makahru.gif (17404 bytes)

I USA er der masser af små distroer, som også har et label kørende ved siden af hovedaktiviteten. Et af dem er Ma-Kahru som har nogle rigtige fede og interessante bands på programmet. Jeg har fået en snak med Mike Lee om hans label.

Hvorfor starter du ikke med at fortælle lidt om dig selv, hvem er du og hvorfor beskæftiger du dig med metal

Ah, vi skal have det kedelige lort af vejen først, godt tænkt! Mit navn er Mike Lee, og jeg er amerikansk statsborger, født og opvokset under sloganet: "In God We Trust" og alt det andet vedhængende dobbeltmoralske lort, som præger USA. På den personlige side, er jeg lidt af en ældgammel sag, jeg lever og under stadig for metal selvom jeg er midt i 30’erne. Jeg har været offer for ægteskabet og efterfølgende skilsmisse, men ud af det kom min eneste oprigtige grund til at leve videre, min datter. Hun giver mig den fornødne energi til at stå op hver dag og fortsætte min gøren i denne forskruede verden. Hun er et dejligt barn og har mere mod i sin lillefinger end de flest har i hele deres krop og sind.

Jeg er inde i metallens verden fordi det er den bedste måde at udtrykke had, vrede, galskab og intolerance i denne verden, nu hvor vi ikke har mere aktiv terrorisme. I min personlige udforskning af musikkens rige, er jeg altid blevet tiltrukket af de mest obskure og hemmelige former for mørkt og sort musisk eksperimenteren. Ud af denne lyst til at udforske og opleve onde musikalske udfoldelser, har metal altid været den mest tilfredsstillende form at synke ned i. Det er en forbandet kval jeg føler hele tiden, jeg er nødt til at lytte til black metal hver dag for at få stabiliseret mit indre…

MIKE666.jpg (36240 bytes)

Du har gang i et par forskellige ting, vil du fortælle lidt om dem

Det vil jeg meget gerne… Jeg ejer og står for Ma-Kahru Distribution, som er et undergrunds distro, som beskæftiger sig mest med black metal. Ma-Kahru er også navnet på det label som jeg kører og hvorpå jeg har udgivet en Anu (US) 7" EP, "Insights Of The Profane" black metal/ambient kompilations cd og Weltmacht’s (US) "The Call To Battle" LP. På Ma-Kahru kan i se frem til kommende projekter og samarbejder med Allfather (Can), Godless North (Can), Abigaor (Aut), og Anu’s første fuldlængde CD (og måske LP). Jeg arbejder også på at få udgivet en debut fuldlængde Cd fra amerikanske Humanicide. De har udgivet materiale på en 4 bands split cd fra engelske Christcrusher Productions og en split CDr demo (med Song Of Melkor), den er udgivet af det "undergroundus infernus" US label Rancor Records. Jeg er også meget interesseret i at udgive en CD med det nye band Devshirma fra Brooklyn NY… De spiller en form for beskidt harsh-core death metal med en psykotisk vrede og intensitet, de skaber en ekstrem forvrænget anspændt atmosfære med elektroniske elementer og skøre vokills. Så der er en del som skal nås i løbet af 2002…

Jeg har også startet et sub-label som udgiver black metal demoer på Cdr, som er pakket specielt ind og udgivet i limiterede kvantiteter. Profane Productions er for bands som har materialet klar men ikke får den respons og promotion som de fortjener. Jeg synes at der er mange bands som har en masse godt materiale, især inden for den amerikanske black metal scene. Selv death metal har lidt "liv" tilbage…

Er der meget besvær med at køre en forretning i metallen’s verden

Der er ikke noget besvær ved det…Udover post rater, resten er fint. Jeg har fundet ud af at der er nogle svin derude, som laver rip offs med vilje. Man bliver som regel kneppet i røven af en som lige pludselige er blevet desillusioneret af scenen, eller en som er blevet udstødt af scenen. De bliver dog rimeligt hurtigt lokaliseret og overlever ikke længe, selv på Internettet hvor det er let at være anonym, har de ikke lang levetid.

Hvorfor har du valgt at have både et distro og et label, er det overskud nogle af stederne

HAHA nej, men måske en dag… Belønningen er ikke økonomisk, men det er selvnærende. Mit label skal løftes til et højere plan med henhold til distribution samt en større investering, hvis det skal give overskud. Jeg arbejder for de bands, hvis musik jeg finder "true" og ærligt og uden spor af tidens trend. Jeg startede først med min distro-service, uden at tænke på at have et label ved siden af, men som det hele udviklede sig, blev det indlysende for mig at et label ville være t godt kompliment. Som i nok ved foregår det meste af undergrunds distributionen via trading. Trading af CD’er og vinyl med andre labels ekspanderer fronterne af de enkelte selskabers musik og forhåbentligt får de et fodfæste på de forskellige markeder. En vigtig brik i at få det til at køre er at have et godt produkt, som der er efterspørgsel på og så være en trader som man kan stole på…

Hvornår og hvordan startede det hele

Jeg tog bare springet og startede med noget som jeg altid gerne ville have lavet, og det at være involveret i noget, som jeg synes er vitalt for at holde sig i live under en form for nydelse. En af de vigtigste ting som jeg gjorde i opstartsfasen var at skrive til så mange bands og labels som jeg kunne finde. Jeg gjorde dette for at blive bekendt med systemet, i form af trading og hvordan deres forretninger fungerede, ligesom at jeg etablerede mig selv som en kontakt som var villig til at støtte det de havde gang i. Udover det brugte jeg også meget tid på at blive bekendt med Internettet og fik startet et website. Det har vist sig at være den vigtigste måde at promovere mine aktiviteter på samt holde kontakten med folk. Jeg har indtil videre holdt mig fra at få en .com adresse og beholdt en gratis side i Geocities.

Fortæl lidt om de første aktiviteter og om hvordan det gik

Jeg tror at der gik omkring 2 måneder før at jeg fik solgt min første CD! En af de største forhindringer som man skal overkomme er at få opbygget folks tillid til forretningen, for i starten er der ingen tillid fra nogle. Jeg har altid sendt ordrerne indenfor 48 timer efter at jeg har modtaget dem. Jeg har altid forsøgt at have den musik som jeg selv kan lide på lager. Så når jeg promoverer noget musik, er det ikke bare for at lave penge, jeg står sgu inde for det som jeg sælger. Det er svært at komme igennem den første fase hvor man er den "nye ansigtsløse gut" på scenen og det tager noget tid at få tingene til at køre ordentligt, men det grundlæggende arbejde som jeg havde lavet hjalp meget.

Som label manager, hvilken opgave ser du så som den vigtigste

At have nok penge til at financere det næste projekt!! Derudover er den vigtigste opgave for mig at give kunstneren frihed til at udtrykke sig som han/de vil. Jeg vil have musik som er lavet fra et direkte og ærligt synspunkt, uden hindringer eller pres fra mig for at ændre det færdige produkt. Jeg er ikke bekymret for kommercialisme eller masse forbrug her, det her er undergrunden. At påvirke kunstnerens vision ville værre det værste jeg kunne gøre!

Hvad er din favorit genre indenfor metallen’s mørke verden, fokuserer du specielt på det eller er du åben overfor alt

Black metal, underground, lo-fi, beskidt, hårdt og fuldendt ondt og obskurt…

Hvad har du indtil nu udgivet

På Ma-Kahru har jeg udgivet: Anu’s selvtitlede 7" EP, som er limiteret til 200, "Insights Of The Profane" og Weltmacht’s "The Call To Battle" LP. På Profane Productions er det blevet til Xasthur’s "A Gate Through Bloodstained Mirros" demo CDr.

Hvem har du aftaler med i øjeblikket og hvad vil du udgive i den nærmeste fremtid

På Ma-Kahru er det Godless North "Tyrants Of Black Sorcery" 7" EP (den er dog blevet betydeligt forsinket, på grund af bandets fornyelige europæiske tour, red), Allfather "Recorded Live" 7" EP, Abigor 7" pic EP, Anu debut CD, Humanicide debut CDDevshirma debut MCD. Profane Production’s program ser ud som følger: Devotee (US) demo CDr, Open Grave (US) demo CDr, Finsternis (US) demo CDr, Adnotum (Can) demo CDr.

Hvis du fik chancen for at udgive materiale med et gotisk symfonisk "piece of shit band" som DB eller COF, ville du så udgive det og tjene nogle penge eller ville du sparke dem til helvede

Det er et meget svært spørgsmål at svare på, især fra et label’s perspektiv. For at udvide og opretholde operationerne, ville det være dejligt at have nogle penge i lommen. Men på den anden side, et band som har brug for store orkestre og læder dragter til dværge, laver ting som mit budget ikke kan holde til, så jeg tror at jeg er sikret imod det lort. Så nej er svaret til dit spørgsmål.

Når du laver en deal med et band, hvad er det vigtigste aspekt for dig

At bandet går 100% ind for ånden bag selskabet og udgivelsen som er på tale. Hvis de vil have et stort budget og et kæmpe distributions netværk, skal de kigge et andet sted hen. Hvis du vil have et dedikeret label, som er i god kontakt med bandet og er som er villig til at skabe noget unikt og ærligt, så vil det gå godt.

Har du nogle præferencer som bandet skal opfylde, for at være værdige til at få udgivet materiale af dig

Det handler om at levere ærligt kunst, uden spor af trends og bøssede glade lyde. Bandet skal også have et fast syn på sig selv, og skal være stabilt, og skal have dedikationen til at opholde værdierne af undergrunds black metal, eller undergrunds musik i det hele taget. Styrken bag alle selskaber er de bands som er på plakaten, så jeg søger efter bands som laver vitalt musik som er stærkt, intenst og ultimativt styrker undergrunden positivt, i stedet for at underminere den.

Hvad foretrækker du: Vinyl eller CD’er og hvorfor

Jeg har en generel nostalgisk affektion overfor mine vinyl skiver, men jeg foretrækker CD’er. Grunden er at CD’er er lettere at sende med posten, lettere at bruge og lettere at udgive. Vinyl er pisse tungt og coverne er meget lette til at blive beskadiget på en måde som samlere og de generelle entusiaster ikke har tålmodighed til. Limiterede vinyl udgivelser er en kunstform, og jeg priser alle som udgiver sådanne. Men den enkelte sandhed er at hvis en udgiver 300 kopier af udgivelse X, så skal ALLE 300 kopier være i perfekt stand, eller så mister folk deres hoveder!

Hvilken af dine udgivelser er den mest knogle-knusende

Ingen af mine udgivelser knuser kongler, men ånden bag "Insights Of The Profane" skulle nu nok knuse nogle svage hjerter! Også Weltmacht’s LP er en intolerant knytnæve i fjæset på alle dejlige og bløde ting i undergrunden. Jeg håber at alle fremtidige udgydelser fra Ma-Kahru vil blive ligeså tilfredsstilende og gloriøse.

Hvis du fik chancen for at signe 3 bands efter eget valg, hvem skulle det så være

Wov, det er et godt spørgsmål… Her er mit mærkelige svar… Jeg ville gerne udgive noget med Dakthrone, Mayhem og Emperor. Men de skal alle være med på at bruge et andet navn, og udspillet skal kun distribueres i undergrunden, skirve under på at de ikke vil forbinde materialet med deres gamle navne og al marketing angående materialet vil ikke nævne de 3 bands. På den måde har de alle visket tavlen ren og har en chance for indfrielse for deres svage veje… I den virkelige verden har jeg signet Godless North, Allfather og Anu og det virker fint for mig, specielt med den nuværende undergrunds scene i baghovedet, da det er derimod min fokus er rettet.

Hvordan ser du på den ekstreme metal scene/undergrunds scenen er den stærk eller svag

Den er stærk og vil blive forbedret med tiden. Som et eksempel er der mange bands i USBM undergrunden, som indspiller godt materiale, i et hele taget synes jeg at der er en ordentlig bunke gode bands derude…

Hvad skal death metal og black metal omhandle efter din mening og hvilke bands finder du værdige til en plads på scenen

Black metal er ødelæggelse ved brug skarpsindighed. Det er at bøje det som masserne ser som godt og at være stålsat i ens eget had,. Det er ondskab, tilsmudsning, korruption og modbydelighed. Det er basisk og anit-melodisk, ingen mosh, kun headbanging. Bands som jeg kan lide i denne genre og som opfylder de krav er bl.a.: : KRIEG, JUDAS ISCARIOT, GODLESS NORTH, NARGAROTH, ABYSSIC HATE, GRAVELAND, CARPATHIAN FOREST, AZAGHAL, MOONBLOOD, IBEX THRONE, CRYPTIC WINDS, MUTIILATION, VLAD TEPES, BEHERIT, HELLSERMON, OLD WAINDS, IMPACT WINTER, WELTMACHT, BLASPHEMY, BLACK WITCHERY, CONQUEROR, TEMNOZER, PEST, DARKENED NOCTURNE SLAUGHTERCULT, STERBEND, DER STURMER, TAIROCH, MEGIDDO, MZ412, NOKTURNAL MORTUM, NEGURA BUNGET, IMPIETY, HIRILORN, FOREFATHER, SARCOPHAGO, GRAVEN, RITUAL, XASTHUR, PROFANATICA, CULT OF DAATH, MASKIM, KULT OF AZAZEL, CRIMSON EVENFALL, HAVOHEJ, WIND OF BLACK MOUNTAINS, WARLOGHE, BELKETRE etc

Jeg synes ikke så godt om death metal, jeg finder sgu det meste for kedeligt, jeg foretrækker sygeligt, twisted noise og electronics eller death industrial, ligesom: BRIGHTER DEATH NOW, TAINT, SUTCLIFFE JUGEND, LAW, ARCHON SATANI, VEINKE, TERROR ORGAN, SUBKLINIK, DISSECTING TABLE, ANAPTHERGAL, DEATH SQUAD etc

Death metal mangler alle de vigtige følelser af skræk og hjerne-lammende nihilisme som jeg hungrer efter…

Hvor vigtigt er det for dig at forblive "true" overfor scenen

Det et altoverskyggende for mig at forblive "true" overfor scenen. Jeg vil også gerne arbejde sammen med bands om deler den holdning. Jeg ville lyve og være misvisende overfor mig selv, hvis jeg sagde noget andet.

Hvad er den mest kulte udgivelse nogensinde i dine øjne

ANU 7" EP’en… Tiden vil komme hvor andre vil være enige med mig, men denne EP er kun kommet i hænde til de ægte maniacs, og deres reaktioner har været lamslående overfor mig og Anu…

Hvordan ser fremtiden ud og hvad vil den bringe for dig og dine aktiviteter

Fremtiden er indhyllet i en tåge skabt af de nuværende politiske og krigeriske klima. Jeg siger det fordi at undergrunden er så afhængig af de internationale postomdelinger, og da ekstrem musik måske kan blive et politisk mål, på grund af ønsket om menneskehedens udslettelse, undergangen for religion og de generelle nedbrydende intentioner. Indtil videre er det kun en flygtig tanke, men det kunne let ændre sig. Derudover vil Ma-Kahru fortsætte upåvirket, i sit eget tempo. Jeg er her ikke for at udgive så mange ting som muligt og så hurtigt som muligt. Jeg ligger selv mine planner og jeg udfører dem som de kommer…

Vil du indvie os i dine 3 favorit skiver igennem tiderne

Det er sgu et vanskeligt spørgsmål

Mayhem De Mysteriis Dom Sathanas

DarkthroneTransylvanian Hunger

Beherit Drawing Down The Moon

3 nyere udgivelser med de samme meritter er:

Godless NorthSummon The Age Of Supremacy

Abyssic HateSuicidal Emotions

NargarothBlack Metal Ist Krieg

Og nogle flere som kan nævnes er: Judas IscariotHeaven In Flames, Burzum Filosofem og Moonblood Blut Und Krieg.

Jeg takker for den tid du har brugt på dette interview, hvis du har noget at tilføje så er tiden inde!

Jeg vil gerne bruge denne chance til at takke dem som igennem de sidste 3 år har støttet Ma-Kahru og det som jeg har lavet…

RED STREAM RECORDS, DARK SYMPHONIES, BREATH OF NIGHT, JUDAS ISCARIOT, IMPERIAL of KRIEG, WELTMACHT, FULL MOON PRODUCTIONS, WARHAMMER RECORDS, GODLESS NORTH, CHRISTCRUSHER E-GROUP, JOSHUA BOWENS, VEINKE, ALEX MUTILATOR, VARN of CRYPTIC WINDS, BAAL, NO COLOURS RECORDS, MORIBUND RECORDS, DECIUS PRODUCTIONS, ETERNAL EVIL RECORDS, UNOWN PRODUCTIONS, MALEFIC of XASTHUR, DRATHRUL of ANU, TED B., ANGELISC, MORDGRIMM, LAST CENTURY GOTHIC, ART FUCK PRODUCTIONS, AZAGHAL, SOLEMN RECORDS, ARCHAEAN HARMONY, IN DEATH'S THROE'S, JUSTIN of ALLFATHER, FINSTERNIS, DEVOTEE, ADNOCTUM, WHORE OF SATAN (where ever you are...), WORMGEAR ZINE, SEASON DECAY ZINE, IRON FLAME, DARK INSPIRATIONS ONLINE RADIO, LOST DISCIPLE, LEATHER N' SPIKES, MOURNING THE ANCIENT, BLUDGAWD, VIOLATED ROT, BLACK DEATH DISTRO, COLD SPRING RECS, DARK VINYL RECORDS, DEATH TO MANKIND, og selvfølgelig mit barn...

Hail Anders fra NOCTURNAL HORDE for dette interview, det er support som denne der skaber legender…

Kontakt:

Ma-Kahru Distribution

P.O. Box 887

Pittsfield MA, 01202-0887 USA

Phone 1 413 997-2102

E-mail: makahru666@aol.com

Ma-Kahru Distribution Website: http://makahru.cjb.net

Profane Productions Website: http://profaneproductions.cjb.net

Message Board: http://pub90.ezboard.com/bmakahru