SODOM
Dem som har hørt Sodoms nyeste ofring "M-16" vil helt sikkert give mig ret i at de er det fedeste udspil fra tyskerne i over 10 år. Derfor ville det være på sin rette plads at få fat i vokalist og bassist Tom Angelripper, for at høre hvad han havde at fortælle om "M-16", krig og resten af Sodoms gloriøse karriere.
Du har nu været aktiv i metalscenen i mere end 20 år, hvorfor startede du med at høre metal og hvorfor er du stadig en del af scenen
Det ved jeg sgu ikke rigtigt, det er den eneste musik som jeg brænder for, jeg har aldrig ændret stil på den musik som jeg lytter. Metal var skide stort og havde masser af sjæl, det har det mistet lidt af men jeg hænger stadig ved. Der er for tiden millioner af andre bands som gør alt for at sælge mange skiver. Vi (Sodom, red) gør hvad vi altid har gjort, laver musik som vi kan lide og skider på hvad andre synes og det vil vi fortsætte med.
Jeres nye album "M-16" er lige blevet udgivet, er i tilfredse med det
Ja, jeg er tilfreds med alt vedrørende det album, som jeg er tilfreds med alt andet som jeg har lavet. Pladen har den typiske Sodom lyd og så er jeg meget tilfreds med sangene.
Hvordan har responsen fra pressen og fansene været
Den har altid været positiv, fansene skriver rigtigt mange fede ting i vores gæstebog. Men jeg tror den respons vi hidtil har fået på "M-16" er den bedste som vi nogensinde har fået.
Hvorfor har i valgt at lave albummet omkring våbenet M-16 og Vietnam krigen
Det våben er mere end noget andet et symbol på Vietnam krigen. Alle krige er dårlige og vores budskab er at krigene skal stoppes. Vietnam krigen er en af de største krige som folk kan huske. Det ville selvfølgelig være meget naturligt for os at skrive om anden verdenskrig, det ville bare ikke falde i god jord her i Tyskland. Der vil også helt sikkert være mange mennesker som ville opfatte os anderledes i udlandet. Der er rigtigt mange grunde at vi ikke kan skrive om anden verdenskrig.
Hvorfor er i så interesserede i Vietnam krigen det er jo ikke første gang at i bruger den på en skive, og hvilke andre krige finder i interessante
Krig er altid interessant, som jeg har sagt før så er konsekvenserne for de involverede frygtelige. Dog sker der så mange ting som er fascinerende i krige og der er altid masser af stof at skrive om. Golf krigen var meget interessant og det er det "Better Off Dead" omhandler og "Code Red" beskriver krigen i Kosovo.
Læser i meget om de temaer i skriver om, eller hvordan får i jeres inspiration og baggrundsviden om emnerne
Vi har set en masse dokumentarprogrammer om krigen og vi rejste sågar til Asien for at opleve stederne osv. Jeg har altid været interesseret i historie og jeg også fan af western film. Jeg kan lide at skrive om relevante og virkelige ting, jeg synes ikke det er fedt at skrive om ingenting. Desværre er der ikke mage som ser på det på samme måde, da jeg synes størstedelen af alle metalbands tekster intet omhandler!
Er det ikke hårdt at skrive om lignende emner hele tiden og hvordan er det at lave et helt album om én ting
Nej det synes jeg ikke, det er sgu interessant at gå i dybden med emnerne i stedet for at skrive meget overfladiske tekster, og så er det jo heller ikke svært at inkorporere en masse nye ting hele tiden.
Hvem havde ret under Vietnam krigen og hvem vandt efter din mening krigen
Det er jo altid de gode mod det onde og hvem man så holder med er op til en selv, der er jo altid 2 sider af sagen. Det er sgu lidt svært at vælge side når man er udestående og ikke har været direkte involveret i konflikten, så det vil jeg lade være usagt.
Du må have set en masse film omkring Vietnam krigen, hvilke film kan du bedste lide, dem som ligger tættest på sandheden eller de mere fiktionelle
Min favorit film omhandlende Vietnam krigen er Deer Hunter, den er sgu syg! Men jeg må indrømme at jeg ser flest autentiske film, da de ligger tættest på sandheden og så er der jo også sådan at i alle amerikansk producerede film, der er USA altid de gode!
Den første skæring på "M-16" hedder Among The Weirdcong, hvorfor har sammensat ordet weirdcong
Det er en lille ordleg, da mange af de ting som Vietcongerne lavede var helt uforståelige fra vores synspunkter, de lavede virkeligt nogle syge ting og var totalt ligeglade med hvad der skete med dem, så derfor weirdcong. Det er også en meget brutal sang med en brutal tekst, og den vil være perfekt til at varme folk op med under et show.
Hvilke tracks på den nye skive er du mest glad for
Der er I Am The War som er alt for vild, den er hurtig og rigtig catchy. Derudover er jeg også oppe at køre over Napalm In The Morning som er lidt langsom og meget groovy, jeg tror den kommer til at rykke for vildt i live situationer.
Når du skuer tilbage over din karriere, hvilket album er du så mest stolt over
Det er lidt svært at sige og der er sgu mere end et album som jeg er rigtigt stolt over. Men "Masquerade In Blood" er meget fed desværre er produktionen dårlig. "Got What You Deserve" holder også hårdt et lidt mærkeligt album, men med masser af slagkraft. Af de lidt ældre er jeg mest glad for "Agent Orange" som er Sodoms bedst sælgende album. Derudover er jeg også glad for "Code Red", for det var vores tilbagevenden til vores rigtige stil.
Hvorfor ændrede i stil efter "Obssessed By Cruelty"
Det var teksterne som ændrede sig og en naturlig følge deraf var at musikken fulgte med. I starten var jeg meget interesseret i sort magi osv., og især Aleister Crowley inspirerede mig meget. Jeg tabte med tiden interessen for det okkulte og begyndte at interessere mig for andre ting og derfor ændrede vi vores stil lidt. Der er ikke den mindste chance for at vi vil begynde at spille black metal igen! Sodom er et thrash metal band og på den konto ser jeg også "Persecution Mania" som Sodoms første rigtige album!
Ville det ikke være fedt at indspille et nyt black metal album og vise nykommerne hvem der i sin tid var med til at definere stilen black metal
Som jeg sagde før vil aldrig mere beskæftige os med black metal, det er et overstået kapitel! Desværre kan vi ikke rejse tilbage i tiden og slette det kapitel af vores historie, men dengang spillede vi jo bare rock n roll med okkulte tekster. Nu om dage er black metal jo blevet pisse kommercielt og fuld af keyboards, det holder sgu ikke!
På bandbillederne står i militærtøj og med et par våben og spiller hårde, hvordan kom i på den ide, det er jo ikke helt normalt for halv gamle mænd
Det er for at chokere folk, der er jo ingen der forventer sådan noget af os længere, haha.
Hvilket album lyttede du sidst til
Det var det nye Kreator album "Violent Revolution", jeg har sgu aldrig været fan af det band men det album er okay, men lidt wimpy og så er Mille en rigtig dårlig sanger! Men har du hørt det nye Destruction, det sparker sgu røv!
Vil det næste Sodom album følge stilen fra "M-16"
Musikalsk ja, men det vil blive meget tungere! Vi har allerede lavet nogle nye riffs og nogle tekst bidder, så bare glæd dig!
Hvad lytter legender til, det er Tom Angelripper på nippet til at afsløre
Motörhead No Sleep Till Hammersmith
Venom Welcome To Hell
Kinks This Means War
Men derudover lytter jeg også til en masse andet godt fra 80erne som blandt andet Exodus, Testament, Raven osv.
Mange tak for snakken, har du et sidste budskab til de danske metalhoveder
Jeg håber virkeligt at vi får en chance for at spille i Danmark. Derudover der vi også igen med at samle materiale til en DVD, så glæd jer!