forsakenlogo.jpg (671514 bytes)

Efter at have været vild med dette band fra starten af så jeg selvfølgelig frem til deres anden skive "Arts Of Desolation". Den er nu udkommet og byder ligesom forgængeren på fedt death metal. Efter sidste udgivelse snakkede jeg med guitarist Patrick Persson. Denne gang fik jeg hanket op i trommeslager Nicke Grabowski for at høre hans visdomsord.

live.jpg (464417 bytes)

Hvad er der sket i bandet siden udgivelsen af jeres første skive "Manifest Of Hate"

En uge efter udgivelsen røg vi på en 17 shows europæisk tour med Nile, The Haunted og Carnal Forge. Det var rigtigt fedt og en kanon oplevelse for bandet. Det var de første shows som The Forsaken lavede uden for Sverige, hvilket var rigtigt spændende på daværende tidspunkt.

Det var også kanon at møde den fede support fra de folk som havde købt skiven og dem som hørte os for første gang. Vi fik en masse god feedback fra pressen på baggrund af touren. Den var god og ærlig og vi var ærligt talt lidt overraskede over al den ros vi fik. Vi havde ikke rigtigt nogle forventninger til albummet, det var vores første album og vores første tour, så lige meget hvad ville vi være glade.

Efter vi kom tilbage til Sverige startede vi med at skrive materiale til den nye skive "Arts Of Desolation". Det pres som vi aldrig før havde følt lå lige pludseligt tungt på vores skuldre. Og især det faktum at vi skulle skrive et nyt album på 9 måneder vejede tungt. Vi brugte 2½ år på at skrive det første album, så vi var nødsaget til at ændre vores arbejdsgang. . Vi fik da også færdiggjort materialet, selvom deadlinen hele tiden lå og rumsterede i baghovedet. Måske er det godt for os. Jeg tror sgu at vi har brug for et spark eller 2 i røven… Vi er sgu nok nogle lidt dovne musikere!! Haha…

Udover det ovenstående har vi spillet en ordentlig bunke koncerter i Sverige og en enkelt i København. Det var fedt at spille på skandinavisk jord igen, især fordi touren ikke omfattede det område. Uheldigvis er det noget der sker lidt for ofte, men vi håber på en større tour i efteråret, som også omfatter Skandinavien.

Jeres bassist Michael Håkansson forlod bandet efter indspilningerne af "Manifest Of Hate", det er ved at være lang tid siden, hvorfor har i ikke fundet en erstatning endnu

Michael forlod bandet i september sidste år, 2 måneder før vi gik i studiet for at indspille det nye album. Grunden var simpel. Han følte at han ikke kunne give bandet den tid som vi havde brug for og at han sløvede tempoet i The Forsaken. På touren med Nile var han ikke med fordi han indspillede et album med Evergrey. Vi fandt en god erstatning til touren i Sören Sandved fra Omnious.

Vi fik med tiden flere tilbud om at komme på diverse tours, men var nødt til at sige nej tak på grund af Michaels andre pligter. Da studie tiden nærmede sig, fortalte han os at Evergrey skulle på tour i USA på samme tidspunkt. Beslutningen om at han skulle forlade bandet var gensidig for begge parter. Det er på lang sigt bedre at få en fast bassist, i stedet for en som kun er tilstede halvdelen af tiden.

Vi fandt et nyt medlem i april i år. Hans navn er Stefan Berg og hans sidste test er på den kommende tour med Grave. En hård test, med druk konkurrencer og hård brutalitet på scenen i en måned. Hvis han klarer det er han manden til jobbet. Han er selvfølgelig en hård bassist og han har allerede ændret de gamle sange lidt, så de passer til hans stil og det virker perfekt på scenen.

Er i tilfredse med jeres nye ofring "Arts Of Desolation"

Vi er alle meget glade for det nye album. I starten da vi begyndte at skrive albummet, var vi lidt stressede, da vi havde en periode uden alt for mange ideer. Men derefter gik alting glat og al ting faldt på plads. Vi formåede endda at skrive nogle ekstra numre til de japanske og amerikanske versioner af skiven.

Produktionen på det nye album er også rigtig god. Jeg synes at vi har en større og tungere guitar lyd på den nye plade, sammenlignet med forgængeren. Det giver materialet et mere brutalt touch, i stedet for den aggressive "sværmende" guitar lyd som var på det første album. Jeg elsker lyden på vores debut, men lyden på den nye er på alle punkter bedre.

Hvordan vil du beskrive jeres udvikling fra jeres debut album til det nye

Det nye album endte med at blive mere brutalt og hårdtslående end "Manifest Of Hate". Det var ikke noget vi tænkte over da vi skrev albummet, det kom sgu bare helt naturligt. Noget af det første som jeg tænker på når jeg lytter til de 2 albums. Er at det nye album er, jeg ikke sige mere simpelt, men mere straigth forward i henhold til arrangementerne. Vi er også blevet bedre musikere og har fået noget mere teknisk kunnen, men følelsen på albummet er stadig let at komme til. Vi ville lave et album som man kunne ryste håret til, men som man også efter mange gennemlytninger kan finde nye detaljer ved.

Skriver du stadig alle teksterne

Nej, på dette album har Anders Sjöholm og mig delt det op 50/50. Det var noget som vi begge to gerne ville. Jeg vil stadig gerne skrive tekster og Anders ville gerne være mere involveret i det. Derudover ville jeg også gerne have mere tid til at koncentrere mig om tromme arrangementerne. Men jeg har godt nogle problemer med at overlade noget af ansvaret til ham, jeg er nødt til at tjekke hans tekster og jeg blander mig også i hans vokal arrangementer. Det er ikke fordi jeg ikke tror at han selv kan klare det, men jeg kan godt lide at arbejde med vokalen, måske skulle jeg skifte instrument… Haha…

nicke.jpg (488648 bytes)Nicke

Skriver du stadig om faren ved at teknologien kan overtage verdensherredømmet og din modvilje imod kristendommen

Når man har den igangværende verdens uorden i tankerne, er det evigt og man kan ikke komme ud med al sin modvilje på 10 albums. Jeg tror at den største forskel er at du som menneske altid ændrer dig. Og hele tiden ændres dit billede af verden ud fra det du rører ved, det du ser og de oplevelser som du har. Dine værdier vil hele tiden ændre sig. Det samme sker med teksterne, de ændrer sig sammen med ens egne personlige udvikling. Jeg prøver at forklare hvor fucked up verden er og alle de faktorer som gør den rådden, ud fra mine personlige synspunkter. For eksempel religion… Behøves jeg at sige mere, krig og generisk manipulation. Vi skubber os selv så langt ud at vi ikke kan komme tilbage. Det er kort fortalt hvad mine tekster omhandler.

Anders skriver nogle mere obskure tekster og har nogle abstrakte budskaber. Der er ikke rigtigt nogle som forstår ham, og jeg tror at det er godt… Ellers ender i bare med at dræbe jer selv!!!

Hvor finder du inspiration til dine tekster

Udover det som jeg nævnte i det forgående svar, så finder jeg det meste af min inspiration i stupide udtalelser og ideer fra diverse kilder. Det kan være en politisk udtalelse eller et dybt budskab fra en film eller en bog. Alt det som går igennem min hjerne og som jeg ikke kan lide, er inspiration til mine tekster.

Vil du igennem albummet og fortælle os lidt om hver skæring

Okay, her er lidt om hver sang:

’Incubator’(Musik: Stefan Holm, tekster: Anders Sjöholm) Det er et hurtigt og meget thrash lydende nummer. Det er meget simpelt og byder ikke på alt for mange riffs, det sparker røv. Jeg tror at teksterne til nummeret er lidt inspireret af The Matrix. Du ved kunstig intelligens som tager kontrollen over menneskene.

’The Hatebreed’: (Musik: Stefan Holm, Patrick Persson tekster: Anders Sjöholm) Meget death metal, en økse i hovedet fra det første sekund. Det mest brutale nummer på albummet, hvis du ikke tæller de (næsten power metalliske) soloer i midten af tracket med. Teksten er antireligiøs, ligefrem og simpel.

’Cold Flesh Colony’: (Musik: Patrick Persson, tekster: Nicklas Grabowski) Et meget teknisk, temmelig hurtigt og progressivt thrash nummer med få death metal influenser. Teksten omhandler døden, altså hvordan du ikke kan undslippe døden, lige meget hvor meget du prøver.

’Dethroned’: (Musik: Patrick Persson, Michael Håkansson, tekster: Anders Sjöholm) Denne er meget forskellig fra de andre sange. Hovedriffet er skrevet af Michael, da han stadig var i bandet. Vi kunne ikke rigtigt få plads til det i andre numre, så vi besluttede at lave et langsomt og tungt nummer baseret på det riff. Et af mine favoritter på skiven. Hvad angår teksten er den inspireret af en svensk film, som jeg ikke lige kan huske hvad hedder. Det er om nogle slaver som bliver brugt som trofæer i et spil… Afsat fra livet…

’Embedded Insanity’: (Musik: Stefan Holm, Patrick Persson, tekst: Niklas Grabowski) Endnu en af de hurtige thrashede sange. I midten af nummeret bliver det dog langsommere og tungere. Teksten omhandler kristendommen som bliver tvangsfodret til verdens befolkning. Selv om folk ikke vil høre det, bliver der prædiket om det kristne koncept om synder, fordærvelse og frelse.

’The Second Manifest’: (Musik: Patrick Persson) Vi var helt vilde med den måde som "Manifest Of Hate" var opdelt i 2 parter med det instrumentale nummer af samme navn. Dette nummer blev mere eller mindre jammet sammen af nogle gamle, langsomme riffs som vi aldrig har fået brugt. En perfekt pause før brutaliteten bliver påtvunget jer i de sidste tracks.

’Injected Terror’: (Musik: Stefan Holm, Patrick Persson Michael Håkansson, tekst: Anders Sjöhom) Det ældste nummer på dette album. Måske den sang som lyder mest som materialet på "Manifest Of Hate". Death Metal med en lille smule thrash her og der. Og for en gangs skyld en kort guitarsolo. Teksten er antikristen som sædvanligt. Omhandler konceptet om at blive tvangsfodret med kristne værdier lige fra fødslen.

’Human Chapter X’: (Musik: Patrick Persson, Stefan Holm, tekst: Niklas Grabowski) En mid-tempo sang som udvikler sig til en gang old school metal i midten. Mine tekster kan engang imellem være lidt apokalyptiske, det sidste kapitel før vores kreationer blæser os til støv.

’Scars’: (Musik: Stefan Holm, tekst: Anders Sjöholm) Der er lidt rock n’ roll stemning over dette nummer. Det lyder til tider lidt som The Crown på deres seneste skiver, meget teknisk. Teksten er om en person som endeligt opdager sandheden ved sin tro, altså at det var løgn lige fra begyndelsen.

’Mental Degeneration’: (Musik: Patrick Persson, Stefan Holm, Tekst: Niklas Grabowski) Hurtigt og vredt death metal. Til tider meget teknisk og udvikler sig til en bizar outro. Som du kan læse ud fra titlen , omhandler teksten en langsom udvikling af sindssyge.

Hvordan blev "Manifest Of Hate" modtaget, ved du hvor mange kopier der er blevet solgt og i hvilket land er det gået bedst

Jeg har ikke nogle tal på salget men ud fra hvad jeg har hørt fra selskabet så er det i omegnen af 8000 – 12000 albums. Det er sgu meget godt, især da vi er et nyt band på scenen. Jeg tror at det er gået bedst i Tyskland (Mærkeligt nok), Holland, USA og Japan.

I har på begge albums brugt fedt artwork fra Mike Bohatch, hvem er han og hvad kan du personligt lide ved hans arbejde

Personligt synes jeg at hans artwork passer perfekt til både atmosfæren, musikken og teksterne. Jeg kan godt lide at hans ideer illustrerer vores musik. Han er en amerikansk kunstner som du kan finde på nettet: www.eyes-of-chaos.com. Han laver covers til CD’er, undergrunds film og magasiner. Som jeg kan forstå det har han været i gang i lang tid, men udenfor musikken. Det er nok en af grundene at folk i metal scenen ikke har hørt så meget om ham.

Hvad symboliserer artworket på "Arts Of Desolation", du er velkommen til at fortælle det samme om "Manifest Of Hate"

Artworket på begge albums, symboliserer alt det som vores tekster indeholder. På "Arts Of Desolation" symboliserer coveret menneskehedens syge sind. En slags repræsentation af det mørke som hviler i alle ideer, om at skabe perfektion ved hjælp af forskning. At ligge sin tillid til en højere bevidsthed imens man spiller gud. Da vi skulle indspille det nye album, ville vi have et cover som fulgte linien fra det første, for at skabe en følelse af genkendelse.

Gav bandet Bohatch en ide at arbejde med, eller valgte i et allerede eksisterende stykke af hans arbejde, hvad er grundideen til coveret

Da vi først snakkede om artworket havde vi nogle ideer om hvem der skulle lave det. Men Century Media sendte mig en råskitse af det som endte med at blive vores cover artwork. Det er ikke helt som det var i starten, der blev lavet nogle små ændringer så det passede bedre med musikken og lyrikken. Mike Bohatch sendte mig en e-mail 3 måneder før vi skulle indspille det nye album. Hvori han spurgte om han måtte lave artworket til albummet. Da vi var meget tilfredse med hans arbejde på det første album, kunne vi ikke finde en grund til at han ikke skulle lave artwork til os igen. Vi havde ikke på det tidspunkt nogle ideer til albumtitel osv. så vi gav ham rimeligt frie hænder. Han fik bare at vide at coveret skulle være i rødt og at det skulle være sammenhængende med det første cover.

I har endnu engang været i The Abyss med Tommy Tägtgren. Endnu engang har han lavet en tung og knusende lyd, hvad kan lide ved hans arbejde

Jeg synes hans arbejde er rigtigt godt. Vi får en virkelig god guitarlyd hos ham. En af de bedste ting ved hans produktion, er selvom at man får en rigtig tung og brutal lyd, kan man stadig høre alle de små detaljer i musikken. For eksempel har guitaren i metal produktioner tendens til at være slørede, som gør at noget af trommearbejdet og både små detaljer på guitar og trommer forsvinder.

Vil i bruge ham igen eller er 3 gange nok

Vi vil bruge Tommy igen på vores næste album. The Forsaken og Tommy er blevet tætte venner og derfor har vi det meget afslappet i studiet. Studiet er åbent for os alle døgnets 24 timer, så vi kan arbejde 24/7 hvis vi vil.

Vi ved også hvad han kan og han kender vores musik, og det er nok noget der bliver svært at opnå med en anden producer/engineer. Så længe vi fortsætter med at have et godt samarbejde og et godt venskab, kan vi ikke se grunden til at skifte studie. Slet ikke når produktionen bliver bedre fra gang til gang vi indspiller der.

Hvad er forskellen imellem ham og hans broder, både produktionsmæssigt og personligt

Begge to lever i midten af ingenting og er egentligt et par bonderøve. De er meget lette at komme ind på og meget ens i væremåden. Men jeg tror Peter har et større temperament og Tommy er mere afslappet hvis man sammenligner dem.

Produktionsmæssigt tror jeg at Peter har en renere lyd end Tommy. Men det er svært at sige da de begge har indspillet en masse forskelligt metal, som har brug for en masse forskellige produktioner.

Du har nu medvirket på 2 virkeligt fede skiver, hvilken skæringer er dine favoritter på de 2 og hvorfor faldt valget på netop de numre

Hvis jeg skal vælge nogle favoritter så må det blive ’Collector Of Thoughts’; som er et meget hurtigt og old school death metal nummer, som altid er fedt at spille live. ’Betrayal Within Individuals’; jeg kan virkeligt lide den thrashede stemning som er i det nummer. ’Injected Terror’; et perfekt mix af thrash og death. ’Dethroned’; Den adskiller sig fra alle vores andre numre og så er det en perfekt live sang. ’Cold Flesh Colony’; ja, jeg kan bare lide dette nummer.

Alle de tracks som jeg har nævnt passer perfekt til live situationer og jeg tror det er hovedgrunden til at jeg er så glade for dem.

Når vi om 10 år ser tilbage på jeres 2 første albums, hvilket vil stå som det stærkeste

Puha, det kan jeg virkeligt ikke sige dig, spørg mig igen om 10 år og jeg skal fortælle dig det.

I er på tour lige nu (dengang dette interview blev lavet i slutningen af maj, red) hvem tourer i med og kan du lide de 2 bands

Vi er på tour med Grave og et amerikansk band ved navn Disinter. Begge disse bands er virkeligt gode på forskellige måder. Jeg har kun hørt Disinter under koncerterne men jeg må sige at jeg er imponeret. Grave er et af de bands som har været omkring i rigtigt lang tid og jeg tror at jeg har lyttet til deres musik i 10 års tid. Jeg er helt vild med deres old school death metal!

Hvordan har koncerterne været indtil videre

Der har været masser af mennesker til koncerterne indtil videre og det har været rigtigt godt for alle 3 bands. Nogle shows har selvfølgelig været bedre end andre, men vi har lavet nogle vilde gigs i Zagreb og Hannover. Publikummet til de 2 nævnte koncerter var en stor moshpit.

Har du nogle gode historier fra jeres alkoholicaust på touren

Dette spørgsmål skulle censureres! Vi har lavet alt for mange skøre ting og hvis jeg fortæller dig for meget vil folk ikke købe vores album, haha…

Nogle af guitar leadsene på "Arts Of Desolation" har en meget neoklassisk lyd, er seks-strengerne inspireret af Malmsteen og lignende kunstnere og hvorfor sådanne ting i brutale death metal tracks

Jeg ved at Patrick har lyttet til Malmsteen, men jeg tror dog ikke at han er en stor fan. Begge guitarister lytter dog en del til guitar musik, som for eksempel Joe Satriani og Steve Vai. Måske er de 2 inspirationskilder. Jeg ved at de kan lide alt som indeholder godt guitarspil!

Sidste gang jeg lavede et interview med bandet, gav Patrick os sine 3 favoritter, vil du gøre det samme

DeathSymbolic

SlayerReign In Blood

DarkaneRusted Angel

Mange tak fordi du gad at svare på dette interview, hvis du har noget at tilføje, så er det nu

Yeah – Det har været et fedt interview!! Cheers til alle fans rundt omkring i Danmark, forhåbentligt kommer vi snart til landet for at levere noget knusende metal, Cheers!!!!