Nu udkommer Six Feet Unders nye opus "True Carnage" snart og da jeg altid har syntes at gutterne har leveret en ganske habil gang death metal, tænkte jeg en snak med bassist Terry Butler ville være på rette plads.
Terry Butler begynder samtalen med sin egen livshistorie. Han er bassist i Six Feet Under og har tidligere optrådt i så prominente bands som Massacre og Death. Han spiller musik fordi han elsker at optræde live og snakke med alle de forskellige fans. Til spørgsmålet hvorfor at han spillede metal, svarede han at det var fordi han i en ung alder blev hooket på Black Sabbath og så hang stilen ellers ved!
Jeg drejer snakken over på det nye album "True Carnage" som Terry fortæller begejstret om. Det er en efterfølger til det forrige album "Maximum Violence", med en god bladning af langsomme og brutale numre og så nogle lidt mere uptempo tracks. Growler Chris Barnes er gået tilbage til at levere nogle dybere growls. Det var på grund af at vi havde tunet guitarerne meget mere ned på det her album, så for at vokalen skulle ligge i samme toneleje som musikken, valgte Barnes at leverer nogle dybere og mere ekstreme growls, jeg synes det virker pisse godt! Vi indspillede albummet på en måned og det er produceret af Brian Slagel og os selv. Mixningen stod David Schiffman for. Nu hvor Terry selv nævnte Schiffman tog jeg staks tråden op, da de bands manden er mest kendt for at arbejde med er Rage Against The Machine, System Of A Down etc., det virkede for mig som et mærkeligt valg da han aldrig havde arbejdet med ekstremt metal før, men sådan ser Terry Butler ikke på det. Vi ledte efter en person som havde en god status inden for metal verdenen og en som kunne tilbringe vores lyd noget anderledes og nyt. Vi vidste at det var et stort album vi var ved at lave og at vi blive promoveret meget kraftigt af Metal Blade, så vi følte at det hele skulle have noget ekstra. Jeg syntes at Schiffman har tilbragt vores musik noget mere energi og kraft, jeg er meget tilfreds med hans arbejde.
Selvom Butler nok helst havde undgået det, bragte jeg tracket One Bullet Left som bliver gæstet af rapperen Ice T. Da der nok ikke er mange som ser Six Feet Under hoppe på nu metal bølgen eller prøve at score gode salgstal på grund af et kendt pop navn, var jeg nødt til at høre hans udlægning af sagen. Det startede egentligt med at Chris Barnes er en stor fan af Body Count (Ice Ts rap metal band) og han kontaktede derfor Metal Blade for at høre om de ikke kunne komme i kontakt med Ice T, og høre efter om han ville medvirke på albummet. Det ville han godt og det viste sig også at Ice T var en stor fan af Chris Barnes, så jeg tror de begge var meget glade for samarbejdet. Efter rygterne skulle Ice Ts del af teksten væe en efterfølger til Body Count nummeret Copkiller, som blev forbudt i USA og andre dele af verden, fordi teksten opfordrede til at dræbe politi folk. Terry Butler er dog ikke nervøs for at bandet skal komme i uvejr på grund af teksten og vil ikke rigtigt kommentere sagen videre.
Nu var vi godt i gang med snakken om tekster, så han gav mig efterfølgende en lille udredning om hvad teksterne på "True Carnage" byder på. Denne gang står den også mest på horror og gore. Ligesom på forrige album "Maximum Violence". Jeg tror at det er det som Chris er mest tændt på at skrive om for tiden, dog er der en undtagelse med teksten til nummeret Snakes, det handler om slanger!
Noget som imponerede mig meget, var den lille video som Six Feet Under har lavet til tracket The Day The Dead Walked. En fed lille horror ting som fanger en ganske fed stemning. Det er Terry Butler helt enig med mig i og han er da også selv ganske stolt af videoen. Det er noget Chris Barnes har gået med i tankerne i lang tid og nu fik han så endelig mulighed for at realisere det. Det er Chris og så Paul Booth, som leverer lidt gæstesang og det er også ham som har lavet vores 2 sidste album covers, som stod for videoen og det har det klaret ganske godt, griner Butler. Nu er der jo også et andet band som har lavet en horror video, dog en kende mere brutal så var det derfra inspirationen kom. NEJ afbryder han mig straks, vi har puslet med ideen i lang tid og Necrophagias video har intet med det her at gøre. Jeg har godt nok set den og den er sgu meget fed, men det er noget vi har snakket om lige siden vi begyndte at arbejde med Paul Booth.
En af de ting som jeg syntes har haft stor betydning for bandets nuværende lyd var tilgangen af guitarist Steve Swanson, da Allen West valgte at forlade bandet. Det var som om at der kom noget mere gang i bandet og musikken virker nu mere energisk. Bulter giver mig ret i alle mine udsagn og begynder selv at filosofere over emnet. Allen har jo sin helt egen specielle stil og den tror jeg ikke man kan tage fra ham og jeg tror også at han vil fortsætte med at skrive riffs som han gør. Bare lyt til hans nye band Lowbrow, det er samme type riffs som i Obituary og Six Feet Under, sådan skriver han bare musik! Det betød selvfølgelig meget for bandet at han forlod os, indtil bruddet var det ham om havde skrevet alt musikken og så lige pludselig skulle vi alle til at hjælpes ad, men jeg syntes sgu egetlig at det er gået meget godt, haha.
Jeg må nok indrømme at jeg er lidt nysgerrig og da Terry Butler er en mand som burde kende sin metal historie, kunne det være sjovt at høre lidt om havd han selv headbanger til. Ja det er sgu lidt forskelligt, men af interessante bands lige nu syntes jeg at svenske In Flames er rigtigt fede, Arch Enemy rykker også rimeligt godt. Herovre er der da også et par fede bands tilbage, jeg synes at Dying Fetus er fede og så Macabre, hold kæft hvor deres nye album "Dahmer" rykker. Og så er der selvfølgeligt Morbid Angel, dem er det vist ikke nødvendigt at sige noget om. Jeg prøver også at følge lidt med i havd der foregår på scenen, det er bare svært fordi der er så mange nye bands. Og så er det også svært at få nogle ordentlige metal blade herovre, der nogle få fede, de er bare svære at finde. Det kunne også være sjovt at høre hvilken metal skive som var den første at Butler fik i sin samling, og også den sidst købte. Puuha, det er efterhånden mange år siden, men jeg tror det var Venoms "Welcome To Hell", nej det passer ikke, det var den første rigtige brutale skive. Det første må have været noget Black Sabbath eller noget Judas Priest, de 2 bands er jeg helt oppe og ringe over og når vi snakker Priest, så var det sidste album jeg købte Rob Halfords livealbum.
Ingen mand er for stor eller god til at dele sine 3 favorit skiver med den danskle metal befolkning og heller ikke Terry Butler, selv om han nu har et imponerende generalieblad.
Mercyful Fate Melissa
Motörhead Ace Of Spades
Og så må jeg nok indrømme at der er sket en mindre fejl, da jeg ikke har noteret Terru Butler's 3. album, det må i sgu undskylde!
Vi var nu efterhånden nået til vejs ende og jeg takker øksesvingeren mange gange for snakken og overlader den sidste bemærkinig til ham. Jeg håber virkeligt at vi kommer til Danmark på vores næste europa tour, jeg har endnu ikke spillet med Six Feet Under i Danmark, men jeg har været der både med Death og Massacre, og begge gange var totalt fedt, så forhåbentlig ses vi!