Her vil jeg berette om de koncerter jeg går til i fremtiden. Hvis jeg da ellers kan forblive ædru nok til at huske hvad der egentlig foregik, når jeg herhjemme skal nedfælde oplevelsen.
Withering Surface + Nil By Mouth – 1000FRYD 10-04-2004 Aalborg
Jeg dukkede op midt i et Nil By Mouth nummer, men efter det jeg kunne forstå på folk, var det deres første nummer. Nu har bandets tunge og smadrende groove metal aldrig sagt mig det store, det skulle mildt sagt bare overstås. Dog leverer drengene en habil indsats på scenen og der var da også en del folk der var revet med af musikken. Bassisten skal fremhæves som et monster, han leverer nogle fede toner, samtidig med at bassen har meget plads i lydbilledet. Lyden var i øvrigt fænomenal god og sparkede bandets musik godt ud i lokalet. Som sidste nummer leverede Nil By Mouth en habil version af Sepultura’s nyklassiker ’Roots Bloody Roots’, deres version sparkede faktisk meget godt røv.
Nu var turen så kommet til Withering Surface, som ikke havde gæstet byen siden december 2001, så der var nok mange der havde set frem til et gensyn. Der var da også fra det øjeblik bandet gik på scenen, mange folk foran scenekanten. Og de blev ikke skuffet over bandets præstationer.
Bandet leverede deres melodiske, til tider rockede, død meget sikkert og uden fejl. Det blev til 3 numre fra den kommende skive "Force The Pace". Det første virkede lidt kedeligt og gumpetungt. Men nummer 2 sparkede røv i nyere WS stil og det sidste, som blev givet som ekstra ekstra nummer, da folk ikke ville lade bandet forlade scenen, var virkeligt fedt og viste en ny og meget teknisk blæret side af bandet.
Fed koncert og et glædeligt gensyn med Withering Surface. Dog var undertegnede lidt skuffet over at der kun blev leveret et nummer fra debut skiven "Scarlet Silhouettes". ’Beauty Beast’ blev leveret kanonfedt, men hvor var ’Beyond The Other Side’, som en eller anden hele tiden skreg på, og titelnummeret fra skiven?
Metal Mania#1 – Fury+Blindfault+Aloop – 1000FRYD 20-03-2004 Aalborg
Metal Mania har rejst rundt over det danske land og leveret metal showcases, med de 2 faste bands Blindfault og Fury, samt egen lydmand og eget lysshow. Derudover bliver seancen krydret med support acts fra de lokale scener. Til aftenens smadder i Aalborg var det tung metallerne fra Aloop, der var blevet valgt til at åbne ballet.
Aloop hopper uimponeret på scenen og leverer deres tunge metal med sikker hånd. Dog springer den ene af guitaristerne en streng ved første anslag, og det skæmmer det første nummer lidt. Og bassisten har lidt problemer med at få lyd igennem. Dog lyder bandet meget fedt og endnu tungere med det ene guitarspor. Bandet manglede lidt af den energi, der plejer at kendetegne deres optrædener. Dog var altid energiske frontskråler Bo i topform og leverede vokal med fuld tryk på. Den fede vekslen imellem det hidsige growlende skrig og den meget fede rene vokal. Som i aftenens anledning var smurt ind i lidt reverb, var sgu fed og reverben på vokalen gjorde slet ikke noget. Måske en ide til fremtidige numre? Aloop leverede et sikkert show med deres varierede groovede tung metal.
Næste band på scenen var Blindfault, som startede som en hvirvelvind med deres meget aggressive metal. En blanding af monstergrooves og hidsigt thrash influeret moderne metal. Vokalen var også en aggressiv satan, der bed sig fast, men blev dog lidt belastende som tiden skred frem. Den moderne blanding af hardcore ekstremitet og tunge grooves siger ikke mig det store. Men jeg må blankt erkende at de leverede varen på scenen. Der var masser af energi, intensitet og samspil imellem drengene i bandet og så var publikum også temmelig begejstrede for bandet. Dog synes jeg at musikken med længden blev lidt triviel, men det kan også have været live lyden der snød, men Blindfault’s optræden kan der ikke sættes en finger på.
Så var tiden kommet til kvartetten Fury som trykkede den af med tungt thrash influeret metal, igen med en del moderne aspekter inde over repertoiret. Bandet mindede mig især om noget af Pantera’s materiale, både musikalsk og i den forstand at Blindfault også kun har en guitarist til at tage sig af både rytme og leads. Det faldt lidt sammen en gang imellem og det virkede som om at der blev trukket lidt tempo ud af materialet. Men igen en fed optræden, der sparkede røv. Publikum var igen på mærkerne, selvom der ikke var så forfærdeligt mange mennesker til stede.
Musikalsk kunne jeg godt have nøjes med Aloop. Både Fury’s og Blindfault’s musik er en kende for nymodens for min smag, dog var det fedt at se dem trykke den af på scenen. Lyden var okay og lysshowet over the top, fedt at se Fryden indhyllet i ordentligt lys. Dog kunne jeg ikke forstå at Aloop ikke havde lysmanden med i deres show, men man kan vel ikke få alt som opvarmer. Metal Mania er et kanon initiativ fra Fast Beat Records’ side og det fortsætter forhåbentligt med at hærge det danske land, mange år fremover, så må vi bare håbe at det med tiden vil trække nogle flere folk til.
Hate Eternal+Dying Fetus+Prejudice – Studenterhuset 10-02-2004-02-13 Aalborg
Hvem ser ikke frem til en aften, som denne. 3 af death metallens ypperste bands. Dog fik de fleste vel et lille hak i tuden, da det mandag, blev annonceret at ultra brutale Deeds Of Flesh alligevel ikke dukkede op. Men fuck nu det, for de 3 resterende bands på plakaten, var mere end et festmåltid.
Første band på scenen var de næsten ukendte Prejudice, som alligevel har 3 skiver på bagen. I den sammenhæng er det værd at nævne at de 2 seneste skiver "Reality" og "Dominions Of Chaos" er mere end lytteværdige. Musikken er brutal, teknisk men stadig meget groovy death metal. Den heftige vekslen imellem vilde tekniske ting og den monster grooven virker suverænt. Også på scenen formåede kvartetten, det pt er uden bassist, at trykke den af. Bandet spiller det der ligner 150 shows om året og det kan ses og mærkes. Drengene er vant til at stå på scenen og de ved hvordan de skal trykke den af. Især guitarist og mainman Def, forstår at levere et seværdigt show. Han farer rundt på scenen og flyver op og ned af scene monitorerne og prøver hele tiden af gejle folk op. Til sidst endte han da også på gulvet foran scenen og rykkede de seks strenge rundt iblandt folk. Et mindeværdigt show af et upcoming band, der fortjener og nok snart skal få, meget mere opmærksomhed og anerkendelse.
Næste band på scenen var amerikanske Dying Fetus, ført an af en veloplagt Vince Matthews, der skrålede på livet og løs og gjorde sit for at opildne folk endnu mere end de var. Det lod til at Dying Fetus var dem der trak flest folk. Deres tunge grind/death med hardcore undertoner lader til at have fat i de lidt yngre metal folk. Der var gang i bandets rytmer fra start til slut og efter at dømme på publikums skrig og skrål, blev der leveret en del favoritter. Og efter alt at dømme efterlod Dying Fetus det indtryk, deres fans forventede, der var i hvert fald mange der var tilfredse med deres show. Jeg er ikke helt med på Dying Fetus bølgen, og kender ikke forfærdeligt meget af deres musik, så det helt store indtryk efterlod de ikke på mig. Og jeg var også lidt forundret over guitarist/vokalist/mainman John Gallagher’s liden indlevelse i de musikalske udskejelser. Men helt sikkert et tungt, fedt og grindende show.
Next up, var højdepunktet over dem alle, guitarkongernes konge, Erik Rutan med følge. Den mere end hurtige trommeslager Derek Roddy og den nyeste mand i folden bassist Randy Piro. Når man hengiver sig til en Hate Eternal skive, kan man kun forundres over farten og den tekniske overlegenhed, sammen med de meget fængende sange. Jeg havde spændt ventet på at høre hvordan trioen kunne overføre musikken til scenen. Dog havde jeg ingen grund til bekymring. Deres live show var lige præcis som musikken på CD. Rutan styrede de seks strenge mere end suverænt. Samtidigt med at han leverede en vokal, meget mere brutal end før hørt. Roddy’s trommespil var ultrapræcist og møghurtigt, og med det i mente at han spillede med en brækket tå. Det fik stortrommerne dog ikke mindre tæsk af. De nytilkomne bassist Randy Piro styrede de 4 strenge med stor sikkerhed. Han spillede med fingrene og lyden var stor og kom suverænt i igennem PA anlægget. Back up vokalerne klarede han også godt og han havde en god fremtoning på scenen og fik råbt: "Come on, motherfukcers", temmelig mange gange i løbet af sættet. Hele vejen igennem aftenens show, var lyden alt for fed. Stor og klar, alle de små detaljer kunne skelnes fra hinanden. Jeg har aldrig før hørt sådan en fed lyd i en koncertsal. Nå men tilbage til Hate Eternal, lige fra de åbnede med ’King Of All Kings’, til de en times tid senere sluttede. Bød de på mere end veloplagt metal, alle 3 strålede af spilleglæde og nød virkeligt at trykke den af foran det danske publikum. Alle de fede numre med mine favoritter ’By His Own Decree’, og ’Dogma Condemned’, blev trykket af med en fart og styrke sjældent set. Derudover blev vi budt på et nyt nummer, som indtil videre er en instrumental sag, der byder på høj klasse fra alle 3 musikere, hold kæft hvor kan de spille. Og i pausen imellem de første og det sidste ekstranummer, blev Derek Roddy gejlet op til at levere en trommesolo, og det gjorde han fedt. Der var seriøse tæsk til alle trommerne samt bækkenerne, fed solo der klart viste hans enorme potentiale.
Denne aften var alt for fed og er vel indtil videre den fedeste koncert jeg har oplevet. Klasse bands, klasse organisation, klasse lyd, ja alt ved aftenen spillede sgu max. NRB flere af denne slags arrangementer tak!
Exmortem+Ferocity - 1000Fryd 23-01-2004 Aalborg
Så var det blevet tid til årets første koncert oplevelse for undertegnede. Fedt line up med de lokale hard hittere Ferocity og Århus’ altid kampklare legion Exmortem.
Efter at have nydt Ferocity på Aalborg Metal Festival 2, så jeg igen frem til at høre deres death n’ groove live in action. Der blev trykket til den, fra det øjeblik de gik på scenen. Godt bakket op af en god flok supportere, leverede de en times fed death metal. Hele tiden vekslende imellem de tunge monster grooves og de vilde blastbeats, en gang imellem var der vist en der råbte Suffocation. Når vi nu er ved Suffocation, blev ’Catatonia’ da også sædvanen tro, leveret med en overbevisende attitude. Det var også fedt at høre at det nye line up, var blevet spillet bedre sammen, end det var tilfældet et par måneder tidligere. Dog har trommerne stadig tendens til at trille foran resten af bandet, eller så er det resten af bandet der ikke kan holde tempoet. De 2 nye numre ’Ira’ og ’The Eye’ sparkede også god røv, selvom et af numrene indeholdt lidt for meget lir, det satte sgu en stopper for det ellers fede momentum. Bandet var veloplagt og leverede deres til dato, fedeste show og der var stor opbakning fra de lokale rødder, fedt show.
Så var det Exmortem’s tur til at sparke røv. Og efter deres alt for fede koncert sidste marts, var der set frem til denne begivenhed. Der blev lagt hårdt ud og bandet var som altid veloplagt. Den eneste sjove ting, var den noget tunge og lidt drævende lyd, bandet havde valgt. Om det var for at ramme ’Critical Madness’ perfekt ved jeg ikke, men det lykkedes i hvert fald 666 procent. Alle de velkendte numre fra "Pestilence Empire" og "Bezerker Legions" blev affyret med stor præcision og dødelighed, dog savnede jeg et par gamle numre. Dog blev det opvejet af den fede cover version af Autopsy klassikeren ’Critical Madness’, som bandet leverede rigtigt fedt. Derudover kan man kun blive ved med at forundres over Simon’s alt for brutale og vilde vokal og Michael’s hamrende trommespil. Ikke det fedeste show jeg har set med Exmortem, men helt sikkert mere end værdigt!
Fed lille ting der var blevet stablet meget hurtigt på benene, men meget god opbakning. Dog var det sjovt at se at Ferocity, havde flere folk foran scenen end Exmortem. Men de 11 folk der var foran scenen under Exmortem’s show, var vel også lidt svagt. Men fuck nu det, for musikken virkede!
Aalborg Metal Festival 2 – Studenterhuset 01-11-2003 Aalborg
Napalm Death + Destruction + Invocator + Evergrey + Hatesphere + Mnemic + Abgott + Mevadio + Ferocity
En dag i metallens tegn, var hvad denne grå og triste lørdag ville byde på. NRB slog dørene op til Aalborg Metal Festival 2, med et imponerende udbud af bands, indenfor de fleste genrer og derudover 3 klassiske og legendariske navne, men mere om dem senere. Som, for det meste, ved sådanne arrangementer, var der lidt kaos i starten og åbneren, de lokale death metal hoveder fra Ferocity, blev, ligesom tilhørerne kastet hovedkulds ind i dagens metal masochisme.
Dog tog kvintetten udfordringen op og leverede et temmelig knusende show. Salen blev da også meget hurtigt fyldt og der var meget glæde over bandets groovende og blastende death metal. Det var bandets første show med deres nye lineup, men de klarede det fortrinligt. De leverede deres musik med slagkraft og entusiasme. Eneste problem var at trommerne til tider havde lidt for meget fart på, men sådanne småting er til at leve med. En god, varieret og knogle knusende begyndelse på dagen.
Herefter fulgte Mevadio. En gang groovende rocket metal, med mange moderne influenser. Ligesom på deres album, er bandets svaghed den skabede og til tider, direkte ringe vokalist. Hans vokal holder ikke mange meter, der mangler både fylde og pondus, selv om viljen ikke mangler. Der var ikke rigtigt gang i den og det var som om at folk ikke helt forstod Mevadio’s tilgangsvinkel til metallen. Dog var der masser af fedt basspil og der blev også budt på en stor og tung guitarlyd, men alt i alt var bandets optræden lidt af en nedtur, efter Ferocity’s visen af vilje og smadder.
Efter den groovende metal rock, var turen kommet til arrangementets black metal indslag, engelske Abgott. De indtog scenen i corpse paint, nitter og patronbælter og proklamerede rimeligt hurtigt at de var den ægte vare og ikke kommercielt pseudo black metal som landsmændene Cradle Of Filth. Det viste sig dog hurtigt at være løgn. Bandet leverede en gang påtaget ondskab, præget af uendelig kedsomhed og mangel på ideer. Gorgoroth’s kaotiske dimesion, podet med Mayhem’s guitar anno 1993, med en stinkende ringe vokal, var hvad bandet bød på. Fedt? Ikke i nærheden af at være godt. Både den rodede musik og den dårlige lyd, var også med til at gøre oplevelsen ringere.
Endnu engang skulle et lokalt band på scenen, denne gang cyber death metal drengene fra Mnemic. Sidste koncert jeg så med dem i Studenterhuset, var skæmmet af massive lyd problemer, så jeg så frem til et problemfrit set, fra deres side. De var også hvad de mange ventende metal hoveder fik. Drengene var utroligt veloplagte anført af den suverænt syngende Michael Bøgballe og den stor rykkende Oberst. Musikken blev leveret svine tight og med stor præcision, man kunne kun ryste hovedet i takt med de maskinelle rytmer. Der var også godt gang i folk, Mnemic’s musik blev ædt råt. Alle de fede numre fra debuten "Mechanical Spin Phenomena" blev leveret, samt et cover nummer jeg ikke helt kunne sætte navn på. Hidtil aftenens fedeste band.
Så var turen kommet til det band, der er proklameret som Danmark’s bedste live band. Det var første gang at jeg skulle opleve Århusianerne på scenen, og efter hvad jeg havde hørt, så jeg frem til oplevelsen. HateSphere indtog scenen med stor selvtillid, og det var helt berettiget. Fra første tone, var aftenens største moshpit dannet og den holdt hele vejen igennem bandets set. Der var så suverænt meget energi på scenen, især fremført af den karismatiske vokalist Jacob Bredahl. Han leverede et fedt show og er en oplevelse i sig selv. Han growler og skriger som en besat, og morer hele tiden publikum med sine bemærkninger imellem numrene. Bands med sådan en frontmand er velsignede. Musikken blev leveret rimeligt tight og med fuld skrue, bandet formåede at fange essensen af metal. Der blev leveret masser af fede numre, men højdepunktet var dog den ultra fede version af Anthrax’ ’Caught In A Mosh’, hvor Mnemic’s Bøgballe gav en hånd med vokalen. Fedt fedt show.
Herefter gik der lidt meget koks i tingene, der var over en times ventetid fra at HateSphere havde slukket for deres energi og til svenske Evergrey gik på scenen, det var lidt for lang tid.
Men da svenskerne endelig indtog scenen, gjorde de det med stil og passion. De formåede virkeligt at imponere mig med deres seneste udspil "Recreation Day", og den blev der da også leveret mange numre fra. Bandet var veloplagt og undskyldte ventetiden mange gange og blev tilgivet på grund af deres fede set. Bandet var fuldt ud professionelt og leverede deres musik tight og svingende. Der var masser af energi tilstede på scenen. Stemningen på scenen og i blandet publikum, var virkeligt god. Og bandets brutale, smukke og rørende musik ramte plet. Og de nye numre fra "Recreation Day" var de virkelige højdepunkter i svenskernes show.
Nu var turen så kommet til aftenens sidste danske band, ingen ringere end en af legenderne på den danske scene. Gendannede mægtige Invocator anført af en mere en veloplagt Jacob Hansen. Der var fuld energi på drengen fra start til slut og alle i salen, var vilde for at høre Invocator’s udskejelser. Og hvis jeg bare havde fået en krone for, hver gang Jacob Hansen sagde at han var glad for at være tilbage og at han var glad for at være i Aalborg, så havde jeg været rig i dag. Spilleglæden vare tydelig og bandet leverede en energisk variation af nye og gamle numre. Begge dele fungerede perfekt, men jeg må da indrømme at bandets nye materiale, først satte sig fast, da jeg havde fordøjet bandets alt for fede optræden. Alle 4 medlemmer leverede varen og efterlod publikum måbende og i alt for god stemning. Invocator er helt hundrede tilbage, i et højt og godt gear. Det var svært at tro at deres show kunne overgås.
Nu efter Invocator var tiden kommet til endnu en legende indenfor thrash scenen, mægtige tyske Destruction. Og det lå klart fra at Schmier og kompagni indtog scenen, at Destruction er definitionen på metal. En trio er nok til at levere knusende metal armageddon! Der blev leveret alt fra numre fra debuten "Sentence Of Death" til 2 nye numre "Metal Discharge" og alle numre blev leveret med en kraft og en energi, sjældent set og hørt. Schmier var i top form og leverede et fedt show, med god bas og meget fed vokal. Der udover gejlede han hele tiden publikum op og fik aftenens mest medlevende og råbende sal. Hele tiden fik vi at vide at det var vores skyld at metallen levede i bedste velgående og at det var vores skyld at Destruction stadig stod på scenen. Han ved hvilke knapper han skal trykke på. Hele tiden som man troede det ikke kun blive bedre eller vildere, skete det og denne dag i dag, står den tyske trio stadig for aftenens største oplevelse. Suveræn thrash-aggedon, Destruction er METAL!
Nu var klokken blevet mange, omkring halv tre og der var ikke mange mennesker tilbage i salen. Men ufortrødent gik aftenens sidste band, Napalm Death på scenen, for at levere knusende grindcore. Dog lagde Barney ud med: "We’re to old for this shit, we should be sleeping now, and so you"! Med det ude i det fri. Trykkede bandet den af i en times tid, med alle de fede gamle grindcore klassikere, samt lidt spredt fægtning imellem det nye album "Order Of The Leech" og de lidt nyere albums. Men hovedvægtning lå på de 2 første skiver og det var satme fedt. Kanon at se de efterhånden ældre mænd, trykke deres knusende punkede grindcore af med masser af energi og præcision. Selv Barney, som havde dårligt knæ, og deraf væltede på scenen et par gange, gik bersærkergang som han plejer. Selv om det var sent, og selvom at alle folk stort set havde forladt arrangementet og selv om der kun stod én række mennesker foran scenen. Så trykkede Napalm Death den af og gav de tilbageværende et minde for livet og selvfølgeligt, blev der sluttet af med ’Scum’.
Efter mange timers metal og mindeværdige oplevelser, var dette års Aalborg Metal Festival slut. Og det vil vel kun være passende at takke NRB, for det gode arbejde med at bringe alt for mange fede bands til Aalborg. Og til trods for små problemerne, så var arrangementet i sin helhed, alt for fedt. Forhåbentligt bliver det ligeså fedt i 2004!!!
Lumsk+Einherjer+Scariot+Griffin - 1000Fryd 12-10-2003 Aalborg
En aften med norsk metal på fryden, vil da være dumt at gå glip. Arrangementet er arrangeret af det norske metal magasin Scream, som nok mener at den norske metal skal spredes bedre.
Denne aften åbnede Griffin ballet med en gang Judas Priest inspireret heavy metal. Lyden var desværre lidt mudret og i starten var det kun den klassiske 80’er heavy metal der kom klart igennem. Men det blev bedre som tiden gik og bandet vågnede da også mere og mere op til dåd. Dog blev det først eksplosivt under coveret af ’Hellbent For Leather’, hvor guitaristerne sprang ned fra scenen og gav lir lige foran publikum. Det skulle de sgu have gjort noget før. For først efter det var der rigtigt gang i sagerne. Bandet virkede da også mest tændt under coveret nummeret og det efterfølgende, som var det sidste. Okay show og en standard gang heavy metal med Priest undertoner og tryk på.
Så var turen kommet til Scariot, som jeg personligt havde set mest frem til at høre. Her var smæk på fra starten af, bandet havde den nødvendige scene erfaring og strålede af selvtillid og selv de småproblemer med lyden rørte dem ikke. Stilen er meget hårdtslående semi- progressivt metal med udgangspunkt i meget thrashet metal. Der var virkeligt smæk på drengenes fede metal, der var ikke mange der kunne holde hovederne i ro. Samspillet imellem den fede power metal vokal, og den mere råbende/growlende virkede også perfekt. Helstøbt og professionel indsats af Kristianssand bandet, de bliver rigtigt store.
Nu kom publikumsmagneten Einherjer på scenen og lige pludseligt var der sort af folk foran scenen. Bandets episke og meget stemningsfulde vikingemetal skabte hurtigt en statisk atmosfære i salen og folk blev hurtigt forført af de tunge toner. Der var ikke noget ekstra ordinært over indsatsten, den var bare solid og gav stof til eftertanke. Dog skal den blændende udførte ’Dragons Of The North’ lige nævnes, aldrig før har det nummer lydt så godt!
Sidste band denne aften var Lumsk. Jeg troede at Einherjer ville trække flest folk, men der tog jeg grueligt fejl. Folk strømmede op foran scenen da det 8 mand store band indtog den. Stemningen var der fra starten af, det var næsten som en forlængelse af bandets sidste optræden i byen. Den tunge heavy metal, krydret med den liflige violin, leveret af en underskøn violinist, og afdæmpet keyboard, virkede perfekt. Musikken er meget fængende og gribende og igen kunne folk ikke gøre andet end at ryste hovederne i takt med musikken. Vokal arbejdet af både den mandlige og kvindelige sanger var lækkert, duoen virkede rigtigt godt. Gennemført og sikker scene optræden som rykkede tænder ud på de fleste.
Et fedt arrangement med 4 bands der ved hvilken vej de vil. Et par af bandene sidder allerede på tronen indenfor deres respektive genrer og lur mig om de 2 andre ikke også er hastigt på vej til at erobre tronerne indenfor deres stilarter. Fede optrædener, fedt musik og fedt publikum, sådan skal det sgu være!
EXMORTEM + COMPOS MENTIS 1000FRYD 06-03-2003
Dagen var endeligt kommet hvor Exmortem igen skulle knuse Aalborg og dens metalbefolkning. Først på scenen denne torsdag aften var Compos Mentis, som jeg på forhånd kun havde hørt et nummer med, og det var jeg sgu ikke særligt imponeret af. Jeg blev heller ikke imponeret over drengens koncert denne aften. Stilmæssigt stod den på melodiske svenskerdød og det virkede sgu ikke særligt godt. Publikum blev da heller aldrig tændte under settet, det virkede som bandet var lidt malplacerede som opvarmer til Exmortem.
Nu var vi så nået til det vi havde ventet på, Exmortem gik endeligt på scenen og wauv!!! Et inferno af sygelige guitarriffs, knusende bas spil, monster vokal og vildt trommearbejde, suverænt. Hvis bandet er tight på studieindspilningerne, så er de mere tighte live, alt klappede og de 4 gutter gik til den med stor energi og entusiasme. Guitarspillet gik rent igennem og alle de små detaljer sad i øret. Vokalen fra Simon lyd ligeså grumt som på CD’en, hvis ikke grummere og trommespillet. Ufatteligt at sådan en lille spinkel mand kan levere sådanne kraftfulde spil. Knusende tempo og aggressivt smadder.
Århus bandet gik rent ind hos alle i salen og der var under hele settet godt gang i den oppe foran scenen. Virkeligt fedt at se Exmortem trykke den af på så overbevisende maner, der bliver set frem til at de igen tropper op og smadrer Aalborg!!!
Mnemic + Aloop + Nil By Mouth – Studenterhuset 31-01-2003
Første act denne aften i Studenterhuset var Nil By Mouth som lagde energisk og uimponeret ud. De par numre jeg før havde hørt med bandet, rykkede ikke efter min smag, men live var det sgu en anden sag. Lyden var rigtig fed og komplementerede den tunge musik perfekt. Drengenes scene optræden var også ok og især bassistens forsøg på at skabe lidt stemning var godt. Basspillet var også lækkert og hvilken monsterlyd der blev leveret af bassisten. Den varierede vokal virker også kanon live og der var masser af indlevelse og følelse bag vokalen. Den noisy guitar gik også fint i bandets univers og da også blev leveret lidt slide i løbet af aftenen, var det jo kun godt. Efter Nil By Mouth’s optræden kan man jo kun være imponeret og livemæssigt så er der tunge noisy mikstur af Sepultura og Pantera influeret hardcore sgu fed.
Næste band på programmet var lokale Aloop, som jeg endnu ikke havde hørt noget materiale med. Der bliver lagt godt ud med en omgang tung rock. Bandet viste god energi og leverede lidt performance på scenen, men ikke meget, morsomt var det dog at se den ene guitarist Peter levere lidt bondedans. Stilen er vel nærmest en blanding af gedigen sydstatsrock med masser af groove, larmende sludge og så bandets personlige galskab. Vokalen fungerede det meste af tiden godt og især når der blev leveret angreb fra to sider, var det fedt at høre på. Efter min personlige mening så stand vokalen dog, når der blev smurt effekter på. Aloop leverede et godt råt og kraftfuld indtryk og til tider leverede de hård rock/metal med Crowbar tyngde!
Så var det tid til aftenens hovednavn Mnemic. Lidt plaget af lyd problemer blev der gået hårdt til stålet og deres hybrid af tunge riffs, syrede indslag og fed aggressiv til følsom vokal virkede godt. Drengene leverede et meget professionelt show, meget gennemført. Desværre varede problemerne med lyden og med at få guitarerne igennem, til publikum, igennem hele settet. Men når det er lagt til side, så var det en fed oplevelse. Den industrielle lyd som gennemsyrer bandets musik, blev opnået suverænt på scenen. Guitararbejdet er også godt, og så er det jo altid godt at se at håret kan rystes! Men mest imponerende var vokalen, suveræn præstation fra vokalistens side. Det er tydeligt at han er inspireret af Burton C. Bell fra hedengangne Fear Factory, men jeg synes at han leverede så meget indlevelse i vokalen, smerten kunne mærkes i salen. Som afslutning på en god aften i selskab med 3 meget fede bands, leverede Mnemic Fear Factory slaskeren ’Self Bias Resistor’ med god kraft, dog med lidt mangel af leadguitar effekter, haha. Det vil sgu blive fedt at se Mnemic uden de lydproblemer der plagede dem denne aften, men indtrykket af showet er stadig stort.
Taetre (S) + Vaticide (S) 1000FRYD Aalborg 4/10 2002
Så var der igen tid til metal bal i Aalborg. Denne gang var der svenskerdød på programmet, i både smukkeste og grimmeste form. Det var nemlig de 2 Mighty Music bands Solar Dawn og Taetre som var annonceret som aftenens budbringere af kaos.
Dog fik jeg mig en overraskelse da jeg trådte ind i den mørke grotte, hvor opvarmningsbandet netop havde påbegyndt deres soundtjeck. På det tidspunkt vidste folk sgu ikke rigtigt hvem der var tale om, men Solar Dawn var det sgu ikke, det viste sig senere at være opkomlingene fra Vaticide som blandt andet tæller allesteds nærværende Johan Huldtgren og Anders Ahlbäck fra misantropiens højborg Obitus. Solar Dawn havde nemlig sendt inkarnationen af ondskab, i stedet for deres eget metal, som jeg egentligt havde set frem til at høre live.
Vaticide’s musik viste sig at være lige så hårdtslående og hadefuld som Obitus’. Dog var stilen her lagt an på death/black med en del blastbeats og grim vokal fra hr. Huldtgren. Umiddelbart tror jeg ikke at bandet har den store live erfaring. Da det hele virkede lidt utight og rodet. Men drengene leverede sgu et højoktant og rimeligt energifyldt show. Dog mangler der en del både musikalsk og erfaringsmæssigt før de kan blande sig imellem de store drenge. Men et par år mere i øveren skal nok gøre underværker.
Da Taetre endeligt nærmede sig scenen, efter en lidt for lang pause, var jeg sgu ved at være ovenpå igen. Både efter skuffelsen over Solar Dawn’s fravær og over Vaticide’s voldtægt af mine ører.
De 4 svenskere var tændte og oplagte og det gav udslag fra starten af. Der blev lagt ud med nummeret ’Virus’ fra deres nyeste og fedeste opus "Divine Misanthropic Madness". Og allerede der var der tænding på publikum og derefter styrede frontmand Dr. Jonas Lindblod salen med hård hånd, godt hjulpet af den nye bassist D.K. som gjorde sit for at få gang i folk. Bandet var lige så tight som en nonnes fisse og det var sgu en fornøjelse at ryste hår til tonerne af svenskernes musik. Der blev budt på 3 andre numre fra den nye skive, nemlig ’Paint A Whore As A Saint’, ’No Love’ og ’Fathers Foe’. Derudover var der 2 tracks fra album nummer 2 "Out Of Emotional Disorder" og en enkelt traver fra debuten "The Art". Flere numre kunne de gæve svenskere ikke, for da der blev skreget på et ekstra nummer, blev drengene sgu lidt rådvilde og leverede ’Paint A Whore As A Saint’ endnu engang, men okay det er også et fedt nummer.
Endnu en fed koncert i Aalborg med et pænt fremmøde og godt gang i sagerne oppe foran scenen. Jeg ser sgu allerede frem til den næste røvfuld metal på fryden.
Withering Surface, Iniquity og Ferocity
1000FRYD d. 14/12 2001 [Billeder af Eskil Aachmann]
Så var der i gang kaldt til metal koncert i lille Aalborg og endnu engang på 1000Fryd. Værterne ved ballet var Withering Surface og Iniquity, som havde inviteret lokale Ferocity til at sætte gang i løjerne.
Det må man sige at de gjorde, på trods af diverse start vanskeligheder som manglende lyd, elendig lyd osv, fik de sat skub i folkene foran scenen. På et tidspunkt var det endda så vildt at folk invaderede scenen, det er sjældent at se sådan et engageret publikum i Aalborg, men hold kæft hvor var det lækkert. Da Ferocity havde nået toppen og fyrede den for vildt af og stemningen var på højdepunktet blev lyden afbrudt og så var der ikke mere for den femøre, selvom jeg er sikker på at de fleste godt kunne have brugt et par tracks mere fra det vilde fiskerband.
Næste på programmet var københavnerne fra Iniquity og de havde et mål og det var at levere en af de mest intense og brutale optrædener som Aalborg længe havde set. Fra det første track var der fuldt smæk på drengene, og den høje intensitet blev holdt hele vejen igennem settet. De numre som der blev fokuseret var alle fra de 2 seneste skiver og det var da også fedt nok, men et gammelt track eller 2 fra "Serenadium" og "The Hidden Lore" ville ikke have generet mig. Men fuck nu det, for de numre som blev spillet blev blæst ud i rummet af Haarløv og co. og der var ikke mange hoveder som blev holdt i ro, sådan skal det sgu være.
Sidste band var Withering Surface og som altid leverede de et fuldt professionelt show. Der var selvfølgelig lagt vægt på skæringerne fra det nye opus "Walking On Phantom Ice" og de numre virker rigtigt godt live, men også en gammel klassiker som ’Beauty Beast’ blev der plads til, men endnu engang hvor helvede var ’Beyond The Other Side’? Stemningen var også høj under Withering Surface’s optræden, men det var som om at det meste energi var blevet brugt på de 2 første bands, men tempoet var selvfølgelig også sat lidt ned.
Endnu engang en rigtig fed aften på fryden i selskab med en masse metal hoveder og 3 fede bands, så må vi jo bare håbe at vi ikke skal vente så længe på den næste koncert, på den lille hyggelige café.
Withering Surface, Iniquity og Raunchy
Lille Vega, d. 27/9 2001
Der var blevet torsdag og denne nordjyde skulle til Kjøbenhavn for at se og høre metal. Bag festen stod Michael H. Andersen og Bjarke Ahlstrand, som nok bedre er kendt som holdet bag Mighty Music. Det label skulle have gjort folk opmærksomme på Iniquity, hvis 3. fuldlængde udgivelse stod for døren. Derudover var der også blevet plads til Withering Surface som også barslede med en ny udgivelse. Og for at gøre det hel komplet var Raunchy hyret til at åbne ballet.
Efter ankomsten måtte jeg hurtigt sande at København måske er lidt større end Aalborg. Der gik dog ikke lang tid før at minderne om tidligere tiders besøg i byen blev genopfrisket og så var det sgu egentligt let nok at finde rundt. Efter en lang dag nærmede klokken sig 18:00 og det var på tide at næsen blev vendt imod Vega. Efter at være blevet lukket ind i lastens hule stod den på 3 vidt forskellige musikalske oplevelser. Først på scenen var engang (lidt) lokale Raunchy (de har jo forladt landet og opholder sig nu fuld tid på øen). De lagde ud med en masser af energi og fremførte deres hybrid metal rigtigt godt. På skive siger musikken mig ikke så meget, men live virker den rigtigt godt. Desværre for bandet var publikum ikke så medlevende, men det påvirkede ikke den skabede forsanger, som gjorde sit for at få gang i folk, dog uden held, men et meget fedt show.
Så var turen kommet til det som jeg havde de største forventninger til, nemlig Iniquity. Lige i det øjeblik bandet entrerede scenen, var gulvet foran fyldt med folk og de fik hvad de kom efter. Bandet var virkeligt sulten efter at levere sit materiale og der blev sparket til lorten fra starten af. Et høj energisk show hvor der blev gået til den af alle 4 medlemmer, men især Frost bag tønderne er en hård gut, han styrer sgu showet rimeligt hårdt. Som et højdepunkt kan nævnes, da de 2 gamle Iniquity drenge Martin Rosendahl og Brian Eriksen kom på scene for at give en hånd og vokal med, det var sgu vildt. Showet overgik mine forventninger og hvis bandet leverer bare halvdelen af det de gjorde den aften, når de tourer rundt i Dannevang, er der noget at se frem til! Jeg glæder mig i hvert tilfælde til deres optræden d. 14/12 i Aalborg!
Sidst på agendaen var Withering Surface og som altid leverede de et sikkert og professionelt show, hvor der var lagt stor vægt på nyere materiale. Man kan sgu ikke gå fejl af et WS show, de leverer altid varen. De er så sammenspillede og erfarne med sceneoptrædener, at de kørte den bare hjem. Publikum var også godt med på den melodiske dødsvogn. Man kan også roligt se frem til bandets fremtidige udskejelser rundt omkring i de mørke huler ,som bandet pt hærger!
Da det sidste tog til Jylland kører alt for tidlig fra staden, måtte jeg droppe den sidste halvtimes tid af WS’ glimrende optræden, men hold kæft hvor havde det været en fed tur!
Som noget nyt har jeg fået hjælp fra Canada, hvor Lorjef har nedfældet sin oplevelse af nedenstående koncert for jeres skyld
Lamb Of God – The Haunted – Dimmu Borgir – Cannibal Corpse
Lørdag d.5 maj – Opera House – Toronto, Canada
Dette er svært at skrive, så tidligt efter de tæsk mit hoved fik i aftes!
Jeg kom for sent så jeg missede Lamb Of God, men jeg hørte det var engang lort, så…
Af The Haunted fik jeg de sidste 4 sange – Selvom jeg ikke rigtigt syntes om dem, havde de et intenst show og havde rimelig godt gang i publikum. Excellent lyd…
Dimmu Borgir var ikke publikums favoriten, og de formåede heller ikke at leve op til den delte headliner tjans de havde. Det virkede som om at de vidste at de i Toronto, definitivt kun var et opvarmningsband for Cannibal Corpse!
Showet var ikke var ikke nær så "goth og bøsset" som jeg havde hørt, mere henad straight forward black metal, deres image var heller ikke så fremtrædende som man kunne forvente. Publikum reagerede godt og det gav deres show noget ekstra – Det var interesant at se hvor mange piger der var foran scenen, da Dimmu spillede og som pludselig forsvandt da Cannibal gik på! Hehe…
Cannibal Corpse var lorte brutale! Jeg tror jeg har 4 eller 5 af deres cd’er, men har aldrig rigtigt fået noget ud af dem før. Snak om højt! Fra starten af deres over en time lange set, var de 800 + fans i en rus. Hele gulvet var nærmest en "mosh-pit" hvor en tøjleløs sindsygehed raserede! Jeg har været til mange små koncerter, men har aldrig set sådanne en grad af voldelig ophidselse genereret og fastholdt gennem hele settet. Cannibal Corpse var helt utrolige. Et godt balanceret set af gammelt og nyt materiale, kanone musikere og en masse hurtigt og brutalt intensitet
Publikum’s messen: "kill, kill, kill" sluttede aftenen perfekt.
Det var de 23$, som de fleste betalte for at komme ind, værd…
Blazing Eternity, M – Eternal og Borknagar
1000Fryd d. 16.03.2001
Så der var der engang inviteret til metalbal i Aalborg og denne gang ingen kedelige afbud et par dage for showet, så der var god mulighed for metalfest.
Først på scenen var Blazing Eternity fra Sjælland og de startede godt med et repertoire som havde bund i hele deres karriere, især Over Sorte Heder holdt hårdt hos undertegnede. Desværre led Blazing Eternity ligesom de to andre af bands af en stinkende lyd, men okay der var tryk på og det er jo metal. Oppe foran scenen var der ikke meget gang i den, den eneste som bangede under Blazing’s set var en eller anden lokal tosse, som gerne ville have opmærksomhed.
Det som Blazing Eternity ikke kunne, kunne norske M – Eternal (tidligere kendt som Malignant Eternal). Det 7 mand store orkester gik på scenen og trykkede den af fra start til slut og den skabede forsanger formåede at få det normale træge aalborgensiske publikum op foran scenen, det skal han have kredit for. Musikken sagde mig ikke så meget, den blanding af black, punk og atmosfæriske keyboardstykker M – Eternal leverede må de sgu beholde for sig selv. Men det var nu sejt at se et band som var vant til at stå på scenen og gjorde noget for at få gang i publikum.
Hovednavnet var kongerne Borknagar og jeg havde set meget frem til at høre deres strålende musik live, men jeg tror jeg holder mig til skiverne fremover. Hvis noget band har brug for god lyd, så er det et band som Borknagar, hele vejen igennem var det umuligt at høre noget af det som foregik oppe på scenen, det var satme en skam.
Udover lyden var der ikke meget at sige til showet udover at de styrede som ventet og det kan godt være at Vintersorg ikke synger så godt som Simen Hestnæs, men han forstår sgu at ryste sit hoved. Som en ekstra godte var Lazare fra Solefald med som keyboardspiller og han kunne fortælle at Solefald havde signet med Century Media og forventede at udgive en ny skive til efteråret.
Ferocity, JEEL og Amon Amarth
Skråen d. 17.12.2000
Så var der koncert tid igen, man må sige at det skulle have været en aften i svenskerdødens tegn, da hovednavnene var Amon Amarth og Dismember. Desværre er det ved at være sådan at der ikke kan afholdes en koncert i Aalborg uden at et eller andet mangler. Sådan var det også denne aften, hvem ellers end mægtige Dismember kan aflyse en fire aftens tour i Danmark, fordi de ikke gider, ja der er sgu vist nogle som er blevet rockstjerner.
Hidkaldt som "erstatning" for Dismember var Frederikshavnske Ferocity, og de leverede en helt igennem fed koncert. Deres musik var en blanding af brutalt død, lidt New York her og lidt Florida der, og så et par black riffs. Det var en positiv oplevelse, så nu er det bare at vente på at de får genoptrykt deres demo, så man kan høre hvordan de brutale udgydelser lyder på plade.
Næste band på programmet var tandløse JEEL, jeg er sikker på min gamle bedstefar kan lave bedre metal, end det de præsterer. Der var ikke mange aalborgensere der var i humør til at hoppe til deres musik, så de fik mere eller mindre lov til at spille for sig selv.
Aftenens hovedpunkt var selvfølgelig de gæve vikinger fra Amon Amarth, og da de endelig fik bestemt hvordan de skulle gå på scenen, satte de hurtigt i gang med en god gang vikingedød, mest koncentreret omkring "Once Sent…." Med et par enkelte afstikkere til "The Avenger" og et enkelt nyt nummer, som lød meget thrashet.
Desværre fik vikingerne kun lov til at spille i 40 minutters tid, og det er alt for lidt for et band, med et repertoire som Amon Amarth, og man skulle også tro at de havde mere end en enkelt ny sang klar, da der kommer et nyt album først i 2001.
Eneste minus denne aften udover JEEL, var lyden som var bedst under JEELs sæt, det var en skam især for Ferocity, det var ikke så galt for Amon Amarth da en rå og mudret lyd klæder dem meget godt.
Det helt store højdepunkt var svenskernes trommeslager Fredrik Andersson, nej ikke fra Marduk men hedengangne A Canorous Quintet, som virklig forstod at klaske til tønderne, og så var der selvfølgelig Johan Heggs fascination af Faxe øl, da han efter hvert nummer lige skulle gøre opmærksom på at det var en Faxe han stod med i hånden.