Luca Turelli – Prophet Of The Last Eclipse [LMP Music/Nordic Metal 2002]

Rhapsody guitarist Luca Turelli er nu klar med sin soloskive nummer 2 og udover sit eget sublime guitarspil har han også vokalist Olaf Hayer fra Dionysus som trækplaster.

Mandens kosmiske symfoniske metal er som genreangivelsen viser stort opsat power metal med masser af symfoniske arrangementer, brug af store kor og en del langt ude futuristiske elektroniske elementer. Man må sige at der er lagt noget arbejde i at arrangere numrene, for alt virker stort set efter hensigten. Den bombastiske musik bliver leveret direkte i øregangen uden de store dikkedarer. Det meste er meget fængende, især de stort opsatte kor og de fleste vokal arrangementer fra Hayer’s side sidder der med det samme. Det skal også lige nævnes at Hayer leverer en upåklagelig præstation her på skiven, manden synger sgu fedt.

Guitarspillet på albummet er heller ikke at kimse ad, Turelli leverer sgu noget lækkert spade. Dog er det ofte som om at den drukner i de store kompositioner. Men albummet skal nok også nærmere ses som komponisten Turelli’s værk og ikke guitaristen’s ditto.

Produktionen er også stor og bombastisk og alle momenterne spiller godt sammen og især vokalen og koret lyder rigtigt godt. Men også når bliver skruet op for guitarsoloerne, lyder strengenes leg som en million. Dog kunne jeg godt undvære de futuristiske lydeffekter, de er ikke lige min kop te. Men derudover så er det en fed skive jeg sidder med i hånden og alle med smag for stort opsat metal, skal sgu tjekke den ud, og der er også guf for alle polka elskere (ikke en kategori jeg tilhører) i nummeret ’New Centruy’s Tarantella’, det lyder sgu lidt sjovt, men lytteværdig skive.

8/10