Der har været en masse påstyr omkring svenske The Great Deciever, blandt andet fordi vokalisten er Tomas "Tompa" Lindberg (Ex- At The Gates/The Crown). Men derudover tæller bandet også prominente folk som guitarist Kristian Wåhlin(også kendt som Necrolord), trommeslager Hans Nilsson, guitarist Johan Österberg og bassist Matti Lundell. Musikken viste sig også at være temmelig fed, men også meget mystisk. Så en sen aften ringede Österberg til undertegnede få at redde alle de løse tråde ud.
I har lige udgivet jeres første fuldlængde album "A Venom Well Designed", er i tilfredse med udfaldet af skiven
Yeah Det færdige resultat er blevet som vi havde håbet. Vi havde et lavt indspilningsbudget, så det har selvfølgeligt spillet ind på det færdige resultat, men vi er glade for albummet.
Hvad kan du selv lide ved jeres musik
Det hele endte meget tilfredsstillende. Vi har arbejdet på numrene i rigtigt lang tid og jeg synes at man godt kan høre at det er nogle gennemarbejdede sange som er på albummet. Jeg er også glad for produktionen, den virker som tilsigtet.
Hvordan er "A Venom Well Designed" sammenlignet med jeres første udgivelse "Cave In"
Det album er tungere og der er heller ikke så mange melodier inde over numrene længere. Sangene er også lavet kortere, mere kompakte, langsommere, der er noget sludge inde over, ja der er mange flere facetter på fuldlængden. Vi har arbejdet meget med arrangementerne og det har givet noget mere dybde i materialet og så er der sgu også en fed atmosfære over det.
Jeres musik er sammensat af en del forskellige elementer, hvordan vil du selv beskrive jeres musik
Mange folk siger at det minder meget om hardcore, men med en helt anden atmosfære. Jeg synes selv at det er en slags metal/hardcore crossover. Hårdtslående guitarorienteret musik er en god beskrivelse!
Jeg synes at kompositionen i de enkelte tracks er meget simpel, er det for at få tekstens indhold til at stå stærkere
Yeah, det er korrekt. Sangene er meget direkte, der er ingen overflødige parter. Det hele er meget straightforward. Vi synes at det er vigtigt at vi får vores budskab frem, så derfor er det også nødvendigt at læse teksterne for at få det fulde udbytte af "A Venom Well Designed".
Produktionen fokuserer meget på den tunge bas, de forvrængede guitarer og den meget metalliske lilletrommme, hvorfor er lyden så klinisk og fokuseret på de 3 elementer
Det var noget vi havde i baghovedet da albummet blev indspillet. Vi startede med det på EPen, men denne gang gik vi et par skridt videre. Jeg er selv helt vild med lyden, jeg synes den passer perfekt til de drømmende arrangementer. Og så skaber den metalliske lilletromme en kanon fed kontrast til guitaren og bassen.
Hvad ville i opnå med albummets produktion og hvorfor valgte i netop at indspille i Bernø Studios
Mit andet band Diabolique har før indspillet i Bernø Studios og vi var meget tilfredse med resultatet. Derudover så vidste folkene i studiet vidste hvad vi ville og vi havde igennem tiden også opbygget et godt forhold til dem. Vi producerede selv skiven og Bernø var med som co-producer. Vi gik ikke efter at få en bestemt lyd på pladen, vi ville bare have en lyd som vi kunne kalde vores egen.
Promo materialet slår meget på at The Great Deceiver er den naturlige fortsættelse af Tomas "Tompa" Lindbergs tid i At The Gates. Men The Great Deceiver ligger milevidt fra det omtalte band, hvor finder i inspirationerne til jeres musik
Da vi startede bandet var det meget mere hardcore orienteret end nu, vi var blandt helt oppe og køre over Quicksand. Men der er sgu ikke nogle specifikke influenser. Vi bliver alle sammen udsat for en masse og en masse af de indtryk flyder sammen og danner vores inspirationskilde. Jeg synes at vores musik lyder meget naturligt, vi har ikke nogle intentionelle influenser. Vores materiale er bare frugten af 6 års hårdt arbejde.
Da jeg første gang lyttede albummet igennem, hængte især nummeret After The Flood ved, da den mindede mig utroligt meget om After World Obliteration med Terrorizer, er der noget om snakken
Haha, ja det har du sgu nok ret i. Vi kan stadig lide de gamle grindcore bands og Terrorizer og Napalm Death har givet os en del influenser, ligesom Slayers mere hardcore orienterede numre.
Der er masser af fedt lead guitar spil igennem hele albummet, og lyden på disse leads er meget skinger og forstyrrende, hvordan opstod den guitarlyd
Det er noget som er blevet udviklet i løbet af fortiden. Vi vil udtrykke os selv på en original måde, det er også derfor vi har brugt så lang tid på albummet. Vi synes selv af den skingre guitar lyd passer godt til musikken, det var også en ting som vi fokuserede meget på. Vi brugte den tid vi skulle på at finde vores egen lyd og stil og jeg synes det har været al tiden værd.
Hvorfor startede du med at spille guitar
Det var på grund af death metallen. Inderst inde har jeg altid ville spille guitar. Jeg startede med at høre heavy metal som 7 årig og begyndte med guitaren et par år senere.
Er der en dybere symbolik bag jeres bandnavn, der må ligge noget mere i det end King Crimson nummeret af samme navn
Bandnavnet har uendeligt mange facetter og det er op til dig at definere hvilken der passer dig!
Hvad dækker album titlen over, den er efter min mening temmelig spydig
Den bygger på den måde som vi bliver holdt i ave af propaganda, reklamer, TV, massemedierne osv Alt bliver leveret på en måde så vi er nødt til at optage det og tro på det, selv om hensigterne bag er noget helt andet end det vi bliver præsenteret for.
Så har vi også cover artworket som er sammensat af tomme patronhylstre, en skydeskive, tekniske specifikationer på nogle forskellige typer ammunition osv Hvad skal vi få ud af at se på coveret
Det er op til dig at tolke det! Jeg vil ikke komme med nogle af de tanker vi selv har gjort, det skal være 100% op til de enkelte at tolke symbolikken i cover artworket!!!
Hvordan har responsen på jeres nye skive været
Den har været rigtig god. Især pressen har været meget positivt stemt over for "A Venom Well Designed", vi har endda lavet et foto session til Metal Hammer, det er sgu rimeligt stort.
Hvad skal i bandet i den nære fremtid, har i nogle live shows i ærmet og hvad med et par koncerter i Danmark
Vi har nogle gigs planlagt på nuværende tidspunkt, men der er ikke så mage planlagt. Forhåbentligt kommer vi til at spille i Danmark igen, vi har spillet både i København og Aalborg og det gik godt begge steder, det vil vi gerne gentage! Derudover skal vi også snart i gang med at skrive materiale til et nyt album, men først skal mig og Kristian Wåhlin lige have styr på det kommende Diabolique album.
Vil du dele dine 3 favorit skiver igennem tiderne med os
Yeah, det er:
The Cure Disintegration
Neurosis Alt
Joy Division Closer
Tak for snakken, har du noget at tilføje
Ja, jeg håber virkeligt at vi kommer til at spille i Danmark igen, vi fik en kanon respons sidste gang vi spillede i København, det var sgu fedt!!!