satansmetallogo.gif (17050 bytes)

Da Damnation Records lukkede sidste år besluttede Daan Prinssen sig sammen med Jorn fra Soulseller Records at skabe Satan's Metal. Det nye label skulle koncentrere sig om at udgive fede vinyl skiver, samt distribuere undergrundsudgivelser. Jorn valgte efter kort tid at forlade Satan's Metal for at koncentrere sig om Soulseller Records, Daan besluttede at fortsætte med det nye label, dog vil det ikke længere distribuere andres skiver. Jeg har fået en lille snak med Daan om Satan's Metal, religion, australsk metal og en masse andet, du kan læse det hele herunder...

evil-daan-woa.jpg (29233 bytes)Daan Prinssen

Vil du starte med at fortælle om dig selv og din makker

Selvfølgelig, mit navn er Daan Prinssen, jeg er et 27 år gammelt metalhoved og igennem de sidste par år har jeg arbejdet for Damnation Records. Jeg har ingen makker længere da Jorn besluttede at fortsætte med Soulseller Records i stedet…

Historien bag Satan’s Metal er endnu ikke så lang, men hvad er der hidtil sket

Der er ikke rigtigt sket noget endnu, de sidste mange måneder har Jorn og mig brugt på at opbygge navnet og få detaljerne på plads omkring distroen og selskabet. Men nu hvor Jorn har forladt samarbejdet vil jeg ikke forsætte med distroen, så fra nu af er Satan’s Metal kun et label. 2 dage fra nu vil Destroyer 666 indspille en 7", som skal udgives af Satan’s Metal. Den vil bestå af 2 unreleased skæringer og vil være limiteret til 666 eksemplarer, den er forhåbentligt klar til udgivelse i juni…

Jeg har tænkt lidt over hvorfor du ikke valgte den nemme løsning og fortsatte med Damnation Records, i stedet for at starte et nyt label som kræver noget mere arbejde

Jeg kunne godt have taget logoet og navnet Damnation, men da det hollandske toldvæsen allerede har det opført i papirerne, ville det ikke have været smart. Da jeg så ville have været tvunget til at betale skat af Damnation’s aktiviteter sidste år, og det ville have betydet at jeg ikke ville have haft flere penge! Derudover ville jeg også gerne starte på en frisk og lave et label, hvorpå jeg kun udgiver musik som jeg selv kan lide (Da Damnation har udgivet et par skiver, som jeg personligt aldrig ville have udgivet!). Jeg har i min tid med Damnation også skabt en masse kontakter, så da folk kender mig og ved hvad jeg står for, er det ikke så svært for mig at få mig etableret. Jeg har allerede distributører på plads i Benelux (Soulseller Records) og Tyskland (Iron Pegasus), så navneændringen har ikke sløvet farten for meget.

Hvorfor valgte du at kalde selskabet for Satan’s Metal

Det er det eneste navn et metal label kan have, efter min mening. Jeg må indrømme at jeg har stjålet det fra Destroyer 666 (De har blandt andet brugt det på deres trøjer) og Howitzer (forhenværende medlem af Destroyer 666 og nu bas/vokal i Gospel Of The Horns) har det tatoveret på sin mave. Jeg er egentligt lidt overrasket over at der ikke var nogen som havde brugt navnet til sit label.

Tror du ikke at navnet vil skabe lidt røre hjemme i Holland og i lande som England og Tyskland

Nah, det tror jeg sgu ikke vil ske, men hvis det nu sker så er jeg sgu ligeglad. Metalhovederne skal nok finde mine udgivelser alligevel.

Er du selv satanist, følger du en form for "kirke", kult osv… Had synes du om folk som følger organiserede religioner

Jeg ser ikke mig selv som en satanist, da jeg er blevet opdraget ateistisk og ikke tror på djævlen (Det ville dog være fedt hvis den djævel som kristendommen portrætterer eksisterede). Den bedste beskrivelse af min personlighed er nok som en antikristen realist. Jeg er ikke medlem af nogle organisationer og vil heller aldrig blive det. Angående folk som går med i organiserede religioner, er det ikke overraskende da de fleste mennesker har flokmentalitet og foretrækker at følge andre. Lad dem gøre det, jeg håber at de snart dør…

Vil Jorn Soulseller fortsætte med sine aktiviteter ved siden af hans involvering i Satan’s Metal

Som jeg forklarede i svaret til det første spørgsmål er Jorn ikke længere med i Satan’s Metal, da han valgte at fortsætte med Soulseller, så for et andet godt label (+distro) kontakt: soulsellerrecords@hotmail.com.

Nu da Satan’s Metal er sådan et nyt label, som ikke ret mange endnu har hørt om. Vil du så ikke fortælle lidt om dine hensigter med selskabet og hvad vil du bringe metal scenen

Mine mål/hensigter eller hvad du vil kalde det, er at udgive nogle af de bedste vinyl udgivelser, som man kan finde på scenen. Husk at købe mine udgivelser så snart de udkommer, da jeg godt vil garantere de hurtigt bliver udsolgte og deraf bliver kult…

Hvilke musikalske afarter indenfor metallen har du valgt at støtte, er du åben overfor alt

Satan’s Metal vil kun udgive death og black metal. Hvis jeg engang fik lyst til at udgive noget andet, ville jeg nok starte et underlabel eller lignende.

Har du nogle planlagte udgivelser på dette tidlige tidspunkt

Der er udgivelsen med Destroyer 666, som jeg tidligere har nævnt. Derefter vil jeg højest sandsynligt udgive en MCD/MLP med Razor Of Occam, det er alt der er planlagt nu, men de fremtidige udgivelser skal også nok blive nogle helvedes udgivelser, haha…

De 2 bands som du har annonceret at samarbejde med, er "gamle" bands som du også har arbejdet med på Damnation Records, Destroyer 666 og Razor Of Occam, hvorfor lige de 2 australske horder

Destroyer 666 har været et af mine favorit bands igennem mange år nu, så det var det første band je tænkte på. Da jeg skulle finde et band til min første udgivelse. Og da jeg spurgte dem om de ville være med, sagde de ja. Razor Of Occam er et af de bedste "nye" bands som er derude, og under tiden med Damnation Records spurgte jeg flere gange Matt, om en opfølger til "Diabologue" demoet/7". Så dengang jeg startede Satan’s Metal var det naturligt at tage planerne om udgivelsen med mig. Det var han meget glad for, da han er meget tilfreds med mit arbejde for Damnation Records. Hvorfor lige de 2 bands? Fordi man kan ikke sidde stille imens man lytter til dem. Selvfølgelig spiller det også ind at jeg før har arbejdet sammen med dem, da jeg på den baggrund ved hvilke folk jeg arbejder sammen med.

Det lader til du har en forkærlighed for australske bands, hvad kan de som amerikanske og europæiske ikke kan

Yeah, det lader det til hva’! Det er egentlig kun en håndfuld australske bands som jeg kan lide (Gospel Of The Horns, Destroyer 666, Razor Of Occam, Vomitor, Rok/Sadistik Exekution og et par stykker mere). Helt ærligt er der ligeså mange amerikanske og europæiske som jeg er ligeså glade for. Forskellen er at de australske band en helt igennem ægte "old School" stemning i deres musik, og det er der kun får europæiske og amerikanske bands som har (tænk Pentacle, Desaster, Nunslaughter, Ares Kingdom osv…). Og de europæiske og amerikanske bands som har "Det" er som regel signet.

Vil du fortælle noget om de 2 udgivelser du har planlagt med de 2 førnævnte bands

Jeg har allerede fortalt lidt i de foregående svar, men Destroyer 666 udgiver en 7" på Satan’s Metal som vil være limiteret til 666 håndnummererede eksemplarer. Det er 2 eksklusive skæringer, som du aldrig vil finde andre steder end på den 7". En anden ting som gør 7" speciel er at et af numrene højest sandsynligt vil have hollandsk tekst! Razor Of Occam vil indspille et mini album for Satan’s Metal, som vil bestå af 3 eller 4 nye numre. Vinyl versionen vil blive limiteret til 666 håndnummererede kopier og CD’en vil i første omgang blive trykt i 500 eller 1000 eksemplarer. Den vil dog ikke blive limiteret, så hvis der er en som har lyst til at bestille 20000 kopier, er vedkommende meget velkommen til det, hahaha!

Vil Satan’s Metal kun fokusere på vinyl, eller sniger der sig også en CD udgivelse ind engang imellem

Jeg har allerede svaret på det spørgsmål i mine tidligere svar, men Satan’s Metal vil hovedsageligt fokusere på vinyl, men der vil også komme nogle enkelte CD udgivelser. Vinyl er dog det vigtigste!!!

Hvad med dig selv, er du til vinyl og hvorfor. Du har vel en masse fede skiver i den samling…

Yeah, jeg elsker vinyl, da jeg var ung var der ikke nogen CD afspiller, og det har sikkert en masse med det at gøre. Men en shitty lille sølvdisk vil aldrig kunne erstatte det sorte guld ved navn vinyl! Det har en meget varmere lyd (men jeg må dog indrømme at der nogle udgivelser hvorpå det er svært at høre forskel på vinyl og CD udgaven). Jeg kan også bedre lide et større artwork som er på en LP, da en masse detaljer forsvinder på det lille CD cover. Der er også den lækre lugt af en ny LP, CD’erne er lugtfrie. Yeah, jeg kan ikke klage over min plade samling, jeg har en del diamanter gemt i mit skab. Du vil sikkert gerne have mig til at nævne nogle, men der så mange at jeg ikke rigtigt ved hvad jeg skal nævne, men her noget af det: Treblinka - 7" (første pres), Samael – "Medieval" 7", Pentacle – "...Rides The Moonstorm" (mispress dobbelt LP, der eksisterer kun denne ene!), Gehenna – "First Spell" (mispress, der eksisterer kun en håndfuld), Venom – "Die Hard" picture 7", "Here Lies" Venom boxset og alle picture LP’erne, Mayhem – "Deathcrush" (den originale) og en masse mere, Celtic Frost picture Lp’er, Burzum, alle de gode skiver, ikke det elektroniske lort, Voivod – "The Power Metal Demo’s" LP og en masse mere…

Er der andre bands om du godt kunne tænke dig at arbejde sammen med, udover de 2 vi allerede har snakket om, har du kontaktet nogle nye bands

Jeg går og tænker over en ny udgivelse, men jeg er ikke kommet på et band endnu, så derfor har jeg heller ikke kontaktet nogle endnu, men jeg har heller ikke så travlt…

Hvis du fik chancen for at signe 3 bands efter dit eget valg, men ville du så vælge

Først ville det være Destroyer 666 for en fuldlængde udgivelse, Voivod (under "War And Pain" perioden) og så Sarcofago med "I.N.R.I." albummet.

Vil Satan’s Metal stadig eksistere om 10 år og hvis ja hvad vil du til den tid tilbyde

Om 10 år fra nu, vil Satan’s Metal stadig være et die hard vinyl label, som går i samme retning som i dag. Den største forskel er at jeg til den tid er en gammel mand, haha!

Hvorfor skal folk støtte Satan’s Metal

Jeg skider på hvad folk gør! Jeg vil blive støttet af de kammerater jeg igennem årene har fået, og hvis folk vil støtte selskabet er det fedt, hvis ikke er det deres tab!

Hvad vil den nærmeste fremtid bringe Satan’s Metal

Stoffer, penge og kvinder, hahaha, nej… En masse fede vinyludgivelser!

Vil du dele dine 3 all time fave skiver med os

Fukk, det er satme svært kun at vælge 3, men lad os prøve

Venom Black Metal

Destroyer 666Unchain The Wolves

BeheritDrawing Down The Moon

Jeg må indrømme at der er mange flere skiver, som jeg gerne ville have med på listen

Tak for interviewet, jeg håber sgu at det har været lidt interessant at svare på! Hvis vi har glemt noget er du velkommen til at tilføje det!

Tak for interviewet, jeg håber mine svar har været fyldestgørende, Tjek min website ud www.satansmetal.cjb.net, der vil i kunne finde nyheder og info, hvis i har spørgsmål kontalt mig på satansmetal@hotmail.com eller damned66@xs4all.nl, det er alt for nu, 666

 

PS: Jeg har lige snakket med KK fra Destroyer 666 og arbejdstitlen til 7"eren er "Of Women, War And Wolves"!