Da jeg hørte at Leon Del Muerte var ude af Impaled tænkte jeg nå? Men da jeg så fik mine fedtede fingre i noget rehearsel materiale fra mandens nye band Murder Construct var jeg sgu solgt. Så hurtigt fik jeg et interview op at stå med Leon og her er hvad der kom ud af vores snak...
Vil du starte med lidt om dig selv og hvorfor du spiller metal
Howdy! Jeg er 24 år gammel Jeg tror du ved hvad jeg tjener mine penge på, haha, ja jeg arbejder hos en som laver læder fetich tøj og så arbejder jeg hos et lille webhosting firma. Begge er dag jobs og om aftenen prøver jeg at lave musik til dette lorte band. Jeg tror at jeg spiller metal, fordi det er bedste måde at komme af med min negative energi. Jeg får altså, med andre ord, udløst mine aggressioner ved at spille hurtigt musik. Jeg har nu været er metalhoved i 14 år, og selvom mine forældre sagde at det bare var en periode, så er der ikke noget der har ændret sig.
Vil du introducere resten af bandets medlemmer
For øjeblikket er vi kun 2. Bassisten/vokalisten hedder Iain Deaderick, han spiller for tiden også i Hadan. Vi havde en trommeslager i Adam Weber, men der kom nogle personlige ting i vejen og han kunne ikke fortsætte. I øjeblikket prøver vi en masse forskellige trommeslagere. Men det er godt nok svært at finde en trommeslager som ikke er bundet af andre projekter.
Hvad handler Murder Construct om, hvorfor dannede du bandet og hvad vil du opnå med det
Groft set er Murder Construct et sted hvor der bliver udledt en masse had og vrede! Der er ikke nogle fastlagte regler om hvordan bandet skal være. Det er bare os selv som udspyer en masse had og galde, til glæde for jer andre. Jeg vil bare bruge bandet som et fartøj som bringer mig berømthed og formuer. Siden det ikke sker, vil vi nok bare spille nogle koncerter og noget
Nu er Murder Construct langt fra dit første band, vil du fortælle om dine tidligere synder og hvorfor du forlod dem
Jeg har tidligere spillet i Impaled, Exhumed, Pale Existence, Infanticide, The Repomen, Cup O Grind, Penis og Ritmos Satanicos bare for at nævne nogle. Højst sandsynligt har i kun hørt om de 2 første bands, det var Impaled som jeg senest var med i. Vi skiltes på venskabelig fod og grunden var uoverensstemmelse i hvilken musikalsk retning musikken skulle gå. De gik imod en mere melodisk, "Heartwork" (Carcass, red)-agtig retning. Og jeg ville spille noget mere retarderet og simpelt grind/death metal.
Hvad føler du at du tilfører metal scenen, både som person og med dit band
Jah, for tiden ikke ret meget, haha. Det eneste som jeg laver for tiden er at skrive musik til bandet og så komme ordentligt i gang med det. Jeg taler dog stadig med en masse mennesker fra scenen, og mange spørger mig også til råds (ikke at jeg er værdig til at give råd). Så jeg tror det er det. Jeg prøver også at hjælpe udenbys bands, med at få shows sat op her i San Francisco, selvom det ikke altid lykkedes.
Hvor meget musik har i klar til at udgive, og hvad bliver den første udgivelse
Vi har ikke helt nok endnu. Vi har skrevet 10 numre, og nu skal vi bare finde den perfekte trommeslager. Vi har endnu ikke planer udgive noget, selvom vi har fået et par tilbud fra diverse labels. Jeg håber på at have en CD ude i slutningen af året, men hvem ved om det lykkes. Tingene hænger desværre stadigvæk lidt løst. Jeg har ikke engang tekster til halvdelen af numrene endnu.
Vil ud fortælle os om den musik og lyrik du allerede har lavet til Murder Construct
Alle sangene undtagen en er meget personlige for mig. Problemer og så videre som jeg har haft med folk, som ikke har holdt deres ord, folk som ikke er værdige til at stole på, folk som pisser mig af mildt sagt. Det er ikke de mest velskrevne tekster på markedet, men hey, de gør deres arbejde. Den anden sang On Your Knees er en antireligiøs sang. Det meste af den er skrevet af min ven Jay Destro, som hellere vil sparke dig i ansigtet end at fortælle dig hvad klokken er!
Hvorfor laver du musik, hvad giver det dig
Som jeg sagde tidligere er det en måde at komme af med aggressioner på. Jeg vil anbefale alle at blive pisse sure, gå hjem til guitaren og skriv noget bittert og vredt lort. Det er sgu bedre end at gå ud og starte et slagsmål Nej det er det egentligt ikke! Det er faktisk en lidt tøset måde at komme af med aggressionerne på. Det afholder mig bare fra at onanere så meget, at min pik ender som en blodig stump!
Hvis du selv kunne vælge et label som skulle udgive Murder Constructs materiale, hvilket ville du så vælge
Haha, hmm. Jeg vil ikke bringe os selv uheld, så det vil jeg ikke sige. Det optimale ville dog være Virgin eller Island, men det sker sgu aldrig.
Hvornår fik du ideen til Murder Construct
Det var i løbet af mine 3 sidste måneder med Impaled. Jeg var ikke rigtigt med på deres nye musik og jeg kunne ikke lade være med at vise det. Bandet skændtes også om alting, så jeg begyndte at skrive mit eget musik. Det blev så senere til Murder Construct.
Hvor finder du dine musikalske influenser
Der er meget. Men mest er det gamle ting som gammelt Carcass og Dismember. Det sidste års tid har jeg lyttet til en masse crust, som Wolfpack, Disfear, Doom, Anticimex, Extreme Noise Terror osv. Jeg synes at det er, selvom det er lidt ensformigt, fuld af aggression og sparker så meget røv.
Hvorfor endte du med at kalde bandet for Murder Construct og er der noget symbolsk bag det
Der er mange forskellige fortolkninger af band navnet og der kommer hele tiden nye. Den seneste er en metafor for USA. Generelt stammer det fra mentale konstruktioner og at man kunne se meget koldt på noget som at begå mord. Det er ikke andet end en anden konstruktion, du arbejder på det, bygger det op og færdiggør det!
Er du fascineret af døden, horror, mord, serie mordere osv., hvis ja hvorfor
Faktisk ikke Jeg kan lide at læse bøger om folk som Ed Gein og lignende, men det er ikke noget som jeg bruger alt min tid på. Det meste af min tid går med at samle Betty Page ting og se på piger. Så det er ikke hundrede procent sandt at jeg ikke interesserer mig for det, men jeg er ikke besat af det. Jeg lejer ikke horror film, jeg stikker ikke hunde ned osv. Jeg tror bedre at jeg kan lide det psykologiske aspekt, frem for selve handlingen. Det er psykologien bag et mord som er interessant.
Jeg har hørt et par af jeres rehearsel tracks og de har en lækker noisy kant. Er det meningen og bliver det bibeholdt på de fremtidige indspilninger
Jeg vil meget gerne beholde en rå kant på vores musik, men måske gøre det lidt mere klart end de tracks du snakker om. De skæringer er faktisk mit første forsøg på at indspille derhjemme, selvom jeg godt kan lide lyden, kan jeg godt se hvorfor andre folk synes de lyder af lort. Jeg vil elske at indspille mit lort i Soundlab eller Sunlight i Sverige, eller Finnvox i Finland, et sted som har en rå kant på deres produktioner. Jeg synes at produktionerne betyder meget for hvordan aggression i materialet kommer frem.
De få vokal parter på øve numrene minder mig lidt om Impetigos vokal stil, er det med vilje og hvordan har du det med de gamle guder
Haha, wow, det havde jeg slet ikke tænkt på. Egentligt er Jørgen Sandtröm fra Grave, Chris Reifert fra Autopsy/Abscess og endda Matti Kärki fra Dismember mine største influenser. Jeg elsker de gamle vokal udgydelser, de er så meget mere aggressive og vredt lydende, sammenlignet med den typiske gurgl/burp stil som alle bruger i dag.
Hvad vil der ske i Murder Construct lejren i den nærmeste fremtid
Forhåbentligt finder vi snart en trommeslager. Jeg prøvede en fyr i mandags, og han var faktisk meget god. Nu må vi bare se om han kan klare et 20 minutters sæt, hvoraf cirka ¾ er blast beats, det er den rigtige test.
Vil du dele dine 3 favorit skiver igennem tiden med os
Wow, det er en hård en. Hvis det kun skal være metal, så er det:
Dismember Like An Everflowing Stream
Carcass Symphonies Of Sickness
Slayer Reign In Blood
Jeg tror de 3 nævnte rammer meget godt. Jeg lytter også til meget andet som Massive Attack, Björk, Reverend Horton Heat osv. Dog ingen danske bands er jeg ked af!
Tak for interviewet, jeg håber det har været interessant. Hvis jeg har glemt noget eller du bare har et par visdomsord, så må du gerne komme med det nu
Igen tak Anders for det hårde arbejde du har lagt i din side og for dette interview. Jeg er glad for at du kunne lide materialet. Alle som har lyst til at tjekke vores pre-demo materiale ud, er velkomne til at gå til http://www.murderconstruct.com og downloade det! Ingen af skæringerne er færdige, men det er i grove træk sådan at bandet kommet til at lyde. Igen tak og som altid, FUCK OFF!!!