligger sig op ad bandets helte. Guitararbejdet er til tider meget fedt og inspirerende, men oftest kedeligt. Hele tiden er det keyboardet der løfter stemningen. Selvom det også et par stedet lyder lidt billigt.

Bandet har formået at skrive nogle udmærkede sange, som de dog engang imellem ødelægger, med lidt for overdrevent show off. Det største problem Silent Edge har er deres vokalist. Han har oftest problemer med at løfte sig op på samme niveau som musikken. Især når han leverer de helt høje toner, knækker han sammen. Og nogle gange kan jeg ikke forstå, at det er kommet med på skiven, for det lyder ærligt talt ad helvede til.

Dog er "The Eyes Of The Shadow" en udmærket debut skive, der byder på standard progressivt metal med meget blærerøvs spil. Så hvis det er din stil, så er denne skive perfekt. Dog skulle bandet smide vokalisten ad helvede til og få lavet en lidt bedre trommelyd næste gang, så ville den være hjemme.

6/10