Jeg må indrømme at jeg var imponeret efter at have hørt Nightshades debut album "Wielding The Scythe", det er ikke fordi at bandet er vildt originale, de leverer bare deres melodiske death metal på en meget overbevisende måde. Derfor fik jeg et interview op at stå med vokalist Daniel Kvist, efter at første aftale mislykkedes, sad jeg så med svenskeren i telefonen en mørk søndag aften.
Vil du starte med at fortælle lidt om dig selv
Jeg hedder Daniel Kvist og er vokalist i Nightshade, derudover har jeg spillet bas i nogle år og er for tiden med i Taetra, hvor jeg styrer den 4strengede øske.
Hvorfor spiller du metal
Det er på grund af musikkens aggressivitet, det er en fed måde at udtrykke sig på. Det eneste musik jeg lytter til er også metal, så på den måde er det nok også lidt naturligt, at det var det jeg begyndte at spille.
Hvad bringer Nightshade metal scenen
Fedt melodisk death metal. Jeg synes ikke at vores til er unik, men leverer nogle fede melodier blandet med masser af aggressivitet.
Hvis du selv skal beskrive jeres musik, hvordan vil beskrivelsen så lyde
Det er et mix imellem det bedste fra den melodiske death metal og så nogle black metal elementer, lidt folk influenser og så nogle gode tekster som omhandler døden.
Hvorfor har valgt at spille melodisk død, der er da en million andre bands som følger den sti i øjeblikket, hvorfor laver i ikke noget unikt
Det er fordi vi selv synes at det er en fed genre, vi vil spille det vi selv synes og ikke noget andet bare for at være anderledes. Vi spiller vores musik for vores egen skyld og ikke for andres, hvis der er nogle som kan lide vores til og musik, så er det pissefedt, men vi vil ikke lave vores musik om så den passer med visse folks smag.
Det sker et par gange at der skinner folk influenser igennem på skiven, hvor kommer de influenser fra
Det ved jeg sgu ikke, melodierne passer bare godt ind med resten af vores musik. Det er ikke noget vi havde planlagt det kom bare naturligt for sig og så brugte vi folk melodierne, jeg synes det er meget fedt.
Hvad inspirerer dig når du skriver musik
Det gør mine følelser, især sorg og depressive tanker er en god inspirations kilde, det er også en god måde at få de ting ud af systemet på.
Hvorfor har i brugt Joe Petagno til jeres cover artwork, synes du ikke at han er for meget brugt i tiden
Vi havde først valgt et andet cover men det syntes Scarlet Records ikke om, så de kontaktede Petagno og fik lavet det som endte på albummet. Jeg synes selv at Petagnos cover passer bedre til album titlen end det andet gjorde. Han er godt meget brugt for tiden, men det er jeg sgu ligeglad med, så længe han bare laver nogle fede tegninger og det gør han i stor stil. Det ville selvfølgelig være fedt at have et totalt unikt cover artwork, det kan være at vi får det næste gang, nu må vi se.
I har en sang på albummet med svensk titel og svensk tekst, hvorfor kun den ene
Det er fordi det er en gammel sang, den er ca. 3 år gammel, men vi besluttede at bruge den fordi den stadig er rigtig fed. Det er også lige meget for mig om teksterne er på engelsk og svensk og det betyder heller ikke noget for denne udgivelse, da der ikke kommer tekster med i bookletten. Vi regner dog med at smide teksterne op på vores website, og hvis der så kommer en masse ønsker om at få oversat teksten til engelsk går vi bare det.
Er i tilfredse med lyden på albummet
Ja, vi er hundrede procent tilfredse med lyden. Guitar lyden er rigtigt fed og dejlig. Der er bare et par små ting som lyden på bassen som godt kunne være lidt højere og så er der en fejl på vokalen i track 5, hvor jeg fuckede det totalt op. Jeg havde på det tidspunkt indspillet vokal i 18 timer i træk og var ved at være helt ødelagt, så der skete en lille fejl.
Hvem skriver teksterne og hvad omhandler de
Det er mig som skriver alle teksterne og de omhandler for det meste bitterhed, mørke, død og så er der nogle andre som er social kritiske.
Hvem har inspireret din vokal
Jeg synes selv at den med tiden er blevet meget selvstændig, men dengang jeg startede med at synge var det Jon Nødtveidt (Dissection, A) og Michael Stanne, dog kun på det gamle Dark Tranquility materiale.
Hvad vil fremtiden bringe Nightshade
Vi håber på at få nogle gigs, det ville være fedt. Derudover skal vi også til at i gang med det næste album. Vi har allerede lavet 3 nye numre som er meget mere heavy end materialet på "Wielding The Scythe", men det går lidt langsomt for tiden, da nogle medlemmerne studerer langt væk fra vores øvelokale, så i øjeblikket øver vi kun engang om ugen.
Svensker stiv eller ej, 3 favoritter skal på bordet
At The Gates Slaughter Of The Soul
Iron Maiden Piece Of Mind
Deicide Deicide
Tak for snakken, har du noget at tilføje
Køb vores skive og stay metal!