THE PROJECT HATE MCMXCIX

Nu er der efterår i lille Danmark og efter at det har regnet uafbrudt i 2 dage, begynder der at stige en lille sol op på den grå og regnfulde eftermiddag. Jeg sidder nemlig og venter på at det musikalske geni Kenth Philipson fra svenske The Project Hate, som udover multiinstrumentalisten også består af de 2 vokalister Mia Stahl og Jürgen Sandström, skal give mig et kald, så vi kan få en snak om bandets andet album "When We Are Done…Your Flesh Will Be Ours". Og på klokkeslættet ringer knoglen og i den anden præsenterer en glad og snakke-saglig svensker sig.

Vi starter snakken med at komme ind på bandets nye ofring og den er Kenth meget glad for. Jeg er så tilfreds med det nye album. Alt klappede og det er ingen overdrivelse når jeg siger at jeg er 100% tilfreds med albummet. Også det første album som vi udgav "Cybersonic Superchrist" er jeg stadig meget tilfreds med, men med tiden kommer der selvfølgelig altid nogle ting som man gerne vil ændre. Men det er første gang i min karriere hvor jeg har udgivet 2 albums i træk, hvor jeg stadig er fuldt ud tilfreds med dem begge.

Nu har jeg selv ikke stiftet bekendtskab med The Project Hate før at jeg modtog det nye album, så den gode svensker måtte tænke tilbage i tiden og fortælle lidt om det første album. Det er egentligt meget i samme stil som det nye, det nye album er bare noget mere gennemarbejdet. Lyden på det første album er også noget mere rå, men stilmæssigt ligner de meget hinanden. Stilen fortsætter vi også på vores 3. album, jeg er godt nok ikke begyndt at arbejde på det endnu, men jeg har fået en masse nyt udstyr, bl.a. en masse guitar effekter osv. Så albummet vil blive en del mere sygt og hadefuldt. Men nu skal jeg lige lære at bruge de nye ting først…

Efter planen skulle "When We Are Done…" have udkommet d. 20/8, om det skete ved jeg ikke, men Kenth bliver lidt negativ da jeg spørger ham om responsen på albummet. Det ved jeg ikke for albummet er ikke tilrådighed for køberne endnu, andre steder end i Holland så vidt som jeg ved. Dog har den respons som vi har fået fra pressen været enorm god. Næsten alle anmeldelser af albummet har været positive og vi har haft en masse interviews, så pressen har taget godt imod albummet og os. Desværre ved Massacre Records bare ikke rigtigt hvad de laver, det hjælper ikke meget at vi får gode anmeldelser og så dem som får løst til at købe albummet ikke kan finde det nogle steder, det holder ikke. Massacre har promoveret os utroligt godt og sørget for at sætte en masse interviews op. Men igen hvad hjælper det når potentielle fans ikke kan købe albummet nogle steder. Det første album er også meget svært at finde nogle steder, det holder slet ikke, Massacre er et lorte selskab og de har kun lorte bands på deres label, jeg håber satme ikke de gør brug af deres sidste option. Jeg har mest lyst til at indspille noget pis, sende det ned til dem og sige at det er vores nye stil, så de ikke gider at udgive det. Og så kan vi finde et ordentligt selskab, der er flere større selskaber som har været i kontakt med os, men vi kan intet gøre på grund af den skide option.

Selvom Kenth nok kunne have brugt store og mindre pæne gloser om Massacre Records i lang tid, afbrød jeg ham og fik spurgt efter hvad bandets had var rettet imod, og nej det er dog ikke deres respektive label. Se på cd’en, jeg synes selv at det er rimeligt tydeligt. Alt hadet er rettet mod jesus fucking christ, jeg er så træt af alle deres løgne og deres prædiken og prøven på at omvende alt og alle! Cover artworket er også en direkte refleksion på det emne. Det er lavet af en utroligt talentfuld svensk art director. Det første forslag han sendte var dog slet ikke brutalt og chokerende nok, så jeg sendte det tilbage og bad om noget mere ekstremt og det fik jeg. Det som ligger i billedet samt titlen er at når vi får fat i krist, flår vi kødet af ham, brænder det, når vi er færdige med ham er hans kød vores!

Hvis i har hørt The Project Hate’s musik vil i vide at det er en blanding af en masse stilarter og jeg har selv svært ved at finde en term som passer generelt på musikken, så hvorfor ikke lade ham som har lavet den gøre et forsøg. Puha, mange siger at vi lyder som Fear Factory men det synes jeg ikke holder en meter, vi har godt de samme pumpende basgange, men så er der heller ikke mere, de har en meget kold og steril, det har vi ikke og vil heller ikke have det. Vi har taget udgangspunkt i en masse forskellige ting, men jeg tror at jeg vil kalde vores stil for "brutal yet beautiful metal".

Vi kommer nu til at snakke om de forskellige numre på albummet og det viser sig at vi har forskellige favoritter, her fortæller Kenth lidt om sin. Jeg synes helt klart at tracket Forsaken By The Naked Light Of Day er det fedeste. Indspilningen gik virkeligt godt, nummeret er bygget på et gammelt riff som jeg lavede tilbage i 1993 og så er vokalerne så fede og så er det også et rimeligt catchy track.

Det er Kenth som spiller alle instrumenter og skriver alt musikken til The Project Hate, samt størstedelen af teksterne. Jeg tænkte at det måtte være en stor udfordring for ham at stå alene med alt ansvaret og ikke have andre musikere at støtte sig til, men han var ikke helt enig. Jeg synes at det er fedt at det er mig som skal lave det hele, jeg vil faktisk ikke have flere musikere med i bandet. Igennem årene har jeg været med i så mange bands som er blevet ødelagt af andres ikke eksisterende ambitioner, det vil jeg ikke have sker med dette band, så derfor er det kun mig som står for musikken. Jeg tror ikke at det er noget problem at forny sig, jeg bliver hele tiden bedre til at spille på instrumenterne og jeg får nye effekter og maskiner hele tiden, så jeg skal nok udvikle mig lidt. Dog skal i ikke forvente det store fordi jeg har endelig fundet den stil som jeg vil spille, og jeg er fuldt ud tilfreds med den stil som vi spiller nu, så den vil jeg ikke vige for meget fra. Vi har dog nogle session musikere inde over bandet, men det er kun når vi spiller live, at vi bruger dem og sådan bliver det ved med at være! Alle ideerne bliver også kørt igennem Mia og Jürgen inden de bliver helt fastlagt, så jeg er ikke helt enevældigt, selvom det er tæt på! De hører mine ideer og kommer med forslag til ændringer osv.

Nu bragte Kenth selv live-delen af bandet på bane, så der fortsætter jeg lidt. Umiddelbart ville jeg tro at det var svært at have en tight live gruppe, når man kun spillede sammen meget sjældent. Hvad siger du, vi er et helvedes tight live band,selvom vi ikke har spillet så mange koncerter. Vi har faktisk kun spillet ved vores to release parties, det er igen pga. af Massacre som ikke kan finde ud af at få os på nogle ordentlige tours. Der var ikke noget jeg hellere ville, end at spille en masse koncerter og præsentere vores musik for de hungrende masser rundt omkring.

Der blev nævnt tidligere at min samtale partner er mere eller mindre enevældig i bandet og han også stod for en stor af teksterne, men hvordan bliver parterne fordelt, hvem bestemmer hvad Mia skal synge og hvad Jürgen skal synge. Det gør jeg! Jeg sætter musikken op og tildeler Mia og Jürgen deres stykker. Jeg skriver næsten alt det som Mia synger, hvorimod Jürgen skriver omkring 70% af hans materiale selv.

Det første album " Cybersonic Superchrist" var indspillet og produceret af Dan Swanö , hvorimod det nye er indspillet og mixet af Mieszko Talarczyk fra Nasum, jeg måtte have en forklaring på hvorfor at han blev valgt. Mieszko kan sine ting! Han har et kanon godt studie med en masse godt udstyr og så er han rigtig god bag knapperne. Hvis du sammenligner lyden på de 2 albums kan du høre at lyden på det nye er kæmpestor og helt ren og sprød og fuld af kraft, sådan skal The Project Hate lyde.. . Jeg ville egentligt godt have indspillet med Dan Swanö igen, men han har lukket studiet og bruger det kun til at indspille hans egne ting i. Så da Mieszko er en af mine gode venner blev det hos ham, og det kunne ikke have været gjort meget bedre, og hvis det går som jeg vil have det bliver alle de kommende skiver også indspillet af ham.

Vi begynder nu at snakke om bandets forcer og der bliver der straks gjort klart at det er Jürgen Sandströms vokal. Der findes ingen federe vokalister end Jürgen, hans vokal styrer for vildt, det er et kæmpe plus for bandet at han er med. Vores koncept er også kanon fedt, vi er meget fokuseret og har en del mere at vise end mange andre bands og har jeg nævnt at Jürgen Sandströms vokal er alt for vild, det var jo også ham som styrede vokalen i Grave i sin tid, jeg elsker den vokal!

Vi nærmer os vejs ende og jeg får drejet Kenth over på The Project Hate’s fremtidsplaner. Først skal albummet udgives ordentligt så folk kan komme til at købe og høre det! Jeg er virkelig træt af Massacre Records, ham som står for promotionen af bandet gør et kanon stykke arbejde. Der er reklamer alle steder og han får sat en masse interviews op, men selskabet kan bare ikke finde ud af at det også er vigtigt at man kan købe skiverne i butikkerne. Jeg vil også meget gerne finde et andet label, men desværre har Massacre endnu en option, jeg skal nok få dem skræmt fra at bruge den, haha.

Så er vi kommet til tidspunktet hvor den store svensker skal fortælle os, sine 3 alltime faves. Det vil han ikke, men giver i stedet sine øjeblikkelige favoritter.

Dark Funeral – Diabolis Interium

Krisiun – Conquerors Of Armageddon

Krisiun – Ageless Venomous

De sidste bemærkninger overlader jeg til Kenth Philipson: Jeg håber virkeligt at albummet er til at få fat på i Danmark i fortjener at høre det! Og så ring og e-mail til Massacre og få dem til at udgive det ordentligt og ellers bare genér dem, sig at jeg sendte jer, det skal nok få dem til at droppe den satans option, haha!